Powerfist.dk

Arkiv - skriv ingen nye indlæg her => 2011 => Gamle turneringer => Brand(e) 2011 => Topic started by: Hammer on 31 January, 2011, 22:35:55

Title: Feedback
Post by: Hammer on 31 January, 2011, 22:35:55
Okay så er det nok med alt den snak om sjat pisseri, opkast og dybt ulykkelige skæbner.

Igen i år en fantastisk god turnering, gode rammer, enormt god service og rigtig gode mennesker!

Dertil kommer selvfølgelig et par betragtninger. Det nye system med puljer var nyt og spændende, samt gav mulighed for, at de mindre hardcore hold kunne dyste om losers cup. En ting jeg gerne så var at de point man scorede i den indledende pulje blev båret med videre til et mellemgruppespil af en art. Systemet gjorde at der ikke rigtig var nogen straf for at ændre sine lister utallige gange for de rigtig stærke hold, fordi de var rimelig sikre på at gå videre fra sin pulje. Havde man skulle bruge disse point til senere at komme videre fra en mellemgruppe så ville det være noget mindre attraktivt.

 
Title: Re: Feedback
Post by: superSkip on 01 February, 2011, 19:10:39
"I have the time of my life" som Henrik så smukt sang i sin bagstivhed, under vores kamp Lørdag morgen ;D

nej pisse fedt Brande i år, nok det bedste ud af tre jeg har været til 5 gode kampe, en mindre god, date med Kent på hosen :-*, og en god stemning over det hele. enste punkt som kunne gøre brande endnu bedrer næste år ville være to kampe fredag, og så droppe kampen søndag.

/Thor 
Title: Re: Feedback
Post by: Mini Munchkin on 01 February, 2011, 19:25:46
Alt var super som det plejer at være  ;D Det bedste må stadig være de unge mennesker med Rasmus i spidsen, der står for det :) Thumps up for toast kl 05.30 efter Hosen :)

Enig omkring betragtningerne om systemet som Rasmus nævner. Selve ideen med en finale var sådan set rigtig sjov :) Måske skulle man lave yderligere seedning på en eller anden måde.

Brande er og bliver stadig min ynglings turnering og har været det lige siden første gang, hvor Henrik stadig stod ved roret ;)
Title: Re: Feedback
Post by: Ironhill on 01 February, 2011, 23:47:20
Quote from: superSkip on 01 February, 2011, 19:10:39
"I have the time of my life" som Henrik så smukt sang i sin bagstivhed, under vores kamp Lørdag morgen ;D

nej pisse fedt Brande i år, nok det bedste ud af tre jeg har været til 5 gode kampe, en mindre god, date med Kent på hosen :-*, og en god stemning over det hele. enste punkt som kunne gøre brande endnu bedrer næste år ville være to kampe fredag, og så droppe kampen søndag.

/Thor 

er en ting vi har overvejet, men folk vil bare gerne på Hoseren om fredagen.... men nu for vi at se hva det ender med næste år....
Title: Re: Feedback
Post by: Belerophon709 on 02 February, 2011, 10:40:30
To kampe fredag ville nok også betyde en væsentlig mindre delegation fra København og omegn, hvis det betyder en tidligere start på turneringen - bare så den er med i overvejelserne...



Marcus
Title: Re: Feedback
Post by: El Rey on 02 February, 2011, 11:01:12
Ja synes også det vil være en dum ide. Synes en kamp søndag er helt fint, så dog gerne der var en mindre lørdag, da det er lidt presset med 4 kampe der.
Title: Re: Feedback
Post by: Mini Munchkin on 02 February, 2011, 11:58:05
Synes det er fint, som det er. Hvis jeg er til en turnering, så vil jeg gerne have så meget Hammer som muligt, og så stadig nå hjem i rimelig tid søndag, som det er tilfældet her.  :)

Så kan folkene fra København også nå hjem.

::)
Title: Re: Feedback
Post by: superSkip on 02 February, 2011, 12:25:24
Quote from: Belerophon709 on 02 February, 2011, 10:40:30
To kampe fredag ville nok også betyde en væsentlig mindre delegation fra København og omegn, hvis det betyder en tidligere start på turneringen - bare så den er med i overvejelserne...

ikke helt rigtig. for hvis du starter til nomal tid dvs 18,30, og næste runde starter 22-22,30, så lægger du jo ikke kampene tidliger, og det er min erfaring at man er klar på mere hammer den første dag. hvilke samtdig betyder at man kan slutte tidliger om Lørdagen.  

/Thor
Title: Re: Feedback
Post by: Frezzwar on 02 February, 2011, 13:25:57
Vi lukker jo ikke bordene om aftenen. Du er da helt velkommen til at spille hele natten hvis du vil :)
Title: Re: Feedback
Post by: le hraller on 02 February, 2011, 15:43:59
Jeg kommer også til turneringer for at få spillet så meget hammer som næsten muligt, så tror ikke jeg ville komme næste hvis der kun er 5 spil. Ikke god idé.

-Mads

P.S. Sygt fed turnering! Tak for alle nogle super fede spil! Specielt til Sean. Der var virkelig spænding til det sidste i kaptainkampen, men endte med at mit hold tabte med 2 points. Øv.
Title: Re: Feedback
Post by: Jan D'Souza on 02 February, 2011, 15:59:28
Tak for en voldsomt fed turnering! Det var sindsygt fedt - lige som det plejer!

Udover at i må have regnet mine bp forkert ud, så har jeg ingen indveninger!  :) Jeg må have ifølge mine egne beregninger omkring 90 bp.

Vh. Jan
Title: Re: Feedback
Post by: Belerophon709 on 02 February, 2011, 16:11:07
Quote from: superSkip on 02 February, 2011, 12:25:24
Quote from: Belerophon709 on 02 February, 2011, 10:40:30
To kampe fredag ville nok også betyde en væsentlig mindre delegation fra København og omegn, hvis det betyder en tidligere start på turneringen - bare så den er med i overvejelserne...

ikke helt rigtig. for hvis du starter til nomal tid dvs 18,30, og næste runde starter 22-22,30, så lægger du jo ikke kampene tidliger, og det er min erfaring at man er klar på mere hammer den første dag. hvilke samtdig betyder at man kan slutte tidliger om Lørdagen.  

/Thor


Jeg skriver jo netop også, at det ville have betydning hvis det betyder en tidligere start på turneringen... ;)


Marcus
Title: Re: Feedback
Post by: Hammer on 02 February, 2011, 17:04:51
Jeg synes fordelingen er god. 1 spil fredag giver tid til hosen, 4 spil lørdag, hvor du alligevel ikke gider i byen og så 1 spil søndag til at slutte af på.
Title: Re: Feedback
Post by: Keen on 02 February, 2011, 17:25:44
Vil også bakke op om, at tidsplanen ikke kan blive bedre! :-*
Title: Re: Feedback
Post by: Norx on 03 February, 2011, 01:01:17
Tak for endnu en fantastisk og underholdende Brande tunnering, selvom jeg må erklære mig for slemt skuffet over min egen musical hær. Den skulle nok være playtestet.
Dog sker der nu noget uhørt, ja nærmest utilstedeligt... For jeg har faktisk et klagepunkt hvad årets Brande angår.

(Fornærmet tøseteenager mine på)
Når man melder ud fra arrangørenes side at alle figurerne i en hær skal være ensartet/følge samme tema for at komme i Winners cup, så synes jeg faktisk der skal følges op på det.  Jeg har ikke det mindste imod hvis der  bliver meldt ud at her spiller vi mandehammer. Og at, man derfor må sammensætte fra 12forskellige menneskers WoC hære. Ikke det mindste. Hvad jeg har noget imod er at bruge en stak dukatter på ekstra trolde jeg aldrig får brugt igen. Og at måtte skippe min nattesøvn torsdag for at nå at male hæren færdig og base den ensartet, bare for at finde ud af at flere af hærene i Winners Cup har været ligeglade men er med alligevel.... Hvis man ikke vil lege bussemand så meld ud fra starten at mangfoldighed hvad baser og maling angår er fedt :)
(Fornærmet tøseteenager mine af)

Ps. Det kan ikke understreges nok ellers hvor fed en tunnering Brande er. Helt klart på top 3 listen hver gang :-*
Title: Re: Feedback
Post by: Stefan on 03 February, 2011, 18:32:49
Tak for en rigtig god turnering. Alle mine spil var sjove og jeg elsker turneringsformatet!

Arrangørene gjorde en super indsats og kan ikke roses nok.


Terrænet var ikke ok. Det var desværre 7ed. terræn.

Jeg har mange gange ytret min mening omkring turneringer + druk. Jeg ser intet problem i at nyde et par øl til kampene, men jeg skal ærligt indrømme at jeg synes det har taget vildt overhånd! For mit vedkommende betyder det, at jeg har kontaktet Henrik og meldt ud, at jeg ikke skal være med til at arrangere ETCwarmup med mindre der bliver lagt en markant anderledes linje. Jeg kan på ingen måde forsvare overfor de resterende spillere eller de mennesker der udlåner lokaler, at der drikkes på den måde som det var tilfældet sidste weekend. Det er igennem flere år bevist at folk ikke kan styre det, og at det kommer til at gå ud over andre deltagere og lokaler.

Derfor melder jeg nu klart ud, at man som deltager på ETCwarmup (såfremt jeg får min vilje og er arrangør) ikke skal påregne, at drikke på samme måde som det skete sidste weekend. Fulde mennesker, mennesker der grundet druk ødelægger andres nattesøvn, mennesker der pisser og brækker sig på gulve og i gardiner - alle til hobe vil de blive bedt om at forlade turneringen prompte!

Nu kender i min holdning - så kan i blive væk hvis det ødelægger jeres lyst til at deltage.

Vh
Stefan
Title: Re: Feedback
Post by: Jan D'Souza on 03 February, 2011, 19:29:25
Jeg synes du har ret i dine ytringer langt hen ad vejen Stefan. Det er urimeligt for de deltagere, der ikke ønsker sig en vild bytur at skulle være offer for resterne af selvsamme sent/tidligt om natten/morgenen.
At der tilmed vandaliseres i de lånte lokaler er helt godnat og selvfølgelig noget der aldrig må ske igen. Ja - for 2 år siden troede jeg aldrig jeg skulle se nogle urinere til en turnering igen, men det er sket de to efterfølgende år til Brande - noget kunne tyde på at vi er en stor stak der virkelig giver den gas den weekend.
Jeg er ked af at det har udviklet sig som det har og det derfor har fået dig til at trække linen så skarpt op! Jeg kan som tidligere skrevet dog godt forstå dig.
Endeligt håber jeg at warhammer spillere der ynder en lille én og de der ikke gør stadig kan more sig sammen.

Vh. Jan
Title: Re: Feedback
Post by: Stefan on 03 February, 2011, 21:39:24
Quote from: Jan D´Souza on 03 February, 2011, 19:29:25

Endeligt håber jeg at warhammer spillere der ynder en lille én og de der ikke gør stadig kan more sig sammen.


Ja, sku da!  :)
Title: Re: Feedback
Post by: Mini Munchkin on 03 February, 2011, 22:38:13
Quote from: Stefan on 03 February, 2011, 21:39:24
Quote from: Jan D´Souza on 03 February, 2011, 19:29:25

Endeligt håber jeg at warhammer spillere der ynder en lille én og de der ikke gør stadig kan more sig sammen.


Ja, sku da!  :)

Problemet er jo igen folk der absolut ikke kan styre det og opkast og skade på det ene og det andet. Hvilket selvfølgelig ikke skal finde sted. Så er helt enig, selvom jeg stadig også mener, at der skal være plads til at gå i byen og komme hjem sent.
Title: Re: Feedback
Post by: Ironhill on 04 February, 2011, 12:57:29
Vi vil tage jeres bemærkninger op, og diskuterer dem ved det kommende bestyrelse møde....

Vi selv gerne sige at jeg synes at druk efter hånden har taget for meget overhånd til Brand, hvilket i væreste tilfælde kan resulter i ingen alkohol, men vil ikke tro at vi køre over i den krøft endnu....
Title: Re: Feedback
Post by: Frezzwar on 04 February, 2011, 13:02:51
Jeg må vel også hellere skrive en tanke eller to. Måske en "teaser" om hvad i kan forvente vi vil forsøge at gøre bedre til næste år.
Som der er blevet snakket meget om, var der problemer med alkohol. Igen. Igen. Igen...
Vi snakkede om vi overhovedet skulle tillade alkohol til turneringen. Vi blev dog enige om at vi håbede folk kunne styre sig, så vi tillod det. Der er nu et års tid til brand, men vi kommer til at overveje om vi vil tillade alkohol. Det ender nok med at vi tillader det, men dem der ikke kan styre det, bliver smidt ud. Uden advarsel.
Der er også snakket om terræn. Vi troede at vi manglede meget, så vi sparede da vi satte op. Der skulle gerne være blevet sat noget mere op efter spil 2 eller 3, men der var stadig ikke nok.
Kiosken var en smule kaotisk. Folkene der stod i den gjorde et godt stykke arbejde, men vi skulle pludselig stille et stand-in hold, og der var derfor ikke så meget bemanding. Det vil vi forsøge at have styr til næste gang.

Ud over det, så tror jeg ikke jeg har så meget at sige. Selvfølgelig er der ting der kan gøres bedre, og det vil vi prøve på til næste gang. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ALT hvad vi gjorde godt og ALT hvad vi gjorde skidt. Også selvom det måske bare er småting, så er det dem der gør hele forskellen.

Endnu engang tak for en super fantastisk weekend og en super god turnering. Selvom Henrik bakker ud, lover jeg at vi vil gøre vores for at brand bliver bedre år for år.
Title: Re: Feedback
Post by: Ablabab on 04 February, 2011, 13:08:25
Bare lige fordi jeg er nysgerrig:

Var der mindreårige deltagere, og havde disse mulighed for at drikke alkohol?
Title: Re: Feedback
Post by: The rasmus on 04 February, 2011, 13:13:43
+Først og fremmest tak til alle deltagere og arrangøre for en kanon turnering. Rammerne var gode, med god plads om bordene, og god belysning. Kiosken var god, savnede dog lidt frugt og gulerødder. Sandwicherne var dog gode.

+Turneringsformattet er rigtig fedt, dog skal man overveje hvordan man vil gøre ifht ændring af lister fremover. For de fleste fik det ikke nogen indflydelse at man ændrede lister efter de var postet.

-Terrænet var meget sparsom og håber der kommer næsten dobbelt så meget på til næste år. Uden terræn giver det IMO nogle kedeligere og mindre taktiske spil.

-Druk. Jeg var selv en glad deltager i det, og elsker at fulde mig og tage i byen med de andre. Der er dog ingen tvivl om at det er gået over gevind når folk pisser indenfor, slåsser, genere andre deltager osv. Jeg håber at I tillader druk næste år, men så med klare retningslinjer og regler. På den måde kan man måske sende dem hjem som er gået over stregen. Alt dette gælder også mig selv og jeg skal nok også overveje at skrue en smule ned for charmen næste år.
Title: Re: Feedback
Post by: Ironhill on 04 February, 2011, 13:40:22
Quote from: Ablabab on 04 February, 2011, 13:08:25
Bare lige fordi jeg er nysgerrig:

Var der mindreårige deltagere, og havde disse mulighed for at drikke alkohol?

ikk med mindre det blev givet af ældre spiller, da kiosken til Brand ikk sælger alkohol... så medmindre de sakffede det andre steder fra så nej... og siden vi kun have en spiller som var mindreårig (altså under 16) så var problemet ikk stor der, og meget nemt at holde styr på...
Title: Re: Feedback
Post by: El Rey on 04 February, 2011, 13:45:25
Jeg kan godt følge dig Norx. Jeg havde det ligesådan et år hvor jeg have siddet oppe hele natten og ombases jeg ved ikke hvor mange 100 skaven modeller.

Vores hære i år levede ikke op til den standard, vil jeg selv mene. Dog synes jeg lidt vores hold have en god grund, men 2 nye mænd på holdet indenfor den sidste uge og en tysker der ikke kendte til reglen. Alternativt ville nok være at holdet ikke stille op og det ville jo være lidt noget rod med de puljer.

Der var god plads om borderne, men kunne godt have brugt et hul i mellem linjen på den ene side, så man ikke skulle gå hele vejen udenom alle borderne når man skulle over på den anden sige og flytte nogle modeller.

Druk, jeg synes det er helt fint og det ville ikke være det samme uden. Man burde dog lave en sove sal/rum for folk der ikke vil drikke, så de så kan sove i fred. Lyd til at det var et problem, selvom jeg ikke har hørt eller lagt mærke til det. Ellers synes jeg de små "uheld" er en del af charmen ved Brande.
Title: Re: Feedback
Post by: The rasmus on 04 February, 2011, 13:48:42
Delvis enige med de små uheld Kent. Det er da sjovt at grine af, bare ikke som arrangør. Der kan det sq ikke hjælpe noget af folk pisser indenfor, hælder sodavand ud over sofaerne eller flår gardiner ned. Arrangørerne står som ansvarlige og skal kunne aflevere faciliteterne tilbage efter turneringen med god samvittighed.
Title: Re: Feedback
Post by: Hammer on 04 February, 2011, 13:53:06
Godt:

- Hjemmebagte boller
- Kylling/bacon sandwhich
- Kage
- Bad
- Kage
- Telefonnummer man kunne ringe på når man ville ind om natten
- Små finurligheder mellem runderne var sjovt, men manglede lidt noget til kaptajnen og måske lidt gennemsigtighed af hvad der rent faktisk foregik sådan rent pointmæssigt


Skidt:

- Ikke nok kylling/bacon sandwhich'es
- Ikke nok udklædning
- Fri frugt som til Warmup ville have været super!

Title: Re: Feedback
Post by: El Rey on 04 February, 2011, 13:55:34
Det er rigtigt, men så må dem der er ansvarlig for det jo rette op på det. Fx ved at gøre gardiner rene eller tørre op efter sig. Sofaen så helt fint ud dagen efter der var spildt sodavand på den, for jeg var lige henne og se efter det. Ellers må man jo betale til et nyt gardin osv. Fx måtte jeg i sommers betale i dyre domme for en lampe der gik i stykker på et hotelværelse i tyskland, fordi Daniel(ja det var hans skyld) havde lagt sig op af kontakten til at slukke den og jeg så måtte go medieval on it for at få den slukket.

Men det er jo ingen grund til at det skal gå ud over lang største del af dem der drikker og godt kan finde ud af at styre sig.  
Title: Re: Feedback
Post by: Ablabab on 04 February, 2011, 14:05:07
Man kan jo så også sige, at der ikke er nogen grund til at opføre sig som en abe bare fordi man ikke selv står med lorten når man tager hjem.

Jeg ville da som arrangør ikke bryde mig om skulle betale kontant for folks opførsel.
Title: Re: Feedback
Post by: El Rey on 04 February, 2011, 14:35:00
Det er heller ikke det jeg siger. Jeg siger dem der smadre eller skader en ting skal betale for det, IKKE arrangøren.
Title: Re: Feedback
Post by: Stefan on 04 February, 2011, 14:51:52
Nej det er ikke godt nok bare at betale bagefter. Det er mangel på respekt overfor de mennesker der arbejder gratis for at stable et arrangement på benene, og overfor de mennesker der som oftest gratis stiller lokaler og møbler til rådighed.

Hvis man gerne år efter år vil låne lokaler til et arrangement er det essentielt, at man behandler lokaler og møbler med respekt.

Prøv at rette henvendelse til en skole og forklar dem præcis hvad Brande turneringen indebærer, og spørg dem derefter om de vil låne lokaler ud til formålet år efter år? Det er rent held at det stadig er muligt.


Vh
Stefan
Title: Re: Feedback
Post by: Asger on 04 February, 2011, 20:39:43
Quote from: El Rey on 04 February, 2011, 13:55:34
Daniel(ja det var hans skyld) havde lagt sig op af kontakten til at slukke den og jeg så måtte go medieval on it for at få den slukket.

Det var vist fuldt fortjent og din helt egen skyld Kenno ;)

Jeg er glad for øl, men jeg overvejer faktisk om jeg overhovedet vil deltage når det tilsyneldende går så galt som det gør. Omvendt vil jeg heller ikke deltage hvis øl ikke er tilladt, men synes det er fint at smide folk ud og give dem karantæne hvis de ikke kan opføre sig ordentligt. I skal bare være klar over at det er nemmere at sige end at gøre. Præcis ligesom malepoint, hvor et Stefan så er meget mindre konsekvent ;)
Title: Re: Feedback
Post by: Stefan on 04 February, 2011, 20:44:35
Det er på ingen måde meningen, at folk ikke må nyde en øl under spillene.


Bare rolig jeg skal nok være mere konsekvent her min ven  ;)
Title: Re: Feedback
Post by: Azrael on 05 February, 2011, 12:41:51
Tak for endnu en fantastisk Brande. Brande var min første og er stadig den største  :-*

Plusser:
-Sandwich til 15 kr - niceness
-Lokaler, stemning, arrangørerne, hosen, alt det som er der hvert år og bare fungerer..!
-Det nye bracket system. Virkelig god ide..!

Minusser:
-At der ikke blev fulgt ordentligt op på maling som Norx også skrev.

Mht øl og hosen så vil jeg være meget ked af at gå glip af netop denne del til Brande, da det er en ret så stor del af oplevelsen hvert år.
Var det virkelig et problem at (fulde) folk generede dem der sov? Med så mange rum skulle det da være muligt at finde et uden fulderikker i nærheden skulle man tro.

Jeg er dog helt med på at folk bliver for fulde hvert år, og jeg kan godt se problemerne som de bliver skrevet. Så her kommer lige et par tiltag jeg mener vil kunne afhjælpe en del af problemet:

-Opdelte sengepladser til folk der går i byen og til resten. Så bliver man ikke forstyrret hvis man gerne vil sove, og vi kan komme væltende ind kl xx uden at genere nogen.
-Ingen øl ved bordene! Ja jeg ved den her er lidt eksplosiv sådan at ligge ud ;) Men som jeg ser det er en stor del af grunden til at folk bliver så fulde at vi begynder at drikke allerede kl 18-ish. Hvis man forbød øl ved bordene drikker man først når man kommer i byen og så tror jeg vi vil se færre episoder. Det er i hvert fald mit indtryk til andre turneringer.

Men igen tak for en dejlig turnering, i gør det virkelig virkelig godt!!

Mvh

Tobias
Title: Re: Feedback
Post by: Hjiryon on 05 February, 2011, 21:33:15
Hejhej,

Hermed lidt feedback på min første Warhammerturnering (med mere end 5 deltagere).
Først og fremmest skal jeg sige, at det var skide skægt og at jeg dukker op igen næste år - måske med mere maling på mine skubbedukker; det kan næsten kun gå fremad.

Specielt sejt:

+ At blive budt velkommen som figur-skubber-turnerings-nørd.
Folk havde en rigtig fin mpde at behandle det på, at man ikke lige havde været til turneringer før og absolut ikke var vandt til turneringslister (på trods af AS er de lister jeg ser i WHFB til daglig noget mindre bissede end meget af det jeg mødte til Brand).
Der var egentlig ikke nogen elite som man ikke kunne snakke med - noget jeg som rollespiller ellers er ret vandt til.

+ Madordning.
Inas mor er hermed min personlige helt for at bringe boller til morgenmaden. ^_^
Dedikeret personale til baren var en rigtig god ide. Jeg kan måske anbefale, at man sælger kaffe fra baren om morgenen (det tror jeg havde været et hit hos de bagstive lørdag).

+Stemning under spillene:
Jeg var ikke ude for en modstander, som det ikke lykkedes at hyggesnakke med under spillet. Langt de fleste regelspørgsmål blev afgjort i al fordragelighed og det var sjovt at se, hvad folk havde slæbt med denne gang.
Se dog mit brok over regelbrok senere.

+Variation i hærvalg:
Der var vistnok ikke nogen, der havde dristet sig til at medbringe Tomb Kings som hær (nogen havde et par kasser med i usamlet stand), men de er også svære at redde med noget som helst AS; ellers tror jeg alle andre hære var repræsenteret mere end en gang.
Så: Noget har virket i forbindelse med udarbejdelse af ASet.

Liste over mit brok:

- Druk:
Jeg er et af de der kedelige mennesker, der ikke går i byen og ikke drikker (vi findes), men jeg synes det er fint, at det er en del af traditionen omkring Brand. Folk var oppe og hyggelige indtil ca. 1.30 Fredag nat, hvorefter de sidste gik i byen, og jeg gik i seng.
3.20 bankede den første på vinduet (de kunne ikke komme ind igen) og det skete herefter cirka hver 45 minutter indtil klokken 6 (må det have været).
I bagklogskabens evigt klare og så videre skulle jeg nok have lagt mig i et andet lokale, men meget søvn blev det ikke til den aften - det var noget nemmere natten mellem Lørdag og Søndag. Et specifikt lokale, hvor man ikke bliver forstyrret af fulde folk havde helt sikkert løst problemet.
Mht. urinering, slagsmål, opkast og nedrivning af gardiner:
Vurder fra gang til gang, om folk skal smides hjem og om det skal give karantæne fra næste års Brand (bliver man smidt hjem taber man vel så i øvrigt sine kampe fremover 20-0, med mindre holdet selv kan stille en stand-in). Hvis det er et tilbagevendende problem, så skal det stoppes. Vandrehistorier er sjove; at miste muligheden for at låne lokaler året efter er ikke; hvor hård en linje i lige vil anlægge må blive et spørgsmål til jer selv.

- Terræn:
Der var for lidt terræn på bordene - men jeg kan forstå, at det havde givet problemer at forsøge at låne mere.
8th edition terræn er fantastisk - så længe man ikke slår det tilfældigt. Se senere:
Derudover kiggede jeg bordene over efter sidste runde - der er en tendens til, at terrænnet "skrider" ud mod kanterne - hvilket er en skam (og så er jeg pigesur, fordi jeg skulle spille en empire gunline mod WoC med et fuldstændig åbent landskab på midten i sidste runde; mit nederlag skyldes helt åbenlyst terrænnet, og ikke det faktum, at min modstander kendte empire hæren meget, meget bedre end jeg selv ^_^).
En kort skitse med, hvor terrænnet bør stå ved hvert enkelt bord ville hjælpe meget. Her kunne man også inkludere noter om magisk terræn, så det er nemt tilgængeligt.
Skal det være endnu mere sexet kan man selvfølgelig lægge disse skitser op i god tid, så folk kan se dem igennem, mens de bygger lister. Eftersom der ikke spilles med TLoS (som folk er pigesure over? Sikkert min manglende erfaring, men jeg har ikke forstået problemet) kan man se rigtig meget ud fra sådan en skitse.

- Scenarier:
Bør bruges. Battlelines giver et ensidigt og forudsigeligt spil - foruden ret ensartede lister for nogle hære. 6th og især 7th edition fik mig til at spille warmachine, fordi Warhammer manglede variation - er det normalt, at man spiller så ensartede spil til turneringer?
Scenarierne i regelbogen er ofte problematiske: Watchtower af åbenlyse årsager (nogle lister vil helt oplagt aldrig komme ud af deres tårn), de andre nok i mindre grad.
Scenarier ville også gøre, at der var langt mere strategi i at udvælge en fjerde liste for at kompensere for svagheder i øvrige lister.
Jeg meldte mig på vognen meget sent i år, men hvis det er fordi i mangler folk til at skrive og spilteste scenarierne for at have et udgangspunkt, så skriv.

- Regelbrok:
Jeg synes faktisk stemningen generelt var fantastisk (det var særligt sjovt at få tæv af verdens mest bagstive VC spiller lørdag morgen), men...
Der var mange sære regelspørgsmål, som skulle udvikle sig til problemer,  timeouts og på det nærmeste skænderier - jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor. Vores hold spillede en kamp om på grund af problemet, og der var et par andre spørgsmål hist og her.
Kan en formel procedure for den slags til turneringen eliminere det? Eksempel: Hvis to spillere ikke kan blive enige om, hvordan en regel virker, kan de spørge de involverede hold; mangler enighed, kan holdkaptajner kontakte regel-guru. Tanken er, at det skal være lige præcis bøvlet nok at brokke sig til at det kun sker, hvis det er vigtigt.

- Oprydning:
Jeg synes faktisk arrangørerne påtager sig for stort et ansvar mht. oprydning efter arrangementet. Kunne man ikke forsøge sig med at få flere til at give en hånd med?
Jeg har fuld forståelse for, at københavnere skal hjem og på arbejde/i skole dagen efter, men så kunne man give en smule rabat (50 kr per deltager?) til et par hold, som så kunne blive og give en hånd med; det burde man vel kunne motivere os lokale spillere til. Betyder det så i den anden enden, at deltagerprisen stiger med 25 kroner for alle andre, så synes jeg faktisk heller ikke det er et problem.
Jeg skal i den forbindelse sige, at det var sjovt at skulle føre protokol i min engelsktime mandag (hvor jeg underviser en ret stor del af arrangørstaben og barpersonalet); det var meget påfaldende, hvem der manglede på klassen, fordi de sov efter Brand. :)

- Endnu klarere retningslinjer:
Andre har bemærket rodet omkring malede/umalede hære, men jeg synes egentlig, at forvirringen går lidt videre end det:
At der kun ville blive spillet battlelines stod klart ret sent, LoS reglerne var ikke pudset helt af (nogle formuleringer havde "overlevet" fra 7th), at gennemskue hvor hvad ville blive meldt ud var heller ikke altid nemt.
Der er egentlig tale om småting - specielt i betragtning af, at mange var med til at arrangere Brand for første gang; der er bare tale om ting, som lige skal skrives ned fra i år, så det er med fra starten næste år. Langt de fleste af spørgsmålene står i FAQen her på forum.

Edit:
Jeg talte lige sammen, hvor mange der dukker op med hvilke hære - her følger en liste.
Den viser vel primært, at de hære, der er ældst bliver spillet mindre; der tages forbehold for mine manglende matematiske evner!
Ogres: 3
Vampire Counts: 7
Kjole smølfer: 5
Orcs & Goblins: 6
Beastmen: 2
Emo smølfer: 7
Dwarves: 3
Warriors of Chaos: 9
Skaven: 4
Lizardmen: 4
Daemons of Chaos: 5
Hippie smølfer: 3
Bretonnia: 2
Empire: 4