Hey drenge
Som kaptajn for det danske ETC 40k landshold anno 2012 har jeg den noget tvivlsomme ære at fungere som bøddel i den meget uheldige situation, vi er endt i. Det er ikke en fed opgave, lad mig understrege det først og fremmest. Uanset mit valg, så taber vi alle. Vi har sådan set allerede tabt, i og med at vores afstemning og diskussion degenerede på den måde, den gjorde. Vi skal stramme op på opførslen og den medmenneskelige respekt. Der er også et par af jer gamle ETC gutter, som skal øve jer i at snakke til andre mennesker. I repræsenterer en institution (whether you like it or not), som vi prøver at skabe interesse for.
Her er fakta fra sagen:
- Århus holdet brugte tvivlsomme metoder til at få flere stemmer
- En Københavner (ikke Jens) brugte ligegledes en tvivlsom metode til at få flere stemmer (jeg ved godt hvem det er og hvor det er posted, men jeg ser ingen grund til at hænge ham ud)
- Det er ikke en mulighed at afholde begge turneringer
- Afstemningen er ubrugelig. Må guderne vide, hvem der egentlig stemte
Det er i mine øjne nyttesløst at lave en ny afstemning i år - åben eller ej. Linjerne er trukket alt for klare op, og det er ikke længere en debat, om at få den bedste ETC kval for ETC landsholdet. Det er morfet til noget andet, mere dystert og mere nederdrægtigt. Næste år skal vi have den åbne afstemning, ingen tvivl. I år har vi smidt det privilegium på gulvet.
Jeg synes, det er en utroligt vigtig pointe at prøve at fremtidssikre ETC holdet. Der skal nyt blod til, således at de nuværende bærende kræfter kan gå på pension uden at
de facto nedlægge holdet. Det er en nobel sag, som vi alle kan støtte op om på et eller andet niveau.
Jeg skrev følgende til Jens, Stephan og Kaltenberg:
Quote
Hej Stephan, Kaltenberg og Jens
Eftersom ETC charter dikterer, det er kaptajnen, som afgører hvilket hold, der skal sendes af sted i tvivlstilfælde må det tilfalde min bror og jeg at vælge venue til vores ETC kval.
Jeg synes, det ville være en enorm skam, hvis lyset blev helt slukket i Århus for turneringsarrangering. Jeg synes, Århus oplægget er bedre praktisk end København oplægget, og jeg kender Stephan og Kaltenberg, og ved, de lægger kræfter i arbejdet.
Vi bliver nødt til at blive enige om, at afstemningen er slået fallit. Det bliver vi nødt til for at komme videre.
Mit forslag er derfor følgende:
Vi afholder ETC kval i Århus, men med det Københavnske regeloplæg.
Hvad siger I til den løsning? Det er et forsøg på en middelvej.
//Martin og Michael
Ud fra det skete følgende: Jens var enig, Århus teamet var ikke. Århus har sidenhen åbnet en dør en smule på klem for at ville afholde ovenstående model alligevel, men det er under de halv-utopiske præmisser at de vil garanteres 40-50 menneskers deltagelse. Hvordan skal man nogensinde kunne garantere det? Jeg så personligt helst turneringen afholdt af Århus, fordi de vil afholde en praktisk bedre turnering. Regeloplægget kan altid diskuteres, men alt det praktiske omkring turneringen vil være bedre i Århus. Jeg har bare svært ved at forsvare at placere kval i Århus, når de sådan set ikke gider samarbejde.
Der er følgende valgmuligheder for mig:
- Århus med 3-mands hold
- Århus med 5-mands hold
- København med 5-mands hold
Den første mulighed skal smides ud, ellers bliver for mange for sure. Den sidste skal ligeledes smides ud, af samme grund. Det kan ikke legitimeres at København bare får lov at trumfe helt igennem. Det var trods alt ikke KUN Århus holdet, der skævvred afstemningen, selvom stakkels Jens ikke havde noget at gøre med dén del personligt.
Jeg kan ikke se nogen reel mulighed ud over, at afholde turneringen i
Århus med 5-mands hold.
Vi må som kollektiv gøre, hvad vi kan, for at støtte op om projektet. Det SKAL være en succes. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at få interesserede spillere til at dukke op. Alt det rent praktiske kan jeg ikke på stående fod udtale mig om, men vi ved, interessen er til stede i miljøet. Vi må have gang i noget dating-service til hold o.l. Husk, at denne valgmulighed ikke er populær hos Århus arrangørerne, så det er
MEGET vigtigt, at miljøet kommer til at fungere som garant for deltagerantallet. Lad os samles om projektet i stedet for at slås om det.
Med håb om en bedre fremtid!
//Martin Bræmer Nielsen
Fodnote: Michael (Ni) er co-captain og har været med i forløbet løbende. Det har ikke været let at skulle beslutte ovenstående alene, så jeg har været glad for at kunne få hjælp.
Tak Martin for din kølige tone og overblik.
Jeg tilslutter mig helhjertet. Og vil det nuværende arrangørhold ikke lege med, giver jeg gerne en hånd med!
mvh
Jens
Jeg vil som med-kaptain bare sige at jeg er fuldstændigt enig i hvert et komma der er skrevet Martin. Så lad os for pokker da bare få en masse folk til at dukke op og spille en hel masse warhammer! Det er jo for sjov vi spiller.
Det forslag er jeg også helt med på. Det virker som et rigtigt godt kompromis.
/Alexander
Man kan tænke sig at al polemikken om denne proces har været med til at tiltrække opmærksomhed fra folk der ikke nødvendigvis havde den store interesse for ETC indtil nu (mig selv inkluderet) som herefter vil overveje ganske nøje om det ikke er noget der burde støttes op om...
Et godt kompromis stiller ingen tilfreds
Selvom jeg på ingen måde er ETC spiller og nok aldrig bliver det, vil jeg alligevel tilkendegive den respekt, du aftvinger hos mig, ved at agerer som du gør Martin (har fulgt det hele lidt fra sidelinjen).
Synes det er en flot måde, hvorpå du håndterer en vanskelig og uheldig situation.
Mvh
Troels
Jeg vil også gerne tilslutte mig, at jeg synes dette er en god og sober beslutning af Martin og Michael.
Mvh
Rune
Helt enig med ovensående. Jeg tilslutter mig helhjertet det nye format.
Mvh
Godt at i fik styr på det, kudos til Tun og Ni, jeg glæder mig til turneringen. Jeg må dog indrømme at man bliver lidt skuffet at se folk, der er dobbelt så gamle som en selv, opføre en måde der ikke er helt respektfuld, især når det kun gælder om nogle plastikdukker... Håber at det forbedres i fremtiden! :)
@Tun: Well played sir, i tip my hat.........
Jeg skal nok prøve at skrabe et hold sammen, så vi kan få endnu en fantastisk ETC kval.
Hvis der er noget jeg kan gøre for at hjælpe, så sig til. Jeg stiller gerne op.
Mvh.
God beslutning. God stil. :)
Hej Martin (Tun)
Den var ikke pænt Martin. Du gennemgår på en sober måde din opfattelse af hvordan det er sket op opridser de muligheder som du her under ser der er at vælge imellem.
Men der er noget vi ikke helt forstår.
Du skriver blandt andet:
Quote from: Tun on 07 September, 2012, 11:35:30- Det er ikke en mulighed at afholde begge turneringer
Angiveligt af den grund at jens ikke vil afholde en turnering ved siden af os i Århus.
Derefter skriver du, 3 timer efter at jeg har postet:
At vi skal afholdes en 5 mands turnering i Århus.
Det forstår vi ikke.
Vi har lige afvist forslaget, det er bestemt ikke noget vi er gået med til. Dette vidste du FØR du postede dit oplæg, nøjagtigt som du vidste at Jens(gertinc) ikke vil være med til at vi afholdt to turneringer.
Her vil jeg gerne gentage de begrundelser vi har brugt en gang. Vi ser det ikke muligt at gå så meget på kompromi med det formål vi selv har skitseret for ETC kvallen. Det kan vi ikke stå indenfor, og vi kan ikke være det bekendt overfor alle dem som rent faktisk har stemt på os.
Du har taget ansvar for at beslutte hvad der nu skal ske på vegne af alle dem som har stemt og deltaget i debatten. Tag en god beslutning Martin.
Men overvej den grundigt.
Beslutningen er din, ikke vores.
Quote
Dog vil vi gerne åbne en lille mulighed: Vi vil gerne afholde en turnering med 5 mandshold i århus hvis vi kan få garanteret at der kommer andre end lad os kalde det "ETC eliten." Dvs hvis vi kan være sikre på at der kommer 8 eller flere hold. Så mange kan vi ikke tælle til lige nu når vi indregner dem vi formoder vil deltager fra powerfist. Hvis i kan tælle så langt, så er vi villige til at gå på kompromi, da vi så antager at de ikke kun er "Eliten" som deltager.
Ovenstående er dine egne ord. Hvis jeg ikke kunne bruge dem til noget, så skulle du ikke have skrevet dem.
Hvis det eneste kompromispunkt i Jeres svar er ubrugeligt, så rykker kval til København. Miljøet skal ikke holdes gidsel af den ene arrangør fordi denne ikke vil arbejde sammen med resten. I fremfører ét punkt, hvor I er villige til at gå på kompromis, men trækker det retur nu. Det forstår
jeg ikke. Det er absurd dårlig stil at køre fra Jeres side. Vis nu lidt samarbejdsvillighed, ellers formulér Jeres standpunkt på en utvetydig facon. I prøver effektivt at tvinge Jeres oplæg igennem nu, fordi I ved, at Jeres turnering vil have bedre praktiske rammer. Det får I under ingen omstændigheder lov til at gøre.
I får det ikke 100% på Jeres måde, med Jeres oplæg og Jeres lokation. Det er utopi at tro, efter den debat vi har været igennem.
Jeg vil meget gerne have en 100% klar udmelding fra Jeres side. Så skal jeg nok genoverveje, hvad jeg har skrevet.
Hvad er det egentlig der gør de praktiske rammer i Århus bedre?
Asger
Parkering, forplejning, mulighed for overnatning og pris.
Terræn, borde osv. må man gå ud fra er ens.
Jeg støtter 100% op om ETC-kaptajnens valg. Good call.
MVH
Belial
Jeg forstår ikke helt dit problem Martin.
Lad mig prøve at starte forfra med det vi tænker så.
Vi vil gerne have at alle skal kunne være med. Derfor vælger vi at gå ind for et 3 mand hold oplæg.
Det er i den henseende ikke vigtigt for os HVOR det er.
Men når nu vi gerne vil have lov at afvikle turneringen, så lave vi naturligvis et oplag med 3 mand per hold.
Jens lavede et oplæg med et andet formål 5 - mandshold. Herefter havde vi en afstemning om det.
Det gik ikke så godt.
Herefter beder du os som kompomi om at ændre vores oplæg (hvilket er det vigtige for os.) og derefter for vi så lokationen (som ikke er så vigtig for os.)
Er det svært at forstå at vi ikke vil være med til det?
Det svare meget godt til at du havde bedt Jens holde turnering med 3 mandshold. Det tror jeg ikke han vil være med til. Hvilket jeg respekt for.
Med andre ord, du har endu ikke foreslået noget som rent faktisk er et kompromi i mine øjne. Det har mere haft karakter af diktat.
Hvis du skal have et standpunkt så kommer det her:
Vi vil ikke være med til at der afholdes en 5-mands turnering.
Hermindre der altså dukker nok op, mindst 8 hold. Men dette er alle tilsyneladende enige om ikke er opnåeligt.
Det er det standpunkt som hele tiden har været det vigtigeste for os.
Hvis vi ser bort fra lokation, så lad mig stiksere de muligheder der hidstil er blevet afvist.
Jens(gertinc) vil gerne holde en 5 mands tuenring. Det vil vi ikke.
Vi vil gerne holde en 3 mandsturnering. Dette formoder jeg jens vil afvise at gøre.
Vi kan forsætte med en ny afsteming. Det har du personligt afvist.
Vi kan afvikle begge turneringer. Dette har jens afvist.
Hvilke muligheder der så er tilbage vil jeg lade være op til dig. Men jeg synes ikke du har grund til at anklage os for at være mere usammarbejdsvillige end den anden side har været.
Mens det virker som om du har lagt langt mere pres på os for at ændre synspunkt end på Jens.
Morten
Quote from: Kaltenberg on 07 September, 2012, 22:32:54Hvis du skal have et standpunkt så kommer det her:
Vi vil ikke være med til at der afholdes en 5-mands turnering.
Hermindre der altså dukker nok op, mindst 8 hold. Men dette er alle tilsyneladende enige om ikke er opnåeligt.
Hvem er "alle" i dette tilfælde? For jeg har ikke oplevet en bred konsensus omkring umuligheden af dette. Ovenfor skriver Tun endda:
Quote from: Tun on 07 September, 2012, 11:35:30Vi må som kollektiv gøre, hvad vi kan, for at støtte op om projektet. Det SKAL være en succes. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at få interesserede spillere til at dukke op. Alt det rent praktiske kan jeg ikke på stående fod udtale mig om, men vi ved, interessen er til stede i miljøet. Vi må have gang i noget dating-service til hold o.l. Husk, at denne valgmulighed ikke er populær hos Århus arrangørerne, så det er MEGET vigtigt, at miljøet kommer til at fungere som garant for deltagerantallet. Lad os samles om projektet i stedet for at slås om det.
Sidste år var der 48 deltagere til ETC-kval. Hvorfor skulle der så ikke kunne samles 40 i år? Fordi der er 5 mand pr. hold istedet for 4? For så må vi jo bare, som Tun udtrykker det, i gang med noget "dating-service" ;)
Lad os da få noget samling om projektet i stedet for at skille vandene endnu mere, og så er jeg overbevist om, at det kan lade sig gøre.
Lidt hurtig fingerregning viser at der sagtens kunne komme mindst tre hold fra kbh, (måske fire).
Derudover TUD og et fra Odense? Hillerød?
Det er 5-6 hold uden nogen jyske.
Det synes jeg bestemt ikke ser umuligt ud.
mvh
Jens
Dukkelogen stiller et 5 mands hold.
Så er vi da lidt tættere på otte.
MVH
Belial
Horsens stillede to hold sidste år, mon ikke der skulle kunne lokkes et enkelt i år også :). Vil ihvertfald gerne gøre mit til det.
Når du, Kaltenberg, skriver, at I gerne vil afholde en turnering, hvis der møder mindst 8 hold op, så går jeg ud fra, det er en mulighed, at I vil afholde turneringen. Er det forkert? Det var min logik, da jeg traf min beslutning. Det var den eneste måde, hvor vi kunne opnå konsensus. Hvis ingen bøjer sig, så skal vi enten bruge en 3. lokation og afholde turneringen der (jeg har allerede modtaget et tilbud), ellers må holdet fra 2012 simpelthen bare gå videre til i år.
Vi står i en situation, hvor afstemningen blev saboteret. Først fra Århus' side, siden også fra den Københavnske. Faktum er, at I fra Århus hårdnakket blev ved med at sige nej til en omstemning. Havde I sagt ja til en omstemning var vi ikke, hvor vi er nu. I ødelagde muligheden for en ny afstemning fordi I ødelagde Jeres egen legimitet.
Hvis I føler Jer dårligt behandlet, så undskylder jeg. Det var aldrig hensigten. Der skal ikke skabes mere splid eller flere sårede følelser. Det gavner ikke noget.
I må enten stille op til at arrangere turneringen ud fra det præmis, at der kommer mindst 8 hold, hvilket jeg tror er mere end muligt, ellers må I melde ud, at I kun vil arrangere en turnering på Jeres egne præmisser, i hvilket tilfælde vi bliver nødt til at afholde kval et andet sted. Nu bruger jeg udelukkelsesmetoden og spørger først og fremmest Jer om I har lyst til at deltage i projektet overhovedet. Jeg ser helst, at vi undgår at afholde kval i Århus med Århus oplæg eller kval i KBH med KBH oplæg. Det skal meget gerne ende som et kompromis, der forsøger at samle miljøet. Det skal ikke være den ene side, som sejrer, og det skal slet ikke kunne tolkes som sådan. Som sagt før, så har vi allerede tabt alle sammen.
Derfor kan det KUN ske, hvis I vælger at sige ja til at afholde kval med KBH oplæg. Jens har meldt ud, at han ikke vil arrangere en turnering med Jeres oplæg.
Det kan godt være, det ikke er fair i Jeres øjne, men det er vitterligt det eneste, vi kan gøre. Hvis I siger nej til det, så må jeg gå i tænkeboks igen. Jeg gik bare ud fra, at et tilbud fra Jeres side faktisk gjaldt.
Jeg tror også at os fra Aalborg kan skrabe et hold sammen. Så er vi da næsten oppe på 8 :)
Det ender jo med at der bliver rift om pladserne.
mvh
jens
Jeg fristes til at spørge Stephan og Morten: gider i overhovedet afholde den omtalte turnering?
Jeg fatter simpelthen ikke at i står så meget på bagbenene når der bliver stukket en olivengren på størrelse med en bus ud til jer. Jeg kan som med-kaptajn love at det bliver over mit døde lig at i får jeres vilje fuldt ud. Så jeg vil fanme hellere pege på en tilfældig turnering i årets løb og så sige at top 4 fra den sætter holdet.
Jeg synes faktisk det er fair hvis Morten og Stephan ikke vil afholde med 5 mands hold. Det er frivilligt arbejde det her, ingen kan tvinge dem til at afholde en turnering på andres præmisser.
Jeg mener stadig der er tid til en om afstemning, især set i lyset af at det ikke kun var Århus der "snød". Jeg kender til at Kbh også fremdrev stemmekvæg( Jens prøvede at stoppe det).
Jeg synes dette er at tvinge en 5 mands turnering igennem selvom det ikke var alles interesse. Vi har bare ikke råbt højest.
Vi er også en håndfuld ETC-Noobz som kunne overveje at stille et hold - næsten uanset format og placering.
Quote
Dog vil vi gerne åbne en lille mulighed: Vi vil gerne afholde en turnering med 5 mandshold i århus hvis ... der kommer 8 eller flere hold. ... Hvis i kan tælle så langt, så er vi villige til at gå på kompromi ...
Quote fra (Tuns citering af) Kaltenberg.
Jeg kan ikke se at den er længere end ovenstående - jeg kan efterhånden godt tælle så langt.
Medmindre Århus har ombestemt sig, hvilket de selvfølgelig skal have lov til, det er jo alt sammen frivilligt :)
Mvh
Rune
Jeg havde også tænkt på at samle et hold ETC-noobs. Om ikke andet så for at vise opbakning til kval'en.
EDIT: Jeg synes også oplægget om 3-mands er bedre, men synes Martin har lavet et ret så fornuftigt udseende kompromis.
Lad os holde fast i den konstruktive retning.
Defor et forsigtigt kompromi.
Vi (århus holdet) afholder ETC kval 2013 2-3 feb.
Formatet bliver 5 mandshold.
Hvis vi så i løbet af en ikke nærmere defineret periode, kan se at der ikke er tilmeldt 8 hold, så ændre vi konceptet tilbage til 3 mandshold.
Jeg vil forslå at den periode bliver ca 14 dage fra tilmeldingen starter. (vores plan er et sted mellem 1/10-1/11.)
Den skal bare slås fast med 7 tokmerføm inden tilmelding starter.
Super. Men kommer der ikke otte hold, foreslår jeg at vi bare rykker den til københavn. Så slipper vi for at folk venter med tilmelding indtil holdstørrelsen "passer"
Mvh
Jens
Quote from: gertinc on 08 September, 2012, 10:58:41
Så slipper vi for at folk venter med tilmelding indtil holdstørrelsen "passer"
Er du frisk på at uddybe logikken i det?
Lige skære det ud i pap for mine tømmermænd.
.-)
Så bliver det ikke en afstemning om holdstørrelse (ønsker man tremandshold, venter man jo bare med tilmelding)
Mvh
Jens
Jens: Det kan jeg se 4 hurtige argumenter mod, og det var ikke det jeg skrev.
1: Hvis folk rent faktisk når at indbetale penge til os, så bliver det veldig kompliceret at du lige pludselig skal afholde tuenrignen istedet for.
2: Det vil givetvis være hold som har mulighed for at komme på den ene lokation og ikke den anden, hvad hvis et af dem rent faktisk har tilmeldt sig i århus? Det er ikke fair overfor sådan et hold at flytte lokaltion med kort varsel.
3: Hvis der ikke tilmelder sig 8 hold. (hvilke derer optimistiske tegn på her i tråden.) Understreger det i mine øjne netop behovet for at gøre det nemmere at deltage, og så er et skift til 3 mandshold velbegrundet.
4: ikke mindst skal vi så i århus skulle brugeen del tid på at planlægge en tunering som vi måske alligevel ikke skal afholde? Helst ikke.
Jeg synes, den udmelding er dejligt positiv, Kaltenberg. Thumbs up!
Vi skal bare lige have de sidste praktiske detaljer på plads. Jeg forstår godt, hvorfor du vil 'beskytte' din turnering. Det giver fuldt ud mening. Der er dog et par situationer, vi skal gøre hvad vi kan for at undgå. Navnligt ser jeg gerne følgende addendum:
- Der skal ikke indgå en proces, som kan manipuleres.
Jeg siger ikke, at I vil manipulere processen. Det jeg siger er, at HVIS det går hen og bliver 7 tilmeldte hold, og I så skifter format, og der pludselig kommer 10 flere tilmeldinger, så vil der være utroligt dårlig smag i munden på mange mennesker. Rent mel eller ej. Det skal vi undgå. Forslag? Personligt synes jeg, at de 8 hold virker lidt arbitrært. Hvad er der galt med 6 hold? 5 kampe, så spiller alle mod alle, og det vil være worst case.
Ud over det synes jeg umiddelbart også, det er en dårlig idé at rykke lokation med et par ugers varsel.
Det lyder som om der endeligt kan findes en løsning. Jeg opretter en separat tråd hvor folk kan komme med en holdningstilkendegivelse hvis de har en intention om at tage til ETC kval.
Dejligt at der er kommet skred i det igen. Havde håbet på 3 mands modellen, men vil gøre hvad jeg kan for at skrabe et 5 mands hold sammen, hvis det er sådan det skal være. Nu skulle der gerne lidt ro på det her igen så det kan komme til at handle om 40k ETC. Istedet for alt muligt andet.
Og dette fra en som så sent som i sidste år, sagde at han aldrig ville deltage i noget som helst der havde med ETC at gøre :).
Jeg tror ingen forestiller sig at man kan flytte turneringen fra Århus til København med få ugers varsel - men giv mig en måned og vi kan klare det.
Jeg har det personligt _rigtigt_ dårligt med at skulle acceptere at team Århus på denne måde ignorerer hvad de har gjort, fuldstændigt forpasser muligheden for at rette op på deres omdømme, og får en kattelem til at få det helt som de vil. Men det må efterhånden være en sag mellem mig og dem - hvis dette kan pisse færrest af, må det være løsningen.
Som Tun skriver, skal processen herfra selvfølgelig være 100% reel og gennemsigtig.
Så det lader til at det nu bare gælder om at fokusere på det sjove: lad os få stampet nogle hold op, og få et overblik i den anden tråd.
mvh
Jens
Quote from: Tun on 08 September, 2012, 11:40:24
Jeg synes, den udmelding er dejligt positiv, Kaltenberg. Thumbs up!
Vi skal bare lige have de sidste praktiske detaljer på plads. Jeg forstår godt, hvorfor du vil 'beskytte' din turnering. Det giver fuldt ud mening. Der er dog et par situationer, vi skal gøre hvad vi kan for at undgå. Navnligt ser jeg gerne følgende addendum:
- Der skal ikke indgå en proces, som kan manipuleres.
Jeg siger ikke, at I vil manipulere processen. Det jeg siger er, at HVIS det går hen og bliver 7 tilmeldte hold, og I så skifter format, og der pludselig kommer 10 flere tilmeldinger, så vil der være utroligt dårlig smag i munden på mange mennesker. Rent mel eller ej. Det skal vi undgå. Forslag? Personligt synes jeg, at de 8 hold virker lidt arbitrært. Hvad er der galt med 6 hold? 5 kampe, så spiller alle mod alle, og det vil være worst case.
Ud over det synes jeg umiddelbart også, det er en dårlig idé at rykke lokation med et par ugers varsel.
Enig Tun.
Forslag er velkomne.
Det er lidt svært at tvinge med hvis de i hvrkeligheden gerne vil have 3 mandshold. Det har jeg meget svært ved at gøre noget ved.
Det vi kan gøre er at gøre tilmeldinges proceduren gennemskuelig.
Altså melde ud i hurtigt hvornår til meldingen starter.
Sætte et tidspunkt inklusiv klokkeslet hvor beslutningen om blive ved 5 mandshold eller ej tages.
altsammen her på powerfist.
Derudover vil jeg gerne tage din oprindelige indstilling fra tråden her op, og gøre en indsats for at vi i fællesskab forsøger at tiltrække så mange som muligt.
Her tænker jeg naturligvis på at man driver lobbyvirksomhed i sit nærmiljø, men også på at vi tager kontakt til klubber og butikker og reklamere der.
Ang antallet på 8 hold, så er det helt klart abitrært. ingen tvivl. Men det er det tal vi har valgt.
jeg ser det sådan her:
-"Eliten" som vi ser det, består af ca 25 garvede turnerings spillere som gerne vil denne her turnering. De skal nok komme. Det er op til 5 hold. 6 hvis det skal gå op.
-Hvis vi så skal være sikre på at der reelt er nyt blod med til turneringen skal vi derfor op på 8 hold.
-Hvis nye hold eller bare deltager skal have en god turnering og ikke bare løbe ind i 5 klare nederlag mod gode hold, så skal vi også op på mindst de 8 hold. Så har alle en chance for at møde nogle på deres egne niveauer. 10 eller 12 hold vil klart være at fortrække her.
-Dernæst, så hvis Swiss draw skal virke og de bedste hold skal mødes i kamp 4 eller 5 til en finale, så skal der være 10 til 12 hold. 8 hold er et absolut min. i den henseeenden.
-Når der i turneringen lægges stor vægt på matchupdelen, så anser vi det for klart sjovest og at dette også kommer til udtryk i antallet af hold. forstået på den måde, at hvis man ved hvilke hold man kommer til at møde, så bliver den del kedeligere og meget enklere. Det gør det langt mere spændende hvis man fra start af ikke kan være sikre på hvolke hold man komemr til at møde. For at opnår det skal vi igen op på reelt 10 hold, gerne 12. 8 er Igen et absolut minimum.
-Sidst men ikke mindst, så synes det jeg det vil være en fallit erklæring at gå efter færre deltager end sidste år. 8 hold er faktisk færre deltagere end sidst. Deltager antallet vil jeg først betragte som en succes, hvis vi når 10 hold. og kun som godt, hvis vi rent faktisk når de magiske 12 hold med 5 deltagere. Samme er min indstilling til 3 holds formatet. Der vil succeskriteriet være 16 hold, altså 48 deltagere og jeg vil først være rigtig glad hvis vi skulle nå op på 20 hold. (60 deltagere.)
Ops 3 mandshold er rent teoretisk :P Jeg håber meget vi når 40 deltagere med 5 mandshold.
Selvfølgelig er jeg enig med morten :)
Jeg har allerede i dag snakket med en 3 mands gruppe i Aalborg omkring hvem de ellers kunne få overtalt.
Jeg ved ikke hvem der er fra hillerød? Er der nogen der hdar et navn, fordi så vil jeg kontakte dem.
Kontakt mig... Jeg er et af de aktive medlemmer i Hillerød..
Tror sagtens vi kan lave et 3 mands hold. og 5 er også en mulighed, man kan altid invitere 1 spiller ude fra til at være med, hvis det skulle knibe.
Quote from: Stephan on 08 September, 2012, 22:03:09
Jeg har allerede i dag snakket med en 3 mands gruppe i Aalborg omkring hvem de ellers kunne få overtalt.
Hvem har du snakket med Stephan? :)
Lars :)
Denne besked er primært rettet til Kaltenberg, men det er vist lækkert nok bare at få det hele "out in the open".
Hvornår vil det være OK, at I låser Jer fast på et turnerings-format? Holdene skal jo øve sig, vælge hære, osv. Hvad siger I til at skulle låse Jer fast på 5-mands formatet senest d. 1/10? Det ser ud til, at der allerede er masser opbakning, og der kommer nok kun mere.
I sidste ende er det op til Jer, men jeg synes, det skal låses helt 100% fast indenfor en rimelig tidshorisont, så vi har tid til at finde på en ny plan i fællesskab, hvis et eller andet uforudset skulle ske.
Hej Martin:
Jeg har ikke lagt mig fast på en tidshorisont endnu.
min tanke med kompromiet var at vi laver en bindende tilmelding når vi har fået budgette helt på plads og vi melde en rimelig turneringpakke ud.
(ps er der nye rygter fra TWF ang udseende af ETC 2013?)
Det kan nok lade sig gøre omkring 1/10.
Herefter skulle folket så have ca 14 dage til at tilmelde sig inden jeg ville skifte format hvis det skulle være nødvendigt.
Der er en lige hage ved det, jeg ville gerne have tilmelding til at foregå på et der til egenede ETC kval 2013 subforum, således at vi "organisatorne" kan styre formatet.. et sådant ved jeg ikke helt hvornår vi kan få.
Det var min tanke. Men jeg er åben for at gøre det anderledes og tidligere hvis det er nødvendigt.
Du kan bede om at få det oprettet som et subforum under turneringer.
Er i gang. Standart hedder dog at man for subforummet 3 md. inden turneringen, hvilket vil sige først til november i det her tilfældet. Det vil ikke være optimalt.
Så faldt der nogle af tingen på plads.
Så snart jeg lige kan få genåbnet vores ETC kval subforum, så skal jeg nok lave det mere overskueligt, men her etr hvordan det kommer til at se ud:
Dato 2-3 februar 2013
Sted: Skovvangsskolen Århus N (samme lokation som Aroscon)
Hold: 5 mand per hold.
(ifølge kompromi i denne tråd.)
Tilmeldingen åbner 1.10.2012 kl 17:00
Er der ikke tilmeldt 8 hold pr. 15/10 2012 kl 17:00, så ændre vi formatet til 3 mandshold.
(jeg anser dette for at være meget lidt sandsyndlig lige nu, det ser ud til at der er god opbakning til 5 mandshold.)
Deltagereantal: 60 eller maximalt 12 hold.
Pris: 275 kr per mand. (1375 per hold)
Tilmelding foregår per holdbasis. Dvs. vi tager kun imod tilmeldinger af hold.
Tilmeldingen åbner 1.10.2012 kl 17:00
Vi spiller med fuldt malet hære til turneringen, uden undtagelse. Med fuldt malet er det inkl. baser som der skal flockes og/eller males. Hæren skal fremstå som et hele.
Den hold som slutter turneringen med flest point OG hvor alle deltagerne på holdet har dansk statsborgeskab, vinder turneringen og for lov at repræsentere Danmark til ETC 2013 i warhammer40k.
(Hvis det usandsyndlige skulle ske at et svensk, tysk eller polsk hold skulle melde sig til)
Antal point per hær, codex'er, allies mm afventer resultatet af denne afsteming: http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=60617.0 som forventes afslutte inde på TWF i starten af oktober.
Indtil videre har vi aftalt at vi spiller med missionerne fra sidste år. Altså ETC 2012. Dette ændre sig muligvis hvis vi bliver bekendt med ændringer i ETC oplægget.
Der er dog lige en hage med deployment, det er vi uafklarede i for hold til på nuværende tidspunkt.
Der vil blvie et max antal point der kan scores per holdkamp. Det bliver 75 point. Hvermindre missionerne ændres.
Der vil være fuld forplejning, altså let frokost til dem som måtte have lyst lørdag, aftensmad lørdag, morgenmad søndag, frokost søndag.
Der vil være mulighed for at overnatte på skolen. Også fra fredag til lørdag hvis man ønsker at komme tidligt og hjælpe til, eller blot gerne vil være der i god tid.
Det ligner jo det forventede, super :)
Det ser godt ud.
Jeg glæder mig og håber at jeg kan samle et hold.
Mvh.