Figurmaling og Mordheim på Hørning Bibliotek i vinterferien

Started by Drachenfels, 01 February, 2018, 14:56:26

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Drachenfels



Figurmaling og spil: Vinterferie i Mordheim.
En kæmpemæssig komet har ødelagt middelalderbyen Mordheim. Alt er i ruiner, men med kometen er der også spredt stykker af det meget værdifulde og magiske wyrdstone.

Orkerne fra bjergene er trængt ind i byen for at stjæle stenene, men Mordheims byvagt hårdt presset forsøger at drive dem ud igen.

Som deltager i arrangementet vælger du din egen plastikfigur, enten en ork eller en byvagt, og maler den i de farver du ønsker. Du får råd og vejledning af børnebibliotekaren Jens. (mig 8) ) Når figuren er malet er du klar til at deltage i kampen om wyrdstones i ruinbyen Mordheim. Og du kan afgøre om det er de griske orker eller byvagten, som står som sejrherre når dagen er slut.

Billetter kan købes på Hørning Bibliotek, i den betjente åbningstid
Billetsalget starter mandag d. 22. januar 2018.


Man. d. 12. februar 2018, kl. 15.30-18.30. (Entré: 25 kr)
Hørning Bibliotek, Rådhuspladsen 1, Hørning


Alle er velkomne til at kigge ind, og det er en oplagt mulighed for at præsentere næste generation for sin gamle hobby.
På bordet kommer der til at stå de originale Mordheimbygninger, og spillet går ud på at hente så mange wyrdstone over til sin egen bordkant som muligt. Dør ens figur, starter man forfra ved egen bordkant.

Jeg håber at se mange warhammerveteraner og deres børn til hyggemordheim på Hørning Bibliotek.  :)
Mvh. Jens