News:

Husk at få skrevet turneringer ind i turneringskalenderen

Main Menu

Velkommen

Started by BlackJack, 31 March, 2020, 22:24:39

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

BlackJack

Kære Læser

Velkommen til min figurspilsblog.

Mine tanker med denne blog er at få lidt mere struktur over mine mange forskellige hobbyprojekter, som alle kredser om GW's forskellige universer. Jeg har været med i gamet siden slutningen af 90'erne og har grådigt kastet mig over både 40k, fantasy og flere specialist games. Alt dette har givet mig en masse gode oplevelser og hyggelige timer, men det er aldrig rigtig lykkedes mig at blive 100 % færdige med noget projekt. Det vil jeg forsøge at rode bod på med denne blog.

Lidt om mig selv. Mit navn er Christian B. Andresen, Andresen blandt venner. Jeg er årgang 1982, gift og far til 2 skønne piger fra hhv. 2015 og 2017. De er heldigvis så store nu, at farmand har fået mere tid igen til sin hobby, og det skal udnyttes. Til daglig arbejder jeg som pensionsnørd i København, og så spiller jeg hver onsdag i Tapperiet i Køge, samt i privaten med gode venner, når det kan lade sig gøre.

Som nævnt indledningsvist vil jeg gerne have mere fokus på min hobby. Før udgivelsen af 8. udgave af 40k, var fantasy min helt stor kærlighed med Mordheim, som en lille elskerinde ved siden af  ;) 40k fangede mig aldrig rigtigt, da jeg synes det var for tungt og svært at overskue. Men med 8. udgave er rollerne vendt fuldstændig. 40k er nu i fronten og fantasy sat på hylden. (Mordheim er stadig elskerinden)

Det er lykkedes sig i løbet af de sidste 3 år, at få skrabet en malet Death Guard hær på benene med støtte fra lidt dæmoner.  Den hær er jeg begyndt at tage med til turneringer, så det kommer I til at høre mere om også. Men det er blevet tid for mig til at kaste mig over det næste male- og spilleprojekt. Hvad det bliver, vil blive afsløret i løbet af de næste par dage.

Stay tuned...

Og velkommen til  :)
Navn: Christian B. Andresen
Bopæl: Køge