News:

Har du noget spændende der kan stå her? Læs mere her

Main Menu

AE-WWII

Started by Anaxagorax, 23 March, 2010, 17:27:16

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Anaxagorax

Så har jeg fået gennemlæst, funderet over, genlæst, dissikeret, filosoferet, tegnet diagrammer og noteret og generelt tænkt godt og grundigt over regelbøgerne til AE-WWII og er nu parat til at komme med denne benhårde dom over spillet. Hvis man som læser nu allerede er kommet hertil, har man dermed også forpligtet sig til at læse hele smøren igennem, reflektere over det og komme med en velovervejet og relevant kommentar, der kan give sig afkast i et konkret svar eller en interessant diskussion. Sådan er det bare, det er jo ikke mig der laver reglerne for den slags.


Bøgerne som set før her.

Førsteindtrykket af AE-WWII når man bladrer igennem bøgerne lover rigtig godt, bøgerne er af god kvalitet, godt overskueligt layout og alt er i farver. Alt i alt er det utroligt så meget de har fået ind i bøgerne.  Det er så også sket på bekostning af alt der har at gøre med introduktion til spil af denne slags, som altid alligevel bare er noget der tager unødvendig plads når man godt ved hvad sådan noget med terninger og figurer går ud på (men nybegyndere vil nok være lidt forvirrede, men chancen for at nogen starter med et spil som dette i deres nørdekarriere er vel nok forsvindende lille). Der er heller ingen decideret sektion for fremvisning af figurerne eller hvordan man maler dem, men det gør ikke så meget, da man kan se dem i farver på fotografierne, der akkompagnerer teksten gennem begge bøger. Reglerne i sig selv er også korte, præcise og direkte og ikke bebyrdet med fyldtekst, hvilket gør at de rent fysisk simpelthen ikke fylder så meget i bøgerne, men istedet giver plads til alt det andet interessante, som giver spillet fylde og liv og virkelig giver een lyst til at give sig i kast med det.


Overskueligt, enkelt og med fine farvebilleder.

Men nok om indpakningen, det er jo indholdet der er det vigtigste.

Baggrundsmaterialet til spillet er godt gennemarbejdet og meget udfyldende og er at finde overalt i bogen, både i form af direkte informationer og af små historier som indledning til alle større sektioner. Hvor SotTR's baggrundsmateriale, som tidligere nævnt i min anmeldelse af dette, kan opsummeres i noget a la 'der sker noget på Antarktis og her er så en varulv' ,så er der virkelig noget at komme efter i AE-WWII. Både grundbogen og udvidelsen er propfyldt med alt hvad hjertet kan begære af materiale om alt der har bare det mindste at gøre med genren. Alle hærene og alle enheder har udførlige beskrivelser af hvordan de fungerer, deres historie, deres relationer til hinanden og hvad de vil opnå. En rigtig god detalje er en tidslinie, hvor det er tydeligt hvad der er historiske fakta og hvad der er ren fiktion, samt en mængde 'facts vs. fiction'-bokse rundt omkring i bøgerne, hvor sjove små oplysninger af typen 'virkeligheden overgår ofte fantasien'  gives (se dog også: Indledning på tidligere anmeldelse).


Det vel overflødigt at jeg pointerer hvor küül dette er.

Spillet giver mulighed for at spille med hære fra USA, England, Tyskland og USSR, men helt så enkelt og firkantet er det ikke. Fokus er ikke så meget på landene i verdenskrigen selv, som det er på de mere eller mindre mystiske organisationer og grupperinger der findes i disse lande (selvom det stadig sagtens er muligt at lave sig en hær fra uden mystiske ting i fra et bestemt land, hvis det er det man har lyst til). Man starter med at vælge en af disse factions at bygge sin hær ud fra og kan så vælge at lade op til halvdelen af sine valg til hæren komme fra eventuelle allierede organisationer. Et par af disse factions består indtil nu i grundbogen og den første udvidelse kun af et par enkelte valg (i OSS's tilfælde faktisk kun af eet valg, en OSS agent) og er derfor kun til brug som allieret, men der skulle komme mange flere enheder til disse og også flere nye factions i senere udvidelser.

US Army, British Army, Red Army og Wehrmacht er de grundlæggende hære for de respektive lande og indeholder i grove træk alle officerer, basistropper, tunge våben og snipers. Med små variationer i udstyr, stats og våben er de næsten ens alle sammen og forskellen ligger mest i hvilke andre factions de kan alliere sig med. Tyskere har fx gode rifler, russere kan (selvfølgelig) få talrige, men elendige og dårligt udstyrede, kødskjolde osv.  Med udgangspunktet alene i disse lister kan man sagtens lave en mere korrekt historisk liste hvis man vil.


Håndholdte deathraythingamajigs.

Advanced Research Projects Agency (ARPA) er amerikanernes teknologiske tænketank og havde blandt andre Nikolas Tesla arbejdende for sig, indtil tyske agenter ikke længere syntes det var sjovt at han sad og lavede dødsstråler og dræberrobotter til den amerikanske hær og besluttede sig for at sprænge ham i luften. Det gjorde de så. Men hans arbejde fortsætter og ARPA kan stille power armour, teslarifler og robotter i bedste gammel-sort-hvid-sci-fi-stil til rådighed for den amerikanske hær og deres allierede.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Anaxagorax

Office of Strategic Services er datidens CIA og kan som nævnt kun stille med en enkelt entry, en OSS Agent, i spillet. Han kan til gengæld have altid perfekt hår og kaste sig gennem lyften og skyde med to pistoler samtidig, som de jo kan sådan nogle.


Zombiekannibalrensdyrhævnendeånd, I choose YOU!

Office of Occult Research and Development (OORD) er USA's desperate svar på SS's uhyrligheder og selvom det startede som et rent defensivt projekt, blev det hurtigt tvunget til at forlade sit udgangspunkt og begynde at rode med ting, som ikke længere etisk kan forsvares. Her kan man finde tvangsindrullerede indianske medicinmænd, Wendigoer, Voodoo-heksedoktorer og andet sjov og Project Prometheus er endda gået så langt som at lave forsøg med at vække dødt væv til live i forsøget på at producere en ustoppelig hær af Frankenstein-monstre. The Arkham Society er en gren indenfor OORD der indtil videre ikke er kommet nogle enheder fra, men de roder med nogle gamle gudelignende entiteter, der kommer fra den anden side af stjernerne og som måske kan vækkes til live igen når stjernerne står rigtigt... (Jeg kan slet ikke vente til den næste udvidelse kommer!).

Ministry of Arcane Armaments (MoAA) er Englands forsøg på at bruge gamle tiders druidemagi og nymodens spirituelle medier og synske i krigen. Druiderne vinder mere og mere frem indenfor organisationen og briterne må efterhånden også sande at man ikke kan rode med den slags uden at få hænderne beskidte, efterhånden som menneskeofringer og nøgne hippier på Stonehenge begynder at hobe sig op i jagten på resultater. MoAA har også fået fingre i den legendariske golem fra Prag inden tyskerne nåede at slå kloen i den og selvom det har vist sig svært at masseproducere kopier og vække dem til live, er bare en enkelt golem en hård nød at knække på slagmarken.


Alle elsker vrede aber.

4th Special Department of the People's Commisariat for Internal Affairs (NKVD Psi Bureau) kan med sådan et navn kun være russisk. Efter eksplosionen i Tunguska i 1908 (i den kedelige virkelighed vistnok et meteor, men det er jo ikke så sejt) begyndte befolkningen i området - dem der ikke blev til fine skyer i deres fremtidige nationalfarve altså - at udvise tegn på psykiske kræfter og det har siden bredt sig gennem hele Sovjetunionen. NKVD arbejder på at kontrollere og undersøge dette fænomen, ikke så meget udfra et ønske om at forstå det, men mere i hvilket henseende det kan bruges til at vinde krigen over modstandernes okkulte tropper. Af en eller anden grund synes de også det er sjovt at parre mennesker og aber (og hvem kan ærligt sige at de ikke ville det, hvis de fik muligheden?), så de kan også stille 'Chumans'  til rådighed for hæren. Jeg har en idé om at en eller anden spildesigner synes at aber med våben er sjove. Det er de jo faktisk også. Tunguska-affæren er ved at udvikle sig til lidt af et gennemgående plot i baggrunden gennem de to første bøger og jeg glæder mig til at se hvad der sker i den næste udvidelse.


... mens de fleste har et noget anstrengt forhold til psykotiske dræberhunde fyldt med designerdrugs.

Sonderbuero 13 (SD) er tysklands gale videnskabsmænd, som ikke skyr nogen midler for at producere de mest effektive dødsmaskiner, med hjælp fra medicinske eksperimenter på alle de glade frivillige fra arbejdslejrene som de har adgang til. Rohlingsoldats, kæmper som uden problemer håndterer panzerfausts og maskingeværer og kan modstå næsten alting, Abgezhertsoldats (nazizombier!) og cyborggorillaer er nogle af de festlige ting de er kommet frem til. SD hader SS og deres hokuspokus som pesten, men er kun alt for glade for at få lov til at teste deres skabninger sammen med/på Wehrmachtsoldater.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Anaxagorax

Schwarze Sonne (SS) er Tysklands okkulte center og gør alt der står i deres magt for at tilegne sig enhver form okkult viden, uanset hvor grotesk og inhuman den så er. Deres elitære status som efterkommere af den ariske race der udvandrede til Tibet fra Atlantis (!) gør at de ser ned på alle andre og er mildest talt ikke særligt populære blandt deres allierede, hvilket gør at de ikke kan stilles sammen med andre end Wehrmacht (og sikkert ikke med sidstnævntes gode vilje!). SS-tropper er gode, men få i antal og er efterhånden som krigen skrider frem blevet nødt til at lempe på kravene til deres medlemmer. Vril Gesellschaft er en gren indenfor SS, som arbejder med den mystiske vrilteknologi, der blev fundet på toppen af Olympen, efterladt af en glemt civilisation fra Atlantis. Viden stjålet fra alle steder i verden, inklusiv Vatikanet, giver SS adgang til at slippe varulve, spøgelser, vampyrer, djævlebesatte mennesker og dyr og alskens magisk ondskab løs mod deres fjender. (Der er ingen præmie for at gætte hvad jeg skal spille).


Naziriddere og spøgelser med pickelhaubehjelme er noget der seriøst mangler i alle andre spil.

Russian Liberation Army (ROA) er en flok zartro russere, som slås mod Sovjetunionen og har allieret sig med Tyskland til det formål. Det vil sige, det er ihvertfald hvad de ser ud af udadtil, men i virkeligheden er de dække over en mystisk kult ledet af Rasputin og hans tilhængere, der tilbeder unævnelige ting og har såvel vanvittige kultister som frygtelige vanskabninger i deres følge. Hvad det helt præcist er der er Rasputins mål er stadig uvist, men i udvidelsen til spillet afsløres det at han var til stede i Tunguska i 1908 og har en finger med i spillet hvad der er ved at ske med den russiske befolkning. The plot thickens, dum dum dum!

Hæren sammensættes i grupper kaldet detachments og som basis er spillet beregnet på at man spiller med et enkelt sådant og hvis man ønsker større slag, så bare udvider med flere per side. Og det er her i sammensætningen af sin hær at den mest radikale forskel på AE-WWII og andre spil findes. Der bruges nemlig ingen former for points at købe tropper og udstyr for i spillet, men derimod et rangeringssystem, der på overfladen virker lidt kompliceret og mystisk når man er vant til at alle systemer bruger points, men som er ganske intuitivt og giver god mening når man lige har forstået hvordan det hele hænger sammen. Det kan dog så lige tage et stykke tid faktisk at finde ud af helt præcist hvordan det faktisk hænger sammen, da der er lidt problemer med formuleringerne i regelbogen. Heldigvis er der så en FAQ at gå til, der forklarer det bedre, og en hel artikel i spilfirmaets webzine, Over the Wire, der forklarer og giver gode råd til hvordan man håndterer de i starten uoverskueligt mange muligheder bedst muligt.


Alt om våben og deres eventuelle specielle regler er samlet eet sted, nemt og overskueligt.

Alle enheder er opdelt i Training Levels, der går fra Green, Regular, Veteran og til Elite, som i bund og grund isoleret allermest betyder hvor mange Action Points en figur har at bruge hver gang den aktiveres. Det har også betydning i den større sammenhæng for hvordan hæren sættes sammen, alt efter hvilket slags detachment man vælger at bruge. Af disse er der mange at vælge imellem, fx et Command Detachment med mange helte, men færre basistropper, Infantry Detachment med mange fodtusser, Experimental Detachment, hvor begræsningerne på specielle ting er ophævet til gengæld for færre valgmuligheder andre steder osv. osv. Alle disse detachments har forskellige kombinationer af hvor mange enheder af hvert Training Level de kan indeholde og på hvilke valgmuligheder man har for at ændre på dette ved fx at bytte slots til opgraderinger, ekstra opgraderinger af karakterer til helte osv.

Et eksempel på hvordan en hær kan se ud med systemet:

ARPA Experimental Detachment:

Elite: OSS Agent
Veteran: ARPA Field Mechanic, Technician Hero ability
Regular: Buffalo Power Armour
Regular: US Airborne (2)
Regular: Airborne Tesla Electrical Gun Team (2)
Green: General Infantri (3)
Green: Robot Troopers (3)
Green (extra): Robot Troopers (3)
Special order: Keep Moving

16 modeller, 7 valg i basis og en Green Selection mere for en enkelt helt, der har medbragt tre ekstra robotter med sin Technician-helte-profil og så en enkelt Special Order, der giver hæren mulighed for at aktivere en enhed to gange i samme runde een gang i spillet.


Udvidelsen byder på mange nye heltetyper og detachments.

I starten var jeg noget skeptisk til hvordan systemet kunne håndtere balance, specielt når man har så mange muligheder for at sammensætte sin hær mellem de mange factions. Jeg har siddet og forsøgt på alle mulige mærkelige måder at knække det og lave noget der var helt tåbeligt, men har fundet hver gang at der er noget man må give afkald på, hvis man forsøger at skrabe så mange seje ting sammen som muligt, hvadenten det er i listen selv, eller mere indirekte i måden hvorpå man spiller og i sidste ende endda hvordan man bestemmer udfaldet af en mission.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Anaxagorax

Et rigtig godt eksempel herpå er Waffen SS Regular Infantry. De er de mest fanatiske basistropper der kan fås og løber meget sjældent væk, de har samme antal soldater i et valg som andre basistropper, de har nogle af de bedste våben og man kan frit vælge at lade dem være bevæbnet med vril-våben, som gør at de rammer bedre end alle andre og skyder længere. Når man lige ser på dem er de voldsomt ubalancerede i forhold til andre basistropper, indtil man begynder at kigge på hvad ulemperne så er. Waffen SS tropper er elitesoldater, der er svære at erstatte og hvis nederlag styrker modstanderens kampgejst (og rent defensivt er de lige så nemme at skyde ned som andre soldater), så de tæller dobbelt når man skal udregne Attrition Rates, som er den eneste statiske ud af de tre Victory Conditions, man bruger når man skal finde ud af hvem der vinder et spil. Waffen SS-rekrutterne under dem er heller ikke så nemme at give ordrer til og holde i kampen, da det tager sin tid for at gøre dem hårdføre nok til at de uden at blinke kan kæmpe ved siden af de overnaturlige rædsler som skal sikre fædrelandet sejren. At udstyre tropperne med vril-våben gør at de ikke længere tæller som en Infantry Unit, men som en Occult Unit, hvilket igen gør at deres antal er afhængige af tilstedeværelsen af en Vril Engineer, medmindre man vælger at bruge en Occult Detachment der delvist fjerner begrænsningen, der så igen har sine egne ulemper i forhold til en mindre specialiseret detachment. Generelt er der en masse faktorer igennem sammensætningen af en hær og hvad de enkelte valg kan, som ikke lige er umiddelbart åbenlyse, når bare man ser på en enheds stats og udstyr. Det kan umiddelbart lige lyde enormt kompliceret, men det er faktisk ret nemt at få styr på, når man lige visker alt det med points og den sædvanlige hæropbygning i andre spil ud af hovedet. Og har læst FAQ'en altså.


Jeg vil næsten vædde med at ham her ikke glitrer i solskin.

Spillet kører dog desværre også på enkeltterninger, men heldigvis har man en lang række muligheder for at påvirke resultatet, både før og under spillet, førstnævnte ved at kunne skræddersy sine enheders funktion ved hjælp af placering i kategorierne der giver forskellige antal handlinger per tur for hver enhed, heltes indflydelse på hæren og specielle ordrer og sidstnævnte ved forskellige handlinger og mekanismer, som fx Aiming, brug af front- og backarcs, cover der direkte påvirker slaget istedet for at være sin egen sekvens, Suppression Fire eller samarbejde mellem ens enheder mod enkelte mål. Det grundlæggende system er meget simpelt og nemt at huske og overskue og det er så med alle disse påvirkninger at man skal få det til at fungere optimalt.

En ting der dog lige fortjener at blive set lidt nøjere på er moralsystemet og den dertilhørende stat, Drive. De fleste andre spilsystemer bruger en eller anden variation af at en bestemt hændelse indtræffer, der skal tages en test af en slags og så er det enten/eller om ens tropper er fuldstændigt ligeglade, eller om de lige pludselig løber væk, ligegyldigt hvordan det så ellers går eller hvad det egentlig er der sker. Det gør i bund og grund sådanne moralchecks fuldstændigt tilfældige, hvor stor risikoen så end er i det givne system og er noget der altid har irriteret mig helt grusomt. I AE-WWII starter alle enheder med fuldt Drive og troen på at det hele nok skal gå og efterhånden som spillet skrider frem og deres venner dør, overjordiske rædsler gnaver i dem, maskingeværild fyger hen over deres hoveder og deres officerer bliver forvandlet til støv af vanhellig magi mister de så mere og mere Drive indtil de stikker af når de når 0. Officerer kan genoprette Drive ved at råbe af sine folk, nogle helte giver ekstra Drive ved deres blotte tilstedeværelse (amerikanerne har en speciel heltetype, der hedder Movie Star!) og det er med til at sørge for at alle tropper er godt med i kampen, for efterhånden som nogen stikker af, mister de tilbageværende hurtigere deres Drive osv. Spillet lægger meget op til en lategame management af Drive, skal man forsøge at holde sin Drive oppe ved at lade sine officerer bruge alt deres tid på at holde linien sammen og risikere at blive fanget i en endeløst cirkel af halvdårlig moral og genopretning, mens modstanderen gennemfører missionen eller skal man bruge alt energi på at forsøge at gennemtvinge en hurtig sejr og samtidig risikere at se alle sine styrker stikke halen mellem benene hvis det går galt? Helt sikkert en rigtig god idé, som jeg synes mange andre spil kunne tage ved lære af synes jeg.


Kampagne med kort og specialregler.

I både grundbogen og udvidelsen er der mange forskellige missioner. Til fælles er generelt et primært mål, som altid er ens for begge spillere, et sekundært mål, som er tilfældigt trukket af den enkelte spiller, og Attrition Rate, som giver spilleren der udrydder over to tredjedele af fjenden, og selv klarer sig bedre, en tiebreaker. Afhængigt af hvilke Special Orders man vælger når man laver sin hær, kan der også være flere objektiver eller endda mulighed for at ændre på sit sekundære objektiv midt under kampen. Der er også et par forskellige kampagner inkluderet, både missionstræ-kampagner og kortkampagner, hvilket giver en rigtig god idé om alle de ting man kan lave.

Figurerne til spillet har jeg nu fået fat på en del flere af (og de kommer til at dukke op her med jævne mellemrum fremover, hvis alt går efter planen) og jeg må sige at jeg på samme tid er meget imponeret og en lille smule irriteret. Figurerne er af meget høj kvalitet, både med hensyn til skulptureringen og den generelle kvalitet på støbningerne, de kan sagtens måle sig med de større firmaers figurer. En anden god ting er dog også samtidig kilden til førnævnte irritation, nemlig at der er rigtig mange dele, alternative hoveder, arme og våben og whatnot med til figurerne af basistropperne og en del af heltene og det er altså ret frustrerende at sidde og rode med når det er metalfigurer i meget fine og spinkle støbninger. På den ene side er det rigtig godt når man endelig har fået sat det sammen og der skal jo ikke bruges så mange figurer at det er helt forfærdeligt, men på den anden side er selv det en ringe trøst, når man befinder sig midt i samlingen af dem og skriger sin retfærdige frustration og knuger sit lille håndbor i sin rystende næve mod den kobbertunge himmel. Men fine er de nu altså når man endelig er kommet forbi den del af det.

Som opsummering kan jeg bare sige at jeg er meget imponeret over AE-WWII, mine forhåbninger blev indfriet og overgået på bedste vis og det er helt sikkert noget jeg vil fortsætte med og propagandere for. Jeg glæder mig meget til at se de figurer der kommer i den nærmeste fremtid til resten af de ting i udvidelsen der mangler det og så til den næste udvidelse, der skulle komme i slutningen af året.

tl;dr (tsk tsk tsk): Fyldt til randen med pissegodt. Brug alle dine penge på det.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Torben Kastbjerg

Holy hell! Du har gjort det igen! :o

En fantastisk anmeldelse, og lige hvad jeg havde brug for at høre. Nu bliver jeg jo nødt til at købe det her i den nærmeste fremtid. Jeg var under indtryk af at AE-WWII var sådan lidt, erh, noget helt andet end Weird War 2, men det har du noget så bestemt fået rettet op på, det indtryk.

Det lyder ihvertfald mægtigt interessant. Og noget siger mig at jeg må få fingrene i bøgerne og nogle amerikanere (jeg er virkelig en sucker for de der robotter!)

Men lige en lille kuriøsitet: Det med manchimps er faktisk ikke taget ud af blå luft! Stalin blev på et tidspunkt interesseret i muligheden inden for genetisk forskning, sådan, tilbage i 1930'erne eller deromkring. Han havde læst det der med at man kunne fremavle særlige egenskaber i heste, og smart som han er tænkte han: "Hey, hvis vi nu finder et væsen der er kompatibelt med mennesker, kan vi fremavle en sovjettisk race af genetiske supermænd! 'Uurrah!" (nb. Citat lettere redigeret).

Og med det, så blev en top genetikforsker (aka. hesteavler) sendt afsted til afrika, fik indsamlet nogle aber (chimpanser primært) og begyndte derefter at inseminere gode, sovjettiske kvinder med abesæd... (vi lader lige billedet stå).

Som vi ved nu, så får du ikke en drøjt ud af at krydse gener på den måde, og efter lidt tid blev Stalin arrig og smed forskeren på porten (læs: sendt til nærmeste Gulag). Men historien lever altså videre, i bedste velgående... ;)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Taoregorn

@Torben:

Min MSn log siger at du har prøvet det og syntes det var noget lort? ;D


@Anagox:

Fantastisk anmeldelse!

Jeg er nok nødt til at prøve det engang... damn.

Desværre kommer jeg i tanker om INTET jeg vil kommentere. Udover at det virker fedt.

Taoregorn

Oh,

Hvordan ser det ud mht. brug af generiske WWII figurer og figurer fra andre producenter?

Er der noget convertionpotentiale? Fx. lave egne heltemodeller og bruge templates fra bogen som regler?

Honsou

Dit speedpaint = mit slowpaint.

Det er pisse uretfærdigt. :)
Quote from: kOOn on 31 May, 2018, 23:28:36
Erik tæller aldrig, vi spiller altid om andenplads
Blog: Guld!

Nordmannen

Det ser da festlig og forvirrende ut. Uheldigvis er min systemkø fylt op i øyeblikket, men mon det bliver tid til nogle yanks en gang i fremtiden?

Quote from: Torben Kastbjerg on 23 March, 2010, 17:50:47
Men lige en lille kuriøsitet: Det med manchimps er faktisk ikke taget ud af blå luft! Stalin blev på et tidspunkt interesseret i muligheden inden for genetisk forskning, sådan, tilbage i 1930'erne eller deromkring. Han havde læst det der med at man kunne fremavle særlige egenskaber i heste, og smart som han er tænkte han: "Hey, hvis vi nu finder et væsen der er kompatibelt med mennesker, kan vi fremavle en sovjettisk race af genetiske supermænd! 'Uurrah!" (nb. Citat lettere redigeret).

Og med det, så blev en top genetikforsker (aka. hesteavler) sendt afsted til afrika, fik indsamlet nogle aber (chimpanser primært) og begyndte derefter at inseminere gode, sovjettiske kvinder med abesæd... (vi lader lige billedet stå).

Som vi ved nu, så får du ikke en drøjt ud af at krydse gener på den måde, og efter lidt tid blev Stalin arrig og smed forskeren på porten (læs: sendt til nærmeste Gulag). Men historien lever altså videre, i bedste velgående... ;)

Jeg tror dog chancene er ret gode, for at inspirasjonen til man-chimps egentlig kommer fra Darkson Designs' forfatteres kjennskap til følgende velkjente trope:

(http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/ptitlefr5h9p9h6i92?from=Main.EverythingsBetterWithMonkeys)



Den sitter nemlig godt og grundig fast i amerikanernes sinn etter at de blev spammet med man-chimps i sine tegneserier gjennom 60'erne og 70'erne.
Lost in the Immaterium
Rogue Trader
Emperor's Pride

Anaxagorax

Der nævnes noget i baggrundsmaterialet ligesom det Torben beskriver, så de har nok haft en idé om det. Der var dog ikke nogen 'facts vs. fiction'-boks så vidt jeg husker, så jeg undersøgte det ikke nærmere, men røg istedet ud af flagermusbrandbombe-tangenten and beyond. Men de har nok været glade for at kunne inkludere aber med våben på en 'legitim' måde, hehe.

Figurerne er ikke særlig dyre faktisk, den amerikanske hær jeg lavede som eksempel i anmeldelsen løber ikke op i mere end omkring 400 kr, så man kan hurtigt skrabe sig noget spilbart sammen.

Quote from: Thorbjørn Nielsen on 24 March, 2010, 06:39:01
Oh,

Hvordan ser det ud mht. brug af generiske WWII figurer og figurer fra andre producenter?

Er der noget convertionpotentiale? Fx. lave egne heltemodeller og bruge templates fra bogen som regler?

Det er bare med at bruge alle de forskellige ting man kan finde, folkene bag spillet bruger selv figurer fra fx Artizan og også SotTR til alle de ting de ikke har fået udgivet figurer til endnu. Til basistropperne er der jo tonsvis af figurlinier at tage fra og også en del Weird War-figurer rundt omkring man snildt kan bruge. Jeg har en del dukker til SotTR liggende som ihvertfald nu skal bruges til AE-WWII.

Det samme med helte, der er nogle figurer til dem fra AE-WWII, men med alle de forskellige helteprofiler, med alt fra arkæologer, snigmordere, filmstjerner, gale videnskabsmænd osv. og det forskellige udstyr, fra rocket packs til tibetanske abehænder, og våben, så er det bare med at gå igang med at save og lime.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Grobut

AAARRGGHH!!!

Det ser fandme spændende ud....  *suk* endnu et projekt jeg sikkert lader mig rive med på :S
Se mine mini's på: christianbech.dk

Quote from: Daniel aka FatherNurgle d. 28 august 2007
Jeg er simpelhen for ordinær

Anaxagorax

Ikke stå imod, det er bare med at komme i gang, så jeg kan tæve dine hvaddunufinderpåduvilspille med mine varulve og stålhjelms- og gasmaskebeklædte tibetanske udvandrere på et tidspunkt :)

Og se hvad der så lige pludseligt dukkede op i denne saglige artikel jeg sad og brugte tiden med (nr 5). Det er en lille intertron vi lever i!
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Anaxagorax

Så må jeg jo nok hellere få lavet nogle lister og malet nogle figurer, så man faktisk kan få spillet AE-WWII på et itdspunkt. I lyset af den overvældende tordnende succes for min arbejdsmoral det har været at lave en liste at arbejde ud fra med mine Iyanden Eldar, så har jeg også her tænkt mig at planlægge hvad jeg skal have malet og så forsøge at holde mig til det. Ihvertfald lige indtil en eller anden ny skinnende ting tager opmærksomheden.

Den første liste bliver selvfølgelig SS, det kommer vel ikke som nogen overraskelse. I en sådan skal man have en Schutzkommando SS for at få adgang til enten Krieghexe eller Vril Engineer, som henholdsvis giver adgang til Supernatural og Occult units. Hvis Schutzkommando SS tages som Veteran kan man vælge een af disse og hvis han tages som Elite kan man vælge to af den samme eller en af hver hvis man lyster. Ihvertfald er mindst to af mine valg allerede klare, da jeg uden tvivl skal have nogle sære ting med og ikke bare en ren Waffen SS-styrke. En varulv er Supernatural, så det bliver derfor en Krieghexe jeg skal have med. Da dette allerede slider på de højere valg og SS ikke har andre Greens end SS Conscripts alligevel har jeg valgt at tage et Veteran Detachment.

Elite: Schutzkommando SS (Hero: Astrologer, Rod of Command, Rune Dagger, Totenkopfring der SS)
Veteran: Krieghexe (Gremlin spell, Second Sight spell)

Veteran: Werewolf
Regular: Waffen SS Sniper/Werewolf (?)
Regular: Waffen SS (2)
Regular: Waffen SS (2)
Regular: SS Conscrips (3)

Special Order: Keep Moving

11 modeller, det er ikke meget, og ingen af dem har Command, hvilket gør at jeg ikke kan genoprette Drive når den begynder at dale. SS tropper har højt Drive til at starte med, så håbet er at kunne lave pres på modstanderen fra starten med varulven(e) kombineret med Keep Moving, stoppe skydning med min Krieghexe's Gremlin spell og hurtigt få modstanderen på defensiven.

Som Elite kan min Schutzkommando vælge tre ting fra sin udstyrsliste. Der har jeg valgt Rod of Command, der giver ham Inspiring og dermed +1 Drive til alle indenfor 12'', for at afhjælpe manglen på Command. En Rune Dagger er en morderisk talisman, der giver ham Lethal, hvilket gør at han får +2 i styrke til alle angreb han laver, det kan nok gøre ret ondt med hans maskinpistol med 3 skud og 4 Action Points som Elite. Totenkopfring er for at holde ham i kampen selv, den giver ham et ekstra Wound, men når han kun har dette ene tilbage vil den dog æde hans sjæl på en etter i starten af ens tur. Han er også Astrologer, hvilket giver et frit re-roll hver tur, det kan sikkert blive brugbart.

Conscripts er bare med for at få et par flere kroppe med i gruppen. Ulempen med at de er svære at genoprette Drive på er alligevel ligegyldig, når jeg slet ikke har nogen der kan genoprette Drive. Tiden vil vise om dette her setup vil fungere eller få læsterlige tæsk. En mulighed er at skifte Astrologer ud med Natural Leader for at få Command på min Schutzkommando SS, så kunne man også vælge noget andet end Rod of Command som tredje stykke udstyr. Hmm.

Figurerne har jeg for det meste styr på og de er parate eller ihvertfald på vej i posten. Det eneste problem er den vigtige Krieghexe, der er ikke kommet en model endnu og jeg kan ikke finde noget i en ordentlig kvalitet, der kan gøre det ud for en badass nazitroldmand. Nogen idéer? Ellers så håber jeg den kommer en model fra Darkson Designs indenfor den nærmeste fremtid.

Efter det her skal jeg også have lavet mig en Draugr eller to, en Vril Engineer (Vril våben til alle Waffen SS!), en Hellhost, vampyr osv osv.



Så har jeg også fået malet på nogle poor bloody infantry i dag, for at finde ud af hvordan de skal se ud:





Den anden gruppe jeg har tænkt mig at lave skal nemlig være britisk. Både fordi jeg også synes de er de sejeste næst efter tyskerne og fordi jeg alligevel har en bunke britiske tropper fra SotTR liggende. De skal selvfølgelig også have nogle sære ting med, men de har en lidt anden måde at få adgang til dem på, så for at få det til at passe sammen med de ting jeg gerne vil have med, så har jeg valgt at basere gruppen på en Occult Detachment.

Hos briterne er det en MOAA Agent, der giver adgang til både okkulte og overnaturlige valg uden andre forgreninger, så det er lidt nemmere at overskue.

Elite: MOAA Agent (Book of Secrets, Hand of Glory, Pendant of Warding)
Veteran: Druid (Summon Green Man spell, Ease of Movement spell)
(Regular: Green Man (Tager ikke et slot))
Regular: Golem
Regular: British Army NCO
Regular: Lovat Scout (Hero: Marksman)

Green: British Army Squad (3)
Green: British Army Squad (3)
Special Order: Coordinated Attack

Agenten har en bog, der beskytter ham mod ond magi, Pendant of Warding, der giver ham en ekstra chance for at undgå enhver form for skade på 5+ og en Hand of Glory, der kan tvinge en fjendtlig model indenfor 12'' til at opgive sin aktivering een gang hver tur. Jeg forudser at den er ret så plat og irriterende!

Druiden kan tilkalde en Green Man, som er en overnaturlig skovånd, der hverkan tager slots eller tæller imod Attrition og kan banke folk, det er jo fint. Hans Ease of Movement spell kan gøre resten af gruppen lidt mere mobil i terræn, hvilket jeg tror er fint, når gruppen indeholder en del Green modeller, der ellers let kan sidde fast i skove og den slags, på grund af deres kun ene Action Point.

En British Army NCO har Command og kan holde troppernes kampgejst oppe, en Golem er langsom, men meget hårdfør, og så er der en del varme kroppe til at lægge en masse ildkraft ud.



Fin plan!
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Taoregorn

Det gik lige op for mig at jeg ikke har spurgt om køretøjer er totalt fraværende i AE?

Anaxagorax

Der er skam køretøjer med! I grundbogen er der regler for lette og medium køretøjer, såsom jeeps, lastbiler og halftracks og i udvidelsen er der en enkelt eksperimentel tank til ARPA (og modellen til den Tumbleweed Tank er superküül). I den næste Over the Wire, Darkson Designs' webzine, skulle der komme regler for mange andre slags tanks til alle factions og retningslinier for hvordan man bruger dem i spillet. Jeg vil gætte på at det er noget der kræver spil med mere end een Detachment før man kan have tunge tanks med, ellers vil jeg skyde på at de vil dominere lidt voldsomt.

For at tage køretøjer skal man vælge specielle Detachments, fx Cavalry Detachment, Command Detachment eller Tank Detachment. De har så i udgangspunktet adgang til lave levels af køretøjer, som man så kan opgradere ved at ofre andre slots som sædvanligt.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Nordmannen

#15
Spilles det med meget terreng? 28 mm skala er egentlig såpas zoomet ind, at kampvogne i udgangspunktet (og her snakker vi om den virkelige 2. verdenskrig, ikke den her versjon der en soldat kan få lidt ekstra hår på brystet og rive adgangslugen af med hendene før han kravler ind og æder mandskapet levende) er meget sårbare for infanteri uden en solid og bred infanteriskærm, der har gået ind foran kampvognene og ryddet ud alle potensielle overraskelser.

Jeeps og lastebiler har heller ikke meget at komme med på de afstande, og halftracks har de samme problemer som kampvogne, bare større...

Meget terreng vil jo gerne betyde, at kampvognene venter på at infanteriet rydder og skyder fra udenfor det spillebræt. 28mm gerne spilles på mens halftracks og lastebile giver "nærstøtte" fra sådan cirka 12+ tommer bagenfor din egen deployment zone...

Lost in the Immaterium
Rogue Trader
Emperor's Pride

Anaxagorax

Du har set at der er varulve med, ikke? Du ved, sådan nogle ting der ikke var med i virkeligheden? Regelmekanik først og fremmest, sigtende efter hvordan tingene skal 'føles', der så er formet efter noget tilnærmelsesvist realistisk, men som ned i detaljerne er irrelevant. Tanks er store tunge ting, med masser af panser og skydevåben, det er det vigtigste og et spil skal indrette sig derefter. Ellers går man fra spil (regelmekanik) til simulation (realisme), hvilket selvfølgelig også er noget som nogle er glade for, men personligt synes jeg slet ikke det er sjovt (gab).

Ja, der rådes til at benytte en del terræn, mest fordi at spillet med fuldt overlæg er meget vægtet imod skydning. Hvis der så ikke er terræn på bordet, er advarslen at folk skyder på hinanden og enten dræber eller holder modstanderen nede, ingen kan komme frem og spillet ender så uafgjort.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Nordmannen

#17
Jep, det er en av følgene af moderne skydevåben, at 28mm bordet er så lille at alt hvad der foregår på det, i almindelig militær terminologi foregår på afstande der kaldes "nærkamp".

Varulvene det var dem med hår på brystet der kan rive adgangsluker af?  ;D

Det var lidt dumt det med de kampvogne. Udover det rent realistiske, som jeg nemt kan se forbi (dog nemmere i ex 40k end i et spil, der har en kvasi-historisk baggrund) er jeg ikke så glad for dem i 28-33mm...det bliver feil skala, og får ex 40k til at se ret meget ud som voksne mænd, der leger med Tonka (særlig med Forge World figurer, grøs og gru) :). Selv en lille Tommy Cooker bliver for stor når figurene er på den størrelse, og kampvogner der nærmer sig moderne MBT-størrelser kommer til at se latterlig ud. Jeg havde indtryk af at WW2-AE var lidt mere skirmish. God damn it, Lobster Johnson, so close....

Nå er jeg ret glad for kampvogne, men da vil jeg helst være nede på 15mm eller enda mindre. Så det er en af de ting der giver mig 'følelse'.

[edit] Jeg vil helt klart se det, når du kommer forbi Oslo i mai; jeg fik bare en lille 'doh' når min gamle kæphest med et dukkete op...
Lost in the Immaterium
Rogue Trader
Emperor's Pride

Anaxagorax

Det er vel for at slippe væk fra den røvkedelige virkelighed at man spiller sådan noget her? ;)

Og så skete der lidt mere, mine ædle ariske overmennesker fik sig en Schutzkommando SS, cheesecake og cigar og det hele.





Nu ser det altså sådan her ud:

Elite: Schutzkommando SS (Hero: Astrologer, Rod of Command, Rune Dagger, Totenkopfring der SS)
Veteran: Krieghexe (Gremlin spell, Second Sight spell)
Veteran: Werewolf
Regular: Waffen SS Sniper/Werewolf (?)
Regular: Waffen SS (2)
Regular: Waffen SS (2)
Regular: SS Conscrips (3)

Special Order: Keep Moving

Aktiviteten tager en lille pause de nærmeste par dage, for nu står den på hæmningsløs druk og black metal i Oslo hele påsken :D
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Excommunicate

HEIL! Eller... hej...

Kæft der er meget charme og generelt vildt kewl 'feel' over den SS kommando soldat.

400kr siger du? Hmm...

Anaxagorax

Heil med dig!

SS-listen dér står mig i 319 kr med modeller fra Darkson Designs selv, plus hvad det bliver når jeg engang finder en model til en Krieghexe, det er jo ikke alverden :)

Bare vent til du ser resten af SS-modellerne, de er også møgseje!
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Honsou

Quoteog modellen til den Tumbleweed Tank er superküül
Billeder! :D
Quote from: kOOn on 31 May, 2018, 23:28:36
Erik tæller aldrig, vi spiller altid om andenplads
Blog: Guld!

Spicker

Arghh Anax... det der nads er du simpelthen nødt til at komme og vise frem på Horisont... Hvis alt andet fejler, er jeg jo nødt til at sende Firmaets(TM) damper afsted efter dig...

Nordmannen

Quote from: Honsou on 30 March, 2010, 22:01:56
Quoteog modellen til den Tumbleweed Tank er superküül
Billeder! :D

Den er ihvertfall ikke for stor!



Corny nok er den direkte kopieret fra A.J. Richardsons fullstendig idiotiske plan fra 1936:


...kampvognen man ikke kan se ut av.

30-erne var ret glade i den design:
http://www.roadsideresort.com/blog/the-future-of-travel-revealed-the-ginormous-wheel
Lost in the Immaterium
Rogue Trader
Emperor's Pride

Taoregorn

Quote from: Anaxagorax on 30 March, 2010, 20:53:08
Heil med dig!

SS-listen dér står mig i 319 kr med modeller fra Darkson Designs selv, plus hvad det bliver når jeg engang finder en model til en Krieghexe, det er jo ikke alverden :)

"Du havde mig ved det første heil"

319 danskerdollar? Jeg er klar. Wherewulf do I sign up?!

Jeg vil spille briter! Jeg har 20 parachuters allerede.

Den tank der ligner et monohjul. Det har nogen alvorlige begrænsninger som implikation. Hva' sker der fx.  ved nedbremsning? ;D

I love it!