News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

AE Bounty - Anmeldelse, Maletråd og andet Guf

Started by Torben Kastbjerg, 18 August, 2010, 14:41:38

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Torben Kastbjerg


AE Bounty; 28mm sci-fi skirmish regelsæt af Darkson Design

Det hurtige Overblik -
Kort fortalt har vi her en lækker lille sag, i A5 format, med nogle fine og lettilgængelige regler for at spille en hurtig omgang sci-fi skirmish; med mulighed for at bruge lige præcis de figurer man godt kunne tænke sig - eller til de figurer der alligevel bare står og samler støv. Der er ganske vist en lille bitte smule (små-tynd) baggrundshistorie, men man kan ret let oversætte den til ens ønskede setting (Warhammer 40k, VOID, VOR, Starship Troopers, Star Wars, Star Trek etc.).

Udover et par skavanker (ikke rigtig nogen forklaring på hvordan man slår en random direction, og ingen steder er det beskrevet hvad en 'Template' dækker over) kan spillet på det varmeste anbefales; særligt da det ikke kræver mere end en håndfuld - malede, naturligvis - figurer og en almindelig slat terræn. Scenarierne er fine og varierede, og der er alt for mange sammensætningsmuligheder til at det er værd at skrive om her.

Regelsættet -
AE Bounty (AEB) er et lækkert lille, med tryk på lille, regelsæt til drabelige rumkampe mellem dusørsjægere, Lejesoldater og Pirater i en galakse der langsomt er i forfald. Reglerne er skrevet på et let forståeligt sprog og er ganske overkommeligt, selv for nybegyndere. Som de fleste moderne spil, skiftes man til at aktivere en unit, således at begge spillere har noget at lave hver tur - og man nemmere kan reagere på fjendens bevægelser.

Hver enhed har, udover sine characteristics, også noget kaldet experience level som afgør hvor mange handlinger den kan foretage sig i løbet af dens aktivering. Green units har, som eksempel, kun 1 action point, hvilket gør at de ikke ligefrem er de hurtigste knallerter på rumhavnen, hvorimod Elite units har hele 4 action points. Hvert action point gør det muligt for en enhed at bevæge sig, skyde og banke modstanderen i nærkamp.

Der er ikke synderligt store overraskelser i måden man gør de nævnte ting på, men der er lidt finesse til hvornår man gør hvad og med hvem. Når man skyder på modstanderen har man et antal terninger svarende til våbnets Rate of Fire. Disse skal man så slå lig med eller bedre end enhedens Ranged Combat stat. Lykkes det har man ramt. Men så begynder det at vise nogle fine finesser.

For det første giver cover ikke kun en to-hit modifier (+1, som det hedder sig i reglerne) men også en armor modifier; hvilket gør at dækning hurtigt kan blive alfa og omega i et spil der har så tossede våben som Particle Beam Rifles og andet godt fra rodekassen.

Efter at man har ramt modstanderen skal man slå skade, men nu bliver det lidt smart. Våben har en skade på X+d6. Dette tal skal være højere end modstanderens Armor (typisk 3). Målet armor save, derimod, baseres derefter på skaden fra våbnet! Dvs. er skaden for høj, så er der ingen kære mor. Dette fungerer ved at man trækker Armor fra Skaden; tallet er så det target number man skal slå lig med eller over for at 'save' skaden.
Eksempel: Skaden blev 7, mit rumvæsen har Armor 3; 7-3 = 4+, hvilket er det jeg skal slå over for at undgå skaden.

Og så er det jo lige at hvis man er i dækning, så ligger man derudover også dækningens Cover modifier til sin armor. Let og elegant måde at håndtere rustninger på.

Nærkamp fungerer efter "hvem-kan-slå-højest" princippet. Begge sider slår en terning og ligger deres Close Combat værdi til (lidt ala Necromunda), men slår man en naturlig 6'er, må man slå sin terning igen og ligge resultatet til. Og man må blive ved, så længe man slår 6'ere. Siden med den højeste værdi har nu vundet nærkampen og slår skade som nævnt.

En lille finte, som jeg synes var ret cool, er at hvis man er oppe imod en nærkamps djævel, kan man forsøge sig med et Focused Attack hvor man modificerer sin Close Combat (CC) værdi med +X, hvor X's maximum er hvad enheden har i CC. Ulempen er dog at man får den samme bonus som en negativ modifier resten af turen igennem - men som en last-ditch-effort er det ret snedigt (og så det at man helt selv må vælge sin modifier, det kan vi li').

Endelig, så er det vigtigste i spillet hvor motiverede ens enheder her; hvilket er repræsenteret ved Drive. Drive er en slags "morale wound" i mangel på bedre forklarings term (well, i mangel på bedre uden at kopiere den skrevne tekst) og kan være lidt uoverskuelige at holde styr på... hvis man altså havde rigtig mange figurer (max antaller er 18 figurer, så det er til at holde styr på).

Drive modificeres løbende igennem spillet, og hvis en enhed ender på 0 i drive vil de stikke af! Ledere kan forsøge at øge enheders Drive og få dem ind i kampen, hvilket gør at man skal holde lidt øje med sine lederes placering - nok er de oftest nogle vilde kampmaskiner, men de skal også holde styr på tropperne. Der er mange måder at miste drive på, men det væsentligste er sådan set at hvis folk dør, mister alle ens enheder (med nogle undtagelser) 1 point Drive.

Drive er derudover også en enheds Morale; så hvis tingene ikke helt går deres vej, vil du oftere opleve at dine enheder hellere stikker af eller kryber sammen i fosterstilling end at de rejser sig op og kæmper for den gode sag; i mine øjne er Drive en spændende mekanik som jeg glæder mig til at se hvordan den virker i praksis.

(Fortsættes)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Torben Kastbjerg


Lidt fra crew siden, med et typisk overblik over hvordan bogens layout fungerer, eller rettere, ikke fungerer

Alt det andet -
Det var selve reglerne; men hvad så med armylists, udstyr og alt det andet? Det er her, i mine øjne, at AEB virkelig skinner igennem!

Først og fremmest er det hele skrevet på en sådan måde at man nemt kan finde figurer i sin bugnende samling som kan gøre det ud for de beskrevne termer; hvilket der vil være løbende eksempler af i denne tråd. Armylists (eller Crews) er delt op i to forskellige typer; Crew Template og Crew Faction. Nå ja, og så er der ikke noget med point i dette spil...!

Det første man gør er at vælge sig et Crew (Bounty Hunters, Mercenaries eller Pirates) og derefter en Crew Template (Two Man Crew, Veteran Crew, Standard Crew eller Large Crew). Hver af disse har så et antal choices baseret på Experience Level (Two Man Crew har 2 x Elite Unit choices, Large Crew har 1 x Veteran, 2 x Regular og 3 x Green units); som man derefter kan justere på forskellig facon.

Hver gang man justerer noget fjerner man en unit option. Så vil man fx. opgradere et Large Crew til at have 2 x Veteran units, er det på bekostning af 1 x Green unit (eller regular eller veteran, sådan set). Derfor kan man lave et Large Crew om til 2 x Veteran, 2 x Regular og 2 x Green. Derudover er der også en masse andre ting man kan justere; man kan opgradere enheders Experience Level (fra Green og op til Elite, men ikke alle enheder kan blive opgraderet til Elite!), købe sig et nyt Dirty Trick (små sjove ting som kan gøre kampen mere lige) eller købe sig en Hero mere.

Crews kan have en til to heroes (i visse tilfælde endnu flere, men det afhænger af en række kombinationer) som derudover føjer nogle ekstra evner til den valgte figur. Endelig så skal hver enhed i sit Crew være af en race (som igen føjer nogle evner til hist og her). Typisk er et choice lig med en figur, men i visse tilfælde kan man også købe squads; og hver enhed har derudover også options hvor man kan lave lidt om på hvad for noget udstyr de har adgang til etc.

Det lyder en kende komplekst når man bare sidder og læser det, men jeg tror at det er relativt let at gå til i praksis. Dog er reglerne lidt uklare mht. at pille ved experience levels; sådan som det står er det ikke muligt at opgradere et choice til en højere Experience Level, omend det står at det er en mulighed. Men jeg føler mig ret sikker i at det er meningen man skal kunne det.

Nå ja, og så er der en kæmpe våben liste, en hulens masse udstyr og omkring 12 racer at vælge mellem; igen er de dejligt generiske så man snildt kan bruge lige de figurer man føler for uden at det vil gå udover selve spiloplevelsen (selvom jeg nu personligt ville have svært ved at æde at en Imperial Guard trooper skulle være en Phact, med fire arme og hive-mind...)

Hvad henvender spillet sig til? -
Jeg vil tilskrive dette som at være et oplagt spil til hyggespilleren; men er temmelig sikker på at det også ville kunne begå sig som et turneringspil (hvilket jeg bestemt vil overveje om man ikke skulle afholde ved lejlighed). Reglerne er som sådan ret tight men der er nogle små underlige ting som ikke bliver dækket ordentligt (som fx. målene på en Template, eller hvordan man slår en random direction).

Det fede er netop at man kan bruge lige de figurer man vil; hvilket giver en muligheden for at købe figurer fra Heresy, Hasslefree et. al. og bruge disse nydelige figurer i et fornuftigt spil. Nå ja, og så kræver det som sagt ikke meget mere end en håndfuld figurer for at komme igang.


Tivlsomme illustrationer her og der tager dog ikke fokus fra at idéen i bogen er gennemtænkt og veludført

Yay or Nay?
Spillet er absolut i Yay kategorien. Det har sine skavanker med lidt tvetydige forklaringer, men til gengæld er den stopfuld af gode idéer. Formatet er velvalgt, men jeg kunne nu godt have brugt at den havde været trykt i A4 størrelse, så der kom mere luft i teksten; men jeg er jo også bare på tværs.

Et glimrende regelsæt, med nogle fede muligheder for at lave lige præcis den hær man vil - og stadigvæk, så vidt jeg kan se, have muligheden for at spille et dejligt tæt spil! Jeg skal ihvertfald igang med at pløje figursamlingen igennem for at se hvad for nogle crews jeg kan sammensætte (der blev trods alt malet en del til Rumkrøniker...).

Så Rumkrøniker bliver lagt på hylden - AE Bounty gør sådan set det jeg håbede på at gøre; men det er skrevet færdigt og udgivet i fuldfede farver. Og man har ikke brug for mere end den ene bog. Det er lidt et hit.

I skrivende stund er der vist ikke en europæisk distrubitør af spillet, men til gengæld kan man erhverve sig en udgave på Amazon.co.uk, til den nette sum af £22, inklusiv fragt.

Og for at få en lidt mere uddybende forklaring på mange af reglerne anbefales det at man svinger forbi Anax's Nørderi og læser hans anmeldelse af AE-WWII da der mellem regelsættene er en del ligheder, så vidt jeg kan læse... og måske er det endda muligt at sætte de to styrker op imod hinanden... hmmm...
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

rubber

Hej Torben.

Lækker gennemgang. Jeg er selv igang med AE:wwwiII, der bruger det samme system og kan fortælle dig at det er præcis de samme regler der bruges, så det er muligt at lave tidsmaskine scenarier med ww2 figurer mod rumvæsner! Udvikerne vil dog ikke garantere at balancen passer, men hvad pokker?

Hvis jeg når til horisont kan vi jo tage en gang Wehrmacht vs. Rumpirater og se hvordan det spænder af.

Jeg syntes også at facing i den skala spil var lidt underligt, men da man får et gratis "turn" af sin figur i starten af turen, betyder det ikke så meget i praksis. Alternativt kan man jo vælge at droppe det helt.

Mht. til uklarheder i reglerne, ved jeg ikke om du kender deres forum?

De er ret flinke til at besvare spørgsmål om ting der måske ikke er helt klart skrevet. Hvis man tager højde for tidsforskellen er de ret hurtige og flinke til at svare. Som regel er det udvikllerne selv der svarer på dine spørgsmål.

Mvh.

Torben Kastbjerg

Hej Rubber,

Det kunne sgu være festligt hvis du tog noget okkult-nazi-halløj med til Horisont! Jeg skal nok sørge for at bikse nogle pirater sammen til lejligheden ;D

Ja, den med facing studsede jeg også lidt over, men det er vel bare for at skære det ud i pap at når man sprinter eller charger, så er det lige ud og ikke rundt om hjørner?

Og jo, jeg er netop blevet bekendt med reglerne og har skrevet min spørgsmål ned; det er lidt en skam at man skal pløje rundt efter en manglende FAQ og spørge på forum for at finde svar på relativt væsentlige ting (ingen størrelse på templaten til flammekasteren er altså lidt af en brøler i mine øjne). Så jeg ser da frem til at få nogle svar (og lover også at skrive dem ind i denne tråd så snart der er svar :)

Lige om lidt, så skal jeg lige rode gemmerne igennem og se hvad jeg kan lave af piratbander og dusørsjægere... hvilket, så vidt jeg kan gennemskue, er svimlende mange :D
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!


rubber

Uden at være skråsikker, tror jeg at det er de samme som til ae-wwwii, som man kan finde på hjemmesiden eller her

Men ja, det er irriternede med alle de småfejl i regelbøgerne.

Mvh.

Torben Kastbjerg

Som skrevet står, så er templates fra AE: WWII de samme som man bruger til AE Bounty; ganske snedigt. Men det måtte de nu gerne lige have skrevet et eller andet sted (p.s. der står sørme også en beskrivelse af flammekasteren. Jeg har bare været blind...  :-[)

Og nu har jeg også fået forklaret hvordan man helt præcis strikker sit crew sammen, halleluja!
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Anaxagorax

Ih, min er ikke kommet endnu. Men godt ser det jo ud!
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Torben Kastbjerg

Hvor har du bestilt din fra? Amazon også, eller har du noget Norsk parallel import kørende?

Og det ser sgu godt ud! Jeg har siddet og kigget mig halv-blind på de der hærliste-sammensætninger man kan lave... og har lavet fuck-all, fordi der er mange muligheder.

... Det ender jo med at jeg begynder at... male(!) i et febrilsk anfald af inspiration!
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Anaxagorax

Nej, jeg bestilte fra Cipher så snart den kom op. Jeg måtte jo også have en del af de Gencon-relaterede AW-WWII ting med i bunken!

Men der ligger noget til mig på posthuset, som jeg skal hente i morgen efter arbejde, så jeg håber det er den.
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

Belial


Torben Kastbjerg

Quote from: Belial on 18 August, 2010, 22:24:05
Must resist......

Pjat med dig, det eneste det her kræver er en regelbog. Figurene har du allerede i forbindelse med VOGEL Security, dine trehundrede 40k hære og diverse andre figurer der står og samler støv i hjørnet ;)

Resistance is futile...
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Belial

Æv. Det er jo ufine salgsmetoder. Nu kan jeg jo slet ikke undvære sådan en fiks bog. Parley? :)

MVH

Belial

Torben Kastbjerg

Nope, ingen parley her; til gengæld kan du klikke på linket til Amazon.co.uk og bestille bogen der ;)

Kom nu Mulle... ;)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Torben Kastbjerg

Capt. Jareiz 'The Red' ül-Harokraht


Følgende er det første hold jeg biksede sammen til AE Bounty (efter at have siddet og savlet over mulighederne). Det er baseret på Pirates faktionen og Two-Man Crew templaten.

Grunden til at jeg valgte piraterne var af figurmæssige årsager (Jareiz er så meget pirat som man kan være!), men piraterne har også den "ulempe" at de normalt skal købe Crewmen for at kunne købe non-Crewmen til deres crew. Det virker måske ikke som en hindring, men disse crewmen er for det første enten Green eller Regular (hvilket ikke gør så meget igen), men man slår, randomly, for hver enhed, hvad de har af udstyr! Ikke en ulempe, men det gik mig lidt på for at lave den hær jeg havde i tankerne...

Og vupti, så var det man valgte Two-Man Templaten. Den giver dig adgang til to Elite Choices, hvilket de to human enheder kan være. Men jeg syntes nu alligevel at tre mænd var lige lidt nok, så de to robotter blev føjet til ved at gøre den gode ül-Harokraht til en Robotisist Hero. Idéen er at de to Robotter skal udstyres med noget Light-Rapid-Fire våben (LRF), og de to humans må så tøffe rundt med noget Long range våben halløj. Nå jo, udover at man har 2 x Elite choices i et Two-Man Crew så har man også adgang til 3 x Dirty Tricks (mod den normale én). Der gnækkes i skægget og følgende er så den endelige hærliste:

Capt. Jareiz 'The Red' ül-Harokraht (Elite Captain, Hero: Robotcist)
M: 4 | RC: 4+ | CC: 3 | A: 4 | S: 4 | DR: 4 | W: 2
Type: Individual
Abilities: Command, Get Up and Shoot
Race: Chort (+1 M, Short Stature, Craven)
(Rifle Choice) LRF Choice: LRF Electrolaser
Melee Choice: Sword
Gear Choice: Cybernetic Arms (+1 S, Steady Hands)

Guild of Guardians, Brother Toresh & Brother Kerran (Elite Space Dogs)
M: 3 | RC: 4+ | CC: 3 | A: 4 | S: 3 | DR: 4 | W: 2
Type: Squad, 2 members
Race: Human (Inspiring)
Rifle Choice: Slugthrower Rifle
Gear Choice: Redundant Vital Organ (+1 W)
Gear Choice: AP Rounds

RC413x Riot Control Robot (Green)
M: 3 | RC: 6+ | CC: 1 | A: 5 | S: 6 | DR: - | W: 2
Type: Squad, 2 members
Abilities: Unintelligent, Unliving, Slow, Solo, Steady Hands, Walking Fire
LRF Choice: LRF Slugthrower

Dirty Tricks
- Scouts
- Charge!
- Stand Your Ground

Idéen er at bruge de to robotter som Scouts, hvilket giver dem hidden deployment, så de kan dukke op meget tæt på fjenden og derved omgå at skulle bruge gud-ved-hvor-mange-ture på at komme tæt nok på fjenden (de har kun 1 action point, trods alt). Med deres høje Armor burde de kunne holde fjenden hen, evt. i en nærkamp hvis de bliver lidt presset.

De to Space Dogs skal gøre det ud for suppressive fire, ganske enkelt. De har langt rækkende våben, med armor piercing som forhåbentlig kan hjælpe mod tungt pansrede fjender; men er derudover også ganske fine all-round enheder (4 action points i turen, mums!)

Og endelig, så skal den kære Kaptajn gøre det han gør bedst; tosse rundt og skyde på de mål der nu måtte dukke op hist og her. Grundet hans Short Stature bliver han ikke det nemmeste mål at tage ud i ranged combat; hvilket er ganske udemærket for han bør komme i nærkamp hurtigst muligt (pas på!... han har et sværd!).

Til det formål har jeg taget de sidste to dirty tricks; Charge er lidt en last-ditch-effort som jeg kan kaste mig ud i. De to robotter har CC 1, bevares, men ved at bruge charge og kaste dem ud i focused attack kan de pludselig komme op og få CC 4... nå ja, og Styrke 7! (temmelig højt til dem der læser med i stuerne). Stand Your Ground er med for at holde tropperne på plads, i det tilfælde af at de mister deres Drive (og for at redde deres kommandør fra at skride midt i det hele; Craven enheder kræver 2 action points for at gendanne deres Drive...)

Det sjove her, er dog at jeg ved at male lidt flere figurer kan lave en helt anden hær der kommer til at virke markant anderledes - primært ved at ændre template og udstyr. Jeg er så småt igang med at lure hvordan jeg ellers kan få bikset en pirat bande sammen; måske nogle gedemænd er hvad der skal til? Stay tuned...
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Belial

Kan man bruge Grymn modeller?

Jeg har en lille flok af dem, som jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op med.

MVH

Belial

Torben Kastbjerg

Det kan man snildt!

Jeg lader dem repræsentere igennem Chort racen som egentlig er en amfibie race, men sagen er at racer vælger man for at differencere sine enheder yderligere. Og siden Chort er Short Stature (små) var de den race jeg syntes passede bedst.

De får så også +1 Movement godt nok, men hvad pokker. Nå ja, og bliver Craven. Men du kan, sådan set, bruge lige de figurer du vil til spillet :)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Nordmannen

Lost in the Immaterium
Rogue Trader
Emperor's Pride

Anaxagorax

Så fik jeg også pølserne på bogen, det var den der lå på posthuset i en noget unødvendigt overdimensioneret emballage.

Umiddelbart er jeg ret begejstret for formatet den kommer i, man kan jo ligefrem have den med i lommen. Som jeg også bemærkede med AE-WWII-bøgerne synes jeg det virker som om Darkson Designs er ret gode til at undgå fyld og kun servere det absolut nødvendige og når der så heller ikke er meget baggrundsmateriale med til dette, så bliver det en ret kompakt bog.

Nå, nu må man nok få kigget lidt nærmere på det jo, synes jeg så noget med elite limax bounty hunter brute med heavy armoured suit...
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.

TF Riley

Argh forbandede arbejdsløshed, så stop dog!!! Jeg SKAL have nye figurer og nye regelbøger!!

dijit80

ahhhh, jeg er glad for at så mange andre føler pressen for at være med på AE-Bounty bulgen! Det er en rigtig fedt reglesæt som jeg synes fungere rigtig godt og har givet mig lysten tilbage for så mange ting, følelsen af den er lidt ala Rogue Trader (som er ikke en darlig ting).
Jeg tror vi bliver nød til at sætte nogle 'test-games' igang!
Duncan

Torben Kastbjerg

Jeg holder på at vi, sådan post-Horisont, bør kigge på at lave en lille hygge-turnerings-weekend til AE Bounty. Bare fordi!

Hvem melder sig frivilligt til at huse en flok nørder en weekend? ;)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Anaxagorax

Jeg inviterer gerne. Jeg har 115 kvadratmeter, gæsteværelse og kontroltårnet er udenbys på kursus den periode.

Der er bare en lillebitte hage ved det...
QuoteWe all fail. In the end we all fail. Often sooner.

Blög - Relicblade, Hell Dorado, Kingdom Death og navlepilleri.


Torben Kastbjerg

Quote from: Taoregorn on 21 August, 2010, 07:32:37
I må da kunne stable en demo på benene på Horisont II ?!?!

Nej, det er komplet umuligt ;)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!