News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

Spicker's Corner

Started by Spicker, 19 December, 2010, 01:13:05

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Spicker

Tja, lidt bloggen er man vel nødt til at have...

Lidt om mig:
Hej, jeg hedder Jakob og jeg er nørd... Har været i hobbyen siden '95 (rundt regnet), hvilket jo er et par år siden. Dablede mest med WH Fantasy og 40 K de første mange år. Har dog sidenhen opdaget de mange facetter hobbyen også kan byde på gennem de mange forunderlige spil, som florerer derude.
Hobbyen har dog måttet vige lidt plads de seneste par år... efter at have tilbragt en god del af min ungdom som single, så gik det hurtigt efter at have mødt min nuværende kæreste og prioriteterne blev lidt anderledes efter poden kom til for to år siden... sådan går det jo.
Lidt tid til hobbyen bliver det dog til, hvilket har resulteret i, at jeg har været involveret i arrangementet HORISONT de sidste to år. Næste år skulle jo gerne blive endnu en succes, så der skal lidt projekter til.

Om bloggen.
Jeg håber (læs: har de bedste intentioner, men der skal nok gå kage i det på et tidspunkt) at denne blog kan fungere som rettesnor for mig selv, så jeg kan undgå nogle af mine fantastiske guldfiske sidespring... der skal laves tre - fire projekter det næste års tid, hvilke jeg gerne skulle holde mig sådan nogenlunde til (se, allerede her skrider det hele... suk).

Nå, hvad kan i så forvente:
Sporadiske og usammenhængende opdateringer; længere perioder med dødvande; forhåbentligt et par sjove projekter...

På tegnebordet:

  • 6 mm ACW, begge sider til et mindre fremvisningsspil i Black Powder / Polemos: On They Came
  • En omgang 1/72 Napoleon Russere Preusere til det fælles Black Powder projekt
  • 15 mm WWII Englændere og Tyskere til Crossfire (Faldskærmstropper + Pz Grenadiers)
  • ...

Spicker

Første projekt på vej...

Ombasning af lidt sydstatssoldater (meget WIP)... unionen må vente til en kommende aften:







Malearbejdet kan jeg ikke tage kredit for, den gode Hr. Thorbjørn har overdraget mig disse brave tropper for endnu ukendte tjenesteydelser...

Belial

Uh, det skal nok blive godt det her.

Men hvad med Quar? Fik i prøvet skirmish reglerne?

MVH

Belial

Spicker

Vi har endnu ikke afprøvet skirmish reglerne til Quar. Ralf (fra Tyskland) har anskaffet sig nogle Quar til netop det formål - vi satser på at få en lille Quar weekend op at stå på et tidspunkt i det nye år.

... Udbygning af Quar samlingen står som et side-projekt og er derfor ikke på listen...

Spicker

Så skete der en lille smule. Det er nok begrænset hvor meget mere der nås inden jul... måske Unionens 6 baser er heldige at blive færdige.

Men indtil videre, hermed 5 baser Rebeller (ca. 10% af de samlede styrker):




Sadomator

Det ser fint ud, bare klø på.

Taoregorn

Fine! Malingen er jo hva' den er... tror aldrig jeg bliver tålmodig nok til at male 6mm ordentligt, men det virker godt på de store baser synes jeg.

Håber jeg kan nå i LA engang snart og spille ACW.

Spicker

Så blev en lille styrke unions tropper færdige... i alt 9 baser inklusiv én gang zouaves i deres farvestrålende uniformer + 2 baser kavalri.





Forhåbentligt bliver der tid til at gøre en omgang rebeller mere færdige inden så længe, så et prøvespil kan blive arrangeret... og så skal der laves terræn efterfølgende:
Lækker skovguide til mimier

Tordenkuglen

ser lækkert ud Spicker


hvilke regler spille du/i med ??
Spiller/vil gerne spille: JRIII, SAGA, Bolt Action, Deus Vult, By Fire and Sword, Impetus, Trafalgar, Check your six, Hail Caesar, Black Powder, Sword Point, Sharp Practice, Force on Force, The Sword and the Flame, Sword and Spear, Blood and Plunder the Barons War, Warmaster og meget mere!!!!


Spicker

Polemos er helt korrekt.

Har dog ikke fået spillet det endnu, men vi har da kørt et par små test-rul med terningerne i forskellige situationer. Reglerne er ikke helt intuitive, men når først man har rodet lidt med dem, så synes jeg de virker fornuftige - spillets intentioner taget i betragtning.

Men de skal da også afprøves i et slag Black Powder når engang jeg har samlet nok styrker... Eller man kan samles om et sammenskudsgilde med de små mænder.

Spicker

Arghh... tingene går for langsomt!

En måned har passeret og jeg har ikke fået noget opdateret! Det er for ringe, men det har ikke stået helt stille. I den mellemliggende tid har jeg lavet:

2 baser ACW confederate cavalry
6 baser ACW confederate infanteri
Omflaget alle baserne
4 40K DKoK tropper
1 "mimi-skov" - med tre mere i pipelinen

Billeder følger så snart der er ryddet helt på nørdværelset efter at have haft status som pulterum under "operation ommøbbler podens værelse" - igangsat af den bedre halvdel.

Taoregorn

Nej du er en sølle blogger og ringe til at få noget lavet. ;D ;D ;D


Og husk at "poden" om nogen år vil kunne finde det her igen og læse hvordan du brugte ham som undskyldning for alting, samtidigt med at han kan se hvor usej hans far var. *lol* ;D

Spicker

#13
Så er man tilbage i Dänemark... efter en weekend i figurspillets og hyggens tegn. (ikke mindst i sidstnævntes tegn, viste det sig).

FREDAG
Jeg havde taget dagen fri, for at komme derned i god tid, så jeg kunne tilbringe lidt tid med gutterne dernede inden det hele løb af stablen. Forlod Esbjerg omkring 11:15 og ankom (efter en fejl i kommunikationen mellem min GPS og jeg) klokkken 15:15 i Lüneburg syd for Hamborg. Havde været så heldig, at en lokal nørd stillede logi til rådighed for mig (en kæmpe tak Ralf!).
Omkring klokken halv seks drog vi tilbage imod Hamborg, for at hjælpe med opsætning af borde og slæben frem-og-tilbage. aftenen forløb i Lüneburg med god mad og øl fra et af de lokale bryggerier / madhuse. Mältzer kan klart anbefales, skulle nogen engang forvilde sig til den stemningsfyldte by - man føler sig lidt klejn, når det eneste man kan præstere herhjemme er Ribe midtbys håndfuld huse i forhold til hele Lüneburg midtby.

Billeder taget fredag, dagen før dagen (flere billeder ved at følge links'ne):


(Ja, det er Perry Miniatures, som er ved at sætte hele deres range op... uheldigvist mere om det senere!!!)


Spicker

#14
LØRDAG:
Lørdag gik det hele så løs. Vi ankom lidt efter klokken 10 (dørene blev slet op klokken 10:00). Efter at have stået i kø i et godt kvarter for at betale, kunne jeg begynde dagen. Thorbjørn var selvfølgeligt ankommet og satte mig straks i gang med at tage portrætfoto til familien:

I år havde Tactica besøg af en gruppe Starwars reenactors. Kostumerne var af svingende kvalitet, men overordnet set, syntes jeg det var fedt at have udklædte kaptajner, klon-soldater, styrmænd og fighter-piloter rendende rundt i hallen.

Kort før middag gik jeg i gang med dagens første (og sidste og eneste) spil: Operation GROM, et 6mm Coldwar Commander scenarie, hvor Bundeswehr bravt skulle holde ud imod den røde hær (tog selv den røde fane i hånden overfor en IRL Bundeswehr officer).


Efter spillet blev det tid til en runde med kameraet... Billeder følger senere

Lørdag sluttede dagen officielt omkring 19:00 eller 20:00, men mange af fremviserne og et par af os andre heldige fik lov at blive efterfølgende og nyde lidt rolige spil, få lidt at spise, samt generel hyggen med de andre tilbageværende nørder.

Spicker

#15
Så, en stak billeder skal der jo til. Herunder følger en udvalgt skare af billederne jeg har taget:
(Ale 90+ billeder kan ses her)

Ruth's Garden (som set på Horisont)


Jens "Pardulon"s meget flotte havnefront


Vasas flotte Samurai spil, som altid er i udvikling


Et stort Sudan bord fremvist af Frank & Bjørn


Flot middelalder skirmish bord inklusiv beværtning i brug:


Stort Napoleons slag:


Endnu et middelalder bord, denne gang nedbrænding og plyndring af en lille by - Frank Bauer er bagmanden her



Field of Glory Renessaince var også repræsenteret:


En lang række display borde var sat op med meget imponerende terræn (her et uddrag):



Lidt Rumkrigsspil kan man såmænd også finde rundt omkring:


Fik jeg nævnt at det potentielt er dyrt at tage til Tactica:


"Vores Egen" Wolf Terrain var med på Tactica og viftede den danske fane på vejne af producenter/forhandlere.

... at det potentielt er dyrt, måtte kæresten sande da jeg kom hjem:


Det blev til et nyt projekt til listen (dog bedre end sidste år, hvor der blev skrevet to på): 6mm BlitzKrieg Commander, Japanere imod Brittere i Burma.

Spicker

Opsummering:
Tactica skuffede endnu engang langt fra. I år havde de udvidet arealet til rådighed, hvilket hjalp gevaldigt på sidste års skuldergnubben. I år havde de også valgt en anden leverandør af maden, så her var der også sket forbedringer.

Alt i alt kan jeg kun anbefale at tage turen til Hamborg næste år. Der skulle ligge et hotel umiddelbart i nærheden af stedet, hvor man kan overnatte for €50/nat inklusiv morgenmad med gode forhold.

Karakter: 9/10 (jeg savner desværre lidt "hyggestemningen" for at kunne give højere karakter)

elThyge

Ser rigtig godt ud. Håber til næste år min situation er mere afklaret, så jeg kan komme med og få set det hele ved selvsyn.

Nu, du har købt 6mm japanske WWII figurer fra GHQ og Blitzkrieg Commander: Jeg har jo en del tyskere og russere liggende fra et mere eller mindre strandet projekt, hvor jeg søger efter en mulighed, så jeg kan bugsere det ud i sejlbar farvand igen.



Til en spiltest kan vi bruge russere og japanere. Enten kan vi spille lidt før WWII slag, eller lidt sen russisk oprydning. Desuden har vi den fiktive mulighed, hvor japanerne vælger stødet mod nord og ikke syd, (begge muligheder var indtil de japanske nederlag til russerne før WWII på tegnebrættet).

- You mean, I'm trapped here?
- Oh yes, we all are.

Let Me Warn You (1936)Horisont

CigarFace

De kan sgu noget med små mænd og plastikplanter de tyskere! Det ser afsindig fedt ud - virkelig højt niveau Kan godt forstå du havde en god tur :)

Hvad er det her for noget?
Ser vældig interessant ud...
And that´s MISTER Cigarface to you, copper!

Spicker

@Thyge
Ahh, lad os endeligt se om ikke vi kan arbejde lidt med den (ikke helt fiktive) Japansk-Russiske front. Det var egentligt blot for ikke at lave den klassiske "japsere imod Amerikanere" jeg overvejede englænderne. Russere kan være ligeså spændende og ikke mindst en endnu mere obskur og ukendt front.

@Cigarface:
Der blev spillet noget 40K agtigt skirmish på det bord. Jeg siger agtigt, da jeg ikke så reglerne, men der blev brugt en del 40K figurer - og spillet blev i området kaldt "40K" bordet.
Der er lidt mere forklaring her: LINKY
Tror der er tale om Hell's Abyss

elThyge

Hvilke basestørrelser og antal figurer per base er der tale om i Blitzkrieg Commander? Så vil jeg prøve at få støvet figurerne af til lidt testmaling. Flere Mimier på vej! ;D
- You mean, I'm trapped here?
- Oh yes, we all are.

Let Me Warn You (1936)Horisont

Spicker

Det er meget åbent. Du kan se lidt eksempler på et baseformat her - billeder fra Ralfs Cold War Commander.

Jeg foreslår vi bruger samme format - små FOW baser til fodfolk og køretøjer, mellem FOW baser til commanders. Ellers tager jeg gerne imod forslag...?

elThyge

Det ser fornuftigt ud, og så med en 5-6 figurer per base?

Har du mulighed for at give et par definitioner på infanteribaser, fx hvor stor en bundenhed basen repræsenterer og hvor mange der indgår i en større enhed. Går mest på, om HW indgår som en del af en infanteribase, eller om de har egne baser?
- You mean, I'm trapped here?
- Oh yes, we all are.

Let Me Warn You (1936)Horisont

salun

Det ser ud til at have været et fedt arrangement :)
Jeg vil med næste år, vil jeg.

Er det CY6 på de sidste 2 billeder?

Spicker

Quote from: salun on 21 February, 2011, 15:13:34
Det ser ud til at have været et fedt arrangement :)
Jeg vil med næste år, vil jeg.

Er det CY6 på de sidste 2 billeder?

Jamen, vi regner med at lave en fælles tur derned fra LAs side næste år - man kunne vel samle dig op undervejs!

Ja, det er CY6 - det er et vældigt populært spil i Hamborg. Der blev nok fremvist 4-5 forskellige scenarier på bordet i løbet af weekenden.

@Thyge: Jeg vender frygteligt tilbage med mere info