Kroen, stedet hvor Lethians beboere udveksler uhøfligheder og røverhistorier

[VonPanne]

*Idet du træder ind i krostuen, skal dine øjne lige vende sig til lyset fra de mange stearinlys. Krostuen er ret stor og veloplyst fra stearinlys i lysekroner oppe under loftet, og kandelabre på bordene. Området foran døren er stort set tomt, kun brudt af søjlerne der støtter førstesalen.

Lidt fremme på venstre hånd langs den ene væg, der alle er af sten, er bardisken, der løber et stykke langs væggen. På selve disken står der også lys, og ved disken sidder der et par herrer og taler sammen, mens de nyder et glas vin. Bag ved bardisken er der en døråbning ind til køkkenet. Ved siden af bardisken, væk fra døren, er trappen op til førstesalen.

Overfor bardisken, på din højre hånd, er der et par langborde hvor der sidder en mindre folk forskellige herrer og damer. Snakken går højlydt her og gennemtrænger det meste af krostuen. Ved siden af langbordene er der en lille forhøjning til en scene, hvor der sidder en lille mand i ganske pænt tøj, spiller roligt på sin lut, og lader tonerne blande sig med de øvrige lyde i krostuen.

Overfor scenen og ved siden af bardisken og trappen er kaminen. Henover kaminen hænger et flot sværd, meget smukt udsmykket og temmelig stort. Det hænger der som et minde fra dengang krofatter var eventyrer og rejste land og rige rundt, inden han slog sig ned og købte kroen. Samtidig lægger du mærke til at der rundt omkring på væggene hænger landskabsbilleder og portrætter, noget der virkelig understreger stedets høje standard.

Bagerst i lokalet er de mindre borde med bløde stole, fordelt ud over gulvet i små øer. Langs bagvæggen er også nogle aflukkeder, som er mindre langborde med bløde bænke, afskærmet fra de øvrige borde, så man kan sidde der i fred.

Du får øje på krofatter som står bag bardisken. Han er høj, muskuløs, har et pænt trimmet fuldskæg, men er ved at blive noget skaldet. Han smiler bredt og venligt til dig, da du kigger på ham.*


"Velkommen til Sværdet og Hønen, Alsborgs bedste kro. Kan jeg byde på noget at drikke eller spise måske? Bare tag plads i kroen. Sæderne er bløde og der er mere mjød hvor det kommer fra."

"Eller har du måske lyst til at fortælle hvad der bringer dig til Alsborg?"

[andse]

Efter at have rømmet mig et par gange (jeg er noget tør i halsen), bestiller jeg et stykke sandkage og en Dry Martini. "Jeg er Prins Jaskagidei, og jeg leder efter en tæppehandler ved navn Abdullah! Jeg skal tale lidt med ham om garantien på det flyvende tæppe jeg købte af ham for kun 500 år siden" Jeg helmer ikke før jeg finder ham, om jeg så skal gennemtrevle hele lethian! Faktisk tror jeg lige så godt at jeg kan erobre det hele med det samme... så er det gjort og jeg kan i ro og mag få rettet op på de utålelige forhold i tæppebranchen- jeg mener de holder sgu snart udsalg hvert andet årti!

[andse]

Efter et par  stykker sandkage mere, ser jasgagidei sig rundt i det gabende tomme lokale. "Er her egentligt ikke ret tomt idag?"
-"Nu er du jo trods alt en 2 meter høj mumie, med en aura af død omkring dig, det går ud over omsætningen!!" svarede kroværten
-"Hold kæft vor er folk fordomsfulde i det her århundrede" brummede Jasgagidei. "jeg er faktisk kendt som en stor humorist og dygtig sanger!"

[Neferazo]

"Hah, den må du længere ud i den døde ørken med" snerrede en indtrædende høj blond elver med ekstremt bleg hud.
Han vinkede kroværtens spørgende blik væk med en hånd og mumlede "Nej, jeg tvivler på at dette establissement serverer noget, der bare kan tilnærme sig det, jeg trænger til i øjeblikket..."

Elveren satte sig ved et mindre bord, og så mumien an: "Og jeg håber at det, der kommer ud af din mund i øjeblikket blot er et biprodukt af for mange sandkager, for et oldgammelt lig, besmykket med hedenske tryllekunster, håber jeg da aldrig skal regere i Lethian! Den dag vil de døde da sandelig røre på sig!"

Elveren sendte et selvtilfreds smil ud i lokalet, og lænede sig tilbage i sin stol mens hans øjne kiggede undersøgende på den store mumie.

[Den store aben]

"luk arret og sandkassen tosser! Der er kun en konge af Lethian og det er den nuværende konge, KONG SKRAMMELBORG, LÆNGE LEVE KONG SKRAMMELBORG." råbte en netop vågnet og temmeligt sjusket herre med klap for øjet. Men bag dette sjuskede ydre gemte sig en ellers strengt disciplineret kaptajn i selveste Kong Skammelborgs garde.

Efter at ræbe sig voldsomt faldt Kaptajn Ståltud om igen.

[Morsing]

Med et opgivende udtryk i ansigtet kommer høj elveren Damiel op til Skrammelborg, kigger ned på ham og spørger ud i lokalet

"Okay, hvem gav ham alkohol?!? Jeg havde jo sagt han blev sådan her hvis han fik et glas af den slags.. Sart mave har han."

[AndersN]

Lol, andse

[eido]

"Bah" råber en kæmpe stor ork, mens han smækker døren op. Mørke grøn og ildelugtende er han, men det er ikke noget krofatter har tænkt sig at gøre opmærksom på at kroen på en normal dag har standarder, hvad angår personlig hygiejne.

"Kan man ikke engang gå ud og skide i fred uden en eller anden indtørret pind tar ens plads? Og dig spids øre, du skal slet ikke komme for godt i gang, svanser rundt og lugter af sæbe... FØJ! Næh du, så sandt som mit navn er Big Boss Gutless, så skal det blive over mine gobliners døde lig at de fordømte spidsører får så meget som et eneste mølædt træ de kan give en krammer."

han slutter sin svada af med at bunde en flaske sprut (og håber ved Gork og Mork at det ikke er dværgesprit) og ræber så det kan høres på den anden side af vejen.

[Olsen]

Der lød et højt donk fra den slidte egetræs dør ind til kroen. Den rødemosede kromutter gik, på krofatters ordre, hen imod døren for, at se hvad dette donk skyldtes.
Døren knirkede da hun åbnede det. På yderside sad en fedte lap papir, sat fast med en stor kniv, som stadigvæk vibreret lidt. Efter flere forsøg for, at få kniven ud af døren, rev kromutter bare papiret af, og gik over til den lokale bard, da hverken krofatter eller mutter kunne læse.
Barden kigge på lappen og blev helt hvid i ansigtet, hvorefter han begyndte at læse op for hele kroen:

Vi vil stampe jer til mos
Vi vil male jeres knogler til støv
Vi vil brænde jeres landsbyer ned
Vi vil stable jer i et stort bål og riste jer
Vi vil smadre jeres hoveder, og hoppe op og ned, på de rester der måtte være
Også vil vi begynder at være onde imod jer.
Så buk nu for Lethians nye konge Gronk Næsetramper
Og I vil slippe for nogle af tingene.

Warlord Gronk Næsetramper

[andse]

"Hvem i Settras navn har lukket den stinkende grønne gorilla ind?" Det eneste fornuftige man kan bruge en orc til er som opfyldning i et jordfaldshul. Hej du der orc, er du ikke noget splejset i det? Den Orc jeg så gennem vinduet lige før, var da mindst dobbelt så stor som dig!)

[Lasse]

De to stridende kamphaner så hinanden an et stykke tid, mens de hver i sær overvejede, hvad der holdte dem tilbage fra at overfalde den anden part.

I den lille krostue var stemningen trykket. I forvejen var der kun sparsom snak og få drak for lysten. De fleste hang bare over deres krus og spyttede fra tid til andet i øllet. Alle havde hørt historier eller kendte nogen som var forsvundet i mørket. Om jagthytter, gårde og endda hele landsbyer som i nattens mulm og mørke var blevet forladt. Alt levende var forsvundet fra området, både mennesker, husdyr og det vildt der ellers burde være at finde. De var ikke rejst eller flygtet. Tøj, guld og våben var blevet efterladt. Det var som om, alt liv bare var forsvundet.

En gammel gubbe, der måske var ankommet sammen med dødningen, hostede tørt og brød stilheden. "Bring mig en øl og ryk så tættere folkens. Jeg skal fortælle jer, hvad disse dystre tider skyldes og bringer. Jeg skal fortælle je ... om starten ... på slutningen ... på Lethian...

Det startede alt sammen sidste vinter, hvor Alsundet frøs, og kun en  tåbe rejste uden for byens murer. Kulden havde længe forinden drevet alt levende ned fra bjergene og det der ikke kunne flygte omkom snart. Et stort ogre klan havde derfor i deres jagt efter føde, forvildet sig ned fra et bjergpas anført af deres Stormogul og med kurs stik mod Lethian. Det var en sørgelig gruppe ogres at skue, som dovent kom vandrende med deres køller sløvt slæbende efter sig. Deres bælter var spændt helt ind og deres maveplader hang løst over deres tomme maver. Deres hud havde mistet sin sunde mørkerøde kulør og deres blikke fjerne. Det eneste der drev dem var sulten og når de blev for svage og ikke længere følte sult, faldt de døde om i sneen. Stormogulens slagter havde brudt sten og spurgt Den Store Vom om råd i deres nød. Stenens smag havde afsløret, at de skulle vandre i 10 døgn for at komme mod landet af blod, og med dette råd havde han ført klanen frem gennem Lethian mod Letinas.

Letinas har som bekendt været byen, hvor mange af de store slag og magtkampe efter kong Oscars død udspillede sig, og har ligget øde i flere århundrede. Dengang havde de mægtigste baroner sloges netop i dette len om de artefakter der ville give deres ejer evnen og retten til at gøre krav om tronen til Lethian. Efter at dødsmageren Mortis Negro havde skillet sig af med sine værste konkurrenter, havde døden lagt sig tungt over lenet som en kvælende dyne sort magi, uhyggelighed og triste minder og omdannet det engang så civiliserede len til en massekirkegård på størrelse med en lille fyrstedømme.

Nu var det kun de modigste gravrøvere der turde begive sig ind på den forjættede kirkegård, og ingen var i mands minde kommet tilbage derfra. Men for en ogre, er frygten for at sulte større end frygten for døden, og i øvrigt kendte de lade væsner intet til stedets forhistorie, idet en ogres hukommelse nulstilles under søvn. Den dvaske horde kæmpede sig vej over det frosne land, mens de skæmmede gravsteder efter jagten på bare en smule kød. Enkelte ogre havde været så desperate, at de havde forsøgte at spise grønt og frugt, hvilket naturligvis kan ende fatalt.

Under et ophold nært et kæmpe mausoleum rådførte Stormogulen sig igen med stammens slagter. Stormogulen var utilfreds over deres fund indtil nu. "Skeletter og spøgelser er der intet kød på." brølede Stormogulen vist til sin rådgiver. "Du brød sten og lovede, at dette område ville flyde med blod! Hvor er det blod Den Store Vom fortalte dig ville flyde? Hvor er det flæske der skal fortæres! Giv mig svar slagter – jeg vil æde!" Alt dette kunne slagteren naturligvis ikke svare på, for Den Store Voms veje er uransagelige, og slagteren havde selv måtte gætte på, i hvilke retning de 10 dages march skulle foregå.

Mens slagteren vred sig for den bitre Stormoguls onde blik, puslede det i slagterens ransel. En særlig fed gnoblar var netop vågnet op blandt slagterens særlige gebis samling, som den havde til opgave at holde styr på. Stormogulens opdagede først den smækre godbid, og med et overraskende huk, greb han godbidden fra slagterens sæk for at æde den i én mundfuld. Slagteren greb instinktfuldt ud efter hans skrigende gnoblar og og holdte igen, hvilket havde fatale følger for det ynkelige dyr. Med et pop, sprøjtede blodet fra den nu hovedløse gnoblar lige op i fjæset på stormogulen. Et par sekunder stirrede de 2 ogre tavse på hinanden, inden ydmygelse fra sin undersåt og lugten af blod fik den sultne ogre til at koge over af raseri. "Ingen .. INGEN nægter mig et måltid!" brølede Stormogulen og greb trænet hans kølle mens han langede ud med et tungt stød efter slagteren. Slagteren blev slået flere meter baglæns ind mod mausoleets solide stendør, som sprængtes under hans vægt. Små dyr som mennesker ville være død på stedet, men takket være ogrens solide knogler og manglende smertesans rejste slagteren sig, øm - men ellers uskadt. Men her stoppede Stormogulen ikke. Sulten og blodet fil Stormogulen til at gå bersærkergang. Han sprang frem mod den ulydige undersåt og svingede endnu engang sin store kølle mod ham. Slagteren forsøgte flittigt at parere med en køkkenøkse, men køllen smadrede både økse, hånd og en nærtstående søjle til mausoleet, om fik konstruktionen til at ryste faretruende inden det styrtede sammen. De to ogre blev sendt flyvende ned af trappen mod mausuleets gravkammer. På trods af et initiativ på 2, var slagteren først på benene, men Stormogulen og nedfaldne sten blokerede den eneste flugtvej. Slagteren forstod, at mausoleet også ville blive hans sidste hvilested. Her ville han dø ved kølle. Mens stormogulen kom på benen, fik slagteren øje på et blankt sværd, der hang på vægen bag et maveplade til armen og nogle for længst falmede gobeliner. Sværdet var så langt som kisten det hang over, men for slagteren virkede det spinkelt og skrøbeligt – knap en kniv.

I panik, og med lukkede øjne, fægtede slagteren i retning mod stormogulen, mens han ventede på det dræbende stød. Da det ikke kom, dristede slagteren sig til at åbne øjnene, og så til sin forbløffelse stormogulen ligge død for hans føder. Dræbt af et enkelt hug fra den spinkle klinge, som både have skåret gennem rustning, kød, knogler og maveplade uden modstand. Slagteren glippede uforstående med øjnene og kiggede skiftevis på den besejrede stormogul og klingen som bare inskriptionen "Sword of Lethian". Hans underdimensionerede hjerne ville nok næppe gætte en sammenhæng, men hvad han forstod var, at ifølge alle traditioner var han ny leder af ogre klanen, og hans første opgave var at fortærer stormogulens ådsel – en opgave den sulten ogre så frem til.

Efter at have afsluttet sit måltid (en ogre lævner aldrig), gravede slagteren sig vej ud af det sammenstyrtede mausoleum for at møde de klan medlemmer, der nu var hans undersåtter. Han ville blive set som et let offer. Snart vil andre af klanens største krigere udfordre ham på hans tittel. Der for blev hans første ordre at henrette at par af disse trusler for at sikre mad til resten af horden naturligvis. Hans befaling blev mødt med begejstring blandt horden (med enkelte undtagelser, som man kan forestille sig), og ordren blev udført med stor vejvilje og appetit.

Mens slagteren fra sin trone af ruinerne fra det kollapsede mausoleum overværede uhyggelighederne, kælede han ubevidst for klingen på hans nye kniv. Mens har gjorde dette, begyndte kirkegården at reagere. Lig og skeletter gravede sig stille og målrettet op af deres grave. Ånder og sjæle fra de mange faldne og ulykkelige sjæle, der var bundet til dette sted, sivede også op om omkredsede den svagt skeptiske slagter. Der foregik tydeligvis noget mystisk. Et særligt råddent eksemplar trådte frem og fremstammede med sin dybe klagende ryst: "My lord, you who wield the sword of Lethian. We have been awaken to serve you yet again. What is your command?" Slagteren kiggede uforstående på den stinkende dødning. "Forsvind med jer. I stinker! Og vi deler ikke – slet ikke med de døde. I får ikke en bid af vores måltid. FORSVIND!". "Force .. Win..!?" lød det fra dødningens tomme kranie, mens den langsomt forsøgte at gentage slagterens knapt gennemtænkte ordre. "My lord. I am Prince Jaskagidei, and I command the dead men of 6 centuries of war. What is it, you command me to win?". Slagteren nægtede at tabe ansigt over for hans klan ved at indrømme, at han ikke forstod disse udødes mystiske antikke sprog, men han var vis på, at det var der heller ingen andre der gjorde. Han slog ud mod dødningen med hans nye blanke våben mens han selvsikkert bjæffede "Forsvind med jer. Smut ud og gem jer i Lethian eller bliv ÆDT!". Prince Jaskagidei tav et øjeblik, næsten som vis han tænkte. "Lethian ... Obliterate?". "Yes my lord. I will do as you command. Lethian will be obliterated. Life will suffer and blood will flow. No one will be spared. Days of the living is soon to be no more." Herefter udførte dødningen, hvad der kunne have været et galant buk for slagteren og marcherede ud i natten, efterfulgt af horder og atter horder af lig, ånder og skeletter.

Med tiden aflagde også en skaven krigsherre ed over for slagteren og hans klan, men det er en historie, i må høre en anden dag. Tag jer i agt for Slagteren fra Letinas, og sov godt ... mens i kan...

[Lasse]

På kroen hænger et opslag: For Hire: Ulrich KopfJäger and the RitterLeute. _{Cash only and payments in advance of battles!}

Regiment of Reknown:            
Ulrich KopfJäger and the RitterLeute
For alle mænd gælder, at loyalitet har sin pris, og for Ulrich er dette mere sandt end for de fleste. Engang tjente Ulrich trofast under først Kong Oscar d. 7., herefter kortvarigt under Kong Jens d. 8. og senere under forskellige grever af blandet herkomst. Ulrich og hans soldater tjente disse folk trofast indtil skæbne dagen, da Ulrich vente tilbage efter en ekstraordinær indsats mod den onde Plaguemaster Mortis Negro. Det var i de tidlige år efter Kong Jens´ død, og Ulrich havde mistet 2/3 af sine mænd i krigen. Ulrich var på vej tilbage, for at opkræve de faldne soldaters løn, så han kunne betale til deres familier. I stedet blev han hilst velkommen af en lejemorders giftige klinge, som kostede greven mindre guld end at skulle betale Ulrich og hans mænd for indsatsen i krigen. Ulrich overlevede overfaldet og i sin harme opsøgte han greven og tog hans liv.

Fra den dag, har Ulrich været udstødt og lovløs, og sammen med hans resterende mænd flygtede de ud i Lethian for at finde en anden greve, der kunne betale hans gæld til familierne. Ulrich fandt hurtigt ud af, at andre krigsherre var villige til at betale store summer for hans assistance. I starten kæmpede han for dværgene i krigen om Karkmarr bjergene og senere med elverne. Men snart fandt Ulrich ud af, at den krigsherre der behandlede ham bedst, var orcernes Warboss.

Orcerne er ligeglade med familie, arv og livshistorie. En kriger var præcis så respekteret, som han gør sig fortjent til i kamp. Og Ulrich og hans RitterLeute vandt snart stor respekt blandt orcerne, når han frygtløs ledte sine mænd til angreb side om side med orcernes brutale vildsvinekavaleri. Mange år har Ulrich tjent Warbossen, og Warbossen belønner hans tjeneste mere end rigeligt i guld. Dette skyldes dog primært at orcerne ikke værdsætter guld som de andre racer, da guld hverken kan bruges til at spise eller lave ordentlige våben af. Faktisk er det eneste orcerne bruger deres guld til, at tvangsfodre ulydige gobliner med det, for efterfølgende at tvinge dem til at svømme over en dyb bjergsø.

Under orc rigets kollaps ved Lethian VIII, har Ulric og hans mænd fået ny arbejdsgiver, og den grønne banner ud med den brune banner. De magelige ogre er villige til at betale gode mængde guld til hurtige folk der kan gøre deres arbejde for dem.

For Hire: Ulrich KopfJäger and the RitterLeute can be hired as a Core Unit in the following armies: Ogres, Tomb Kings, Skaven and shady Empire armies. Note: The RitterLeute do not count towards the minimum number of Core units you must include in your army.

Points: Ulrich KopfJäger and four RitterLeute cost a total of 150 points including a Standard Bearer and a Musician. This is the smallest unit you can hire. The regiment may be enlarged by adding extra models at a cost of 21 points each.

	M WS BS  S  T  W  I  A Ld
Ulrich KopfJäger	4   4   3   3   3  1  3  2   8
RitterLeute	4   4   3   3   3  1  3  1   8
Barded Warhorse	7   3   0   3   3  1  3  1   5

Unit Size: 5+

Equipment: Hand weapon, lance, heavy armour, shield and barding.

Special Rules: Although Ulrich is a legendary hero he counts as a unit champion in all aspects. Ulrich KopfJäger and the RitterLeute follows all the rules of Warhammer unlike most other regiments of reknown found on the internet.

[Lasse]

Regiment of Reknown:             
Gloth Guldkæbe and Henchmen

Da Stormogulen faldt for Sword of Lethian, blev det ikke bare en ny leder ogrene fik, men også en ny lederform. I hundredvis af generationer, havde ogrene levet efter mottoet "might makes right", dvs. Stormogulen bestemte suverænt. På den måde blev alle problemer "løst" nemt og uden at ogrene skulle tage stilling til abstrakte begreber som "rimeligt" og "fair".

Stormogulens banemand, Slagteren fra Letina, var dog (efter ogre målestok) en svækling. Slagteren var selv godt klar over hans store held i kampen mod Stormogulen, og at han inden længe ville blive udfordret og dræbt af én af de andre stærke bøller. Derfor sørgede han for at skille sig af med de stærkeste modstandere i klanen i sultens navn, og inden længe havde han en både loyal og småfed bodyguard af ogre håndlangere. Håndlangerne overvågede de andre klan brødre, og sladrede med stort iver, så snart der var optræk til det mindste uro. Belønningen var tit et helt lår eller måske hjertet.

En så udspekuleret og kompliceret styreform var helt utænkeligt i et ogre samfund og det var til stor forvirring for ogrene - så det virkede faktisk!

Med ro i ogre klanen, kunne Slagteren fra Letinas begynde at se fremad. Overalt hærgede hans dødninge, men i takt med deres succes, drev slagteriet længere og længere væk. Slagterens nye kæledyr - rottemændene - var ikke til at stole på. Hver gang de kom slæbende tilbage til slagteren med 1 pund kød, havde de stjålet 5. Slagteren sendte derfor små grupper af hans mest betroede håndlangere ud, for at holde opsyn med skadedyrene og sørge for at reducere spildet.

Én af disse særligt betroede håndlangere var Gloth Granitkæbe, der var kendt for at kunne modstå gevaldige tæv og stadig holde sig oprejst. Smerten og bevidstløsheden traf først ind mange timer senere, hvor både kampe og sejrsfester var vel overstået.

Gloth fik hurtigt tilnavnet Guldkæbe i stedet, da jobbet som betroet håndlanger gav adgang til mange goder, og selv om Gloth og hans folk gjorde sig umage, var de dog ikke i stand til at gemme og stjæle lige så meget som de trænede rottemænd. Derfor oplevede Slagteren fra Letinas, at Gloth var både en ihærdig og meget effektiv håndlanger, hvilket ikke kunne være fjernere fra sandheden.


For Hire: Gloth Guldkæbe and Henchmen can be hired as a Special Unit in the following armies: Ogres, Tomb Kings, Skaven and shady Empire armies. Note: The RitterLeute do not use monster points for army selection purpose and ignore all maximum point pr. unit  limits.

Points: ] Gloth Guldkæbe and 2 Henchmen cost a total of 214 points including a Standard Bearer and a Musician. This is the smallest unit you can hire. The regiment may be enlarged by adding up to 3 extra models at a cost of 48 points each.

	M WS BS  S  T  W  I  A Ld
Gloth Guldkæbe	6   3   2  4  4   3  2  4  8
Ogre Henchman	6   3   2  4  4   3  2  4  8

Unit Size: 3-6

Equipment: Great weapon and heavy armour.

Special Rules: Cause Fear, Bull Charge, Deathcheater, Monstrous Infantry.

Deathcheater: Once pr. battle Gloth may force an opponent to reroll all succesfull to wound rolls against Gloth.

[Den store aben]

Døren blir smækket op med et brag. Ind kommer en en mand i bondetøj som er kulsort fra top til tå.
"De har sprunget mit hus i luften, har de!" udbryder manden. Kaptajn Ståltud skuler over på manden med sit ene gode øje. "Ja, som et lyn fra en klar himmel kom døden fra oven, alt er væk min ko, min gris og min kone." fortsætter den kulsorte mand. Kaptajn Ståltud slår en stor latter op og udbryder "Ha så har du nok fået Masseødelæggelsesvåbnet fra Alsborg at smage." Den kulsorte mand begynder at græde. Kaptajn Ståltud rynker panden og fortsætter "stop det klynkeri. nu hvor du ingen forpligtelser har overfor din gris og dine to kø'r, så kan du jo få dig et rigtig mandejob i min garde. Kom her over så gi'r jeg den første..." Den kulsorte mand stopper tuderiet og går over til Kaptajn Ståltud, kaptajnen for den mægtigeste garde i Lethian

[Olsen]

Et ordentlig brag efterfulgt at et mere, hvorefter alt blev stille i et sekund udenfor kroen. I et kort glimt sås en night goblin snurrer forbi kroens vindue med en kæmpe kugle, i en rusten kæde, svingene vildt om sig. Derefter endnu et brag imod kroens væg og et dødsskrig.
Lyden af gobliners vilde kamp hyl kunne nu høres, efterfulgt af lyden af våben, skrig og død. Var den frygtede krig brudt ud og allerede kommet til Sværdet og hønen's dør ?
En soldat kom løbende ind i kroen med et ansigt, der både udstrålende forvirring og frygt på en gang. "Spær døren og få alle i sikkerhed i kælderen, en horde af Night goblins står og slåes udenfor kroen. De angriber måske, hvis de får styr på deres indbyrdes kamp".
Soldaten smækkede døren i med et brag og kiggede febrilsk rundt i kroen. Så Kaptajn Ståltud og skyndte sig over til ham, for at aflægge rapport "Mening Morsing melde, at fjenden står udenfor døren og vi må havde dig i sikkerhed".
Sveden sprang frem fra samtidligere pore hos Mening Morsing og med en kraftanstrengelse fik han styr på nerverne og fortsatte. "Night Goblinerne kom væltede frem imod kroen, men da de var ca. 8 meter løb de tre fanatiske af dem, ud af formationen med kæmpe kugler svingene om sig, Men deres dage var talte, da de ramte muren. Det fik de resterne Night goblin i enheden til, at skændes og de brød ud i en vild kamp indbyrdes"
Mening Morsing kiggede hurtigt imod døren, da kampe udenfor kroen plusedelig stoppede. " Kaptajn Ståltud..... Flygt...  bagdøren.... red dit liv... de er for mange til, vi kan stå imod dem".

[Lasse]

Goblinernes gnækken og kaglen tog til, mens panikken spredte sig i den lille kro.
Fjernt hørtes lyden af marcherende tropper og dybe mandige stemmer der sang.
Inden døren til kroen blev brudt op, blev gnæk til gisp og kaglen til rædselsskrig.
Der opstod tumult blandt goblinerne og den store flok flygtede i alle retninger.
Selv ikke gobliner var dumme nok til at blive og udfordre den trussel der nærmede.
Sangen blev højere og kunne nu også høres af mændene inde i kroen

Vi er ogre alle sammen.
Fra et bjerg der kommer stammen.
Når du ser en unit bøller
Spredes blod og død med køller.
Vores ubestridte leder,
er en slagter som der sveder,
mens han æder sine fjender.
Det gør kun en rigtig vinder!

Tæsk på lilla, tæsk på hvide
Grøn og rød er, ud at skide.

Frygt i blot den brune banner,
for den bærer alpha hanner.
Dødninge med kampmaskiner,
Sær-rules og magi som sviner.
Vi har spøgelser med nosser,
Vores rotter de har klosser
Hvis han slesker for en dommer
får han måske a-bom´er.

Tæsk på lilla, tæsk på hvide
Rød og grøn er, ud at skide.

Kast dit våben, vær nu bange.
Vi har sagt det mange gange.
Killing blow, det er for "wusser"
Virker kun mod små fodtudser.
Æder knights med armour piercing
Impact hits er det er en fin ting.
Hvem vil sejre nu til dags
Slageteren fra Letinas

Tæsk på lilla, tæsk på hvide
Rød og grøn er, ud at skide.

... syng med, eller du er en gnoblar

[VonPanne]

Hehehe, jeg synes at det er sejt med en lille slagsang

[Pejk]

LOL jeg syntes sangen er for sej 
Glæder mig til at høre den med melodi på.