News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

Fra føljeton til noveller og roman - en længe ventet update.

Started by Silva, 13 January, 2012, 17:18:11

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Silva

Hejsa!

Dette er først og fremmest til jer, der troligt fulgte med i 'Blodpenge', den Heimdell Harlequins Blood Bowl føljeton, der aldrig blev færdig. Jeg beklager meget, men håber den kommende nyhed kan blive et plaster på såret - hvis man altså virkelig blev såret af føljetonens cancelling midtvejs.

Til alle andre (nye ansigter), der forvilder sig herind nu og som ikke kendte 'Blodpenge', så fortvivl ej ;) I er naturligvis velkomne til at læse denne lille notits.

***

Som sagt blev historien 'Blodpenge' aldrig skrevet færdig. Det var der flere årsager til, og en af dem var, at der i samme periode indledtes en novellekonkurrence hos forlaget Tellerup. En konkurrence som Skummelkrat var så venlig at gøre os opmærksomme på herinde. Under alle omstændigheder, så efter endt deadline viste det sig, at jeg vandt en af ærespladserne i deres horrorantologi. Yay! Det sammen med blandt andre horrorprofeten (herindefra også) Michael Kamp og andre yderst dygtige og etablerede forfattere.

Dette kickstartede noget mere seriøst skriveri - noget jeg faktisk burde have taget mig sammen til for ÅR tilbage, da jeg skriver konstant og elsker at sidde med færdigskrevne værker. Siden da er der så kommet 3 Freddy E. Silva-udgivelser på banen, tre noveller i hver deres antologi. I alt to horror og en fantasy. Det er alligevel gået stærkt... (Og det er af samme årsag, at jeg stort set ikke har leget med dukker siden - tiden er bare for knap til alt det man gerne vil!)

***

Nu har jeg netop skrevet kontrakt med Forlaget Valeta, som skal udgive min futuristiske roman, et værk, der delvist omhandler et voldeligt boldspil - og det er derfor jeg lige skrev denne lille notits. Både til jer, der fulgte med i Blodpenge, men også til nye læsere :)

Kig endelig ind på min side her, hvor der vil være opdateringer omkring udgivelsesdatoen. Og hvis I kunne lide blodpenge, så vil I bestemt også kunne lide romanen, da den er noget mere velskrevet. Har lært uendeligt meget siden 'Blodpenge'.

Der er altså intet økonomisk i denne post til jer fyre herinde :) Jeg bliver mindst lige så glad, hvis I låner romanen af hinanden for at læse den ;) Min største motivation er at formidle mine tanker og personlige budskaber og så naturligvis at underholde. Jeg skriver bare ikke herinde mere, da mine historier ikke længere er fan-fiction i universer som 40k, WFB eller Blood Bowl... Selvom disse stadig er yderst interessante at skrive i, skal det siges.

Titlen på min kommende roman kan jeg desværre ikke skrive, da den - efter underskrevet kontrakt - er blevet en betatitel, der kan nå at ændre sig inden udgivelse :)

***

MEN igen: Tak for jeres fine ord til Blodpenge i sin tid og for jeres opmærksomhed under føljetonens tilblivelse (Der var nogle af jer, der i over et ÅR efter føljetonen sluttede STADIG havde 'Heimdell Harlequins Support' i jeres signatur! Smukt!)

Måske - bare måske - kan det være jeg en dag gør den færdig ... blot for ikke at have halve historier liggende på Powerfist ;)


Mange hilsner
- Silva

Kreon

Jamen som en af de få, der har læst bogen vil jeg da lige give den anbefaling med på vejen. Det er en meget stemningsmættet historie.

Kreon

Grimesh

Tak for update. Det var rart lige at høre nyt  :D
Og tillykke med at være sprunget ud som forfatter  8)
Hilsner fra Max
BloodBowl: Skaven, Lizardmen, Amazons, Orcs, Chaos & Tyranids ; Mordheim: Skaven & Possesed
Join the horde: "Rambling Rodents. Break opponents. Face it, fools. RATZ RULE" http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=27681.0

Lasse

Pledges 2009-2014: +153/+33/+19/-28/+61/-30
Kommentarer ved køb og salg

Silva

Tak for anbefalingen, Rune - Lyt til Kreon, folkens, han ved hvad han snakker om  ;D


@ Grimesh
Jo tak. Ja, det var jo ikke en Blodpenge-update per se, men en slags nyhed var det jo ;)

Nå, der har alligevel været et par stykker på besøg, både i denne tråd og inde på hjemmesiden. Det var da lækkert.

Hygge
- S.

EDIT: Hov! Postede splitsekundet efter Lasse! Tak tak!