Mine tanker om det at skrive historierne

[Anholm]

I den her post vil jeg dele mine tanker om de historier der bliver delt herinde. Hvad jeg tænkte da jeg skrev dem og eventuelle sjove små ting hvis der er noget der er værd at vide - det kan ske at der sniger sig anden info ind også, man ved aldrig.

Jeg har altid haft hovedet fuld af historier. Lige så længe jeg har kunne huske har alt fra fliser til dinosaur bøger sat mine tanker igang og igennem søde små historier og vilde eventyr. Min morfar bærer nok en del af skylden for det. Han var sortkrudtskytte og havde en kælder fuld af legetøj, modelfigurer og altid nogle gode historiske fortællinger at ryste ud af ærmet. Tendensen til eventyr tænker jeg ikke er så underlig for børn, men jeg bemærkede i takt med at jeg blev ældre at det blev sværre og sværre at finde andre der syntes at eventyr var det fedeste i verden. Heldigvis havde jeg nogle venner som syntes at rollespil og GW spil var super awesome, og sådan kunne mine eventyr fortsat vokse i hovedet på mig. Med tiden blev det oplagt at jeg tog GM rollen og pludselig havde jeg villige dukker der kunne lege i min fantasi (indsæt ond skurkelatter her). Men mere ville have mere og historierne fortsatte bare i vildere tempo... Så nu sidder jeg her og kaster udvalgte historier op udover sagesløse mennesker på nettet (indsæt knap så ond og en smule sørgelig skurkelatter her).

Historien The Story of Private Franco startede med at jeg forelskede mig lidt i Pirazzo's Lost Legion og at jeg ikke kunne finde nogle gode fluff historier om dem. Den første udgave jeg lagde op her på PF havde en kæmpe flufffejl i og med at jeg havde skrevet dem som værende fra Tilea når det fluff der nu engang er, tydeligt skriver dem til at være fra Estalia - doh! Skrivestilen var og er stærke inspireret af Joe Abercrombie, som skriver nogle virkelig lede, grusomme og smukt skrevede bøger.
Historien blev skrevet tidligere på året over en del togture fra København og over til svigerfamilien i Aulum, Jylland (lige knap 4 timer i tog). Jeg har "kun" min iPad at skrive på når vi er på tur, og derfor blev historien skrevet på den. Historien er skrevet i flere store blokke, men det har givet nogle fantastiske muligheder for at overveje hvor historien skulle hen. Slutningen var nærmest skrevet før jeg begyndte, og det gav nogle ret interessante problemstillinger undervejs. Hvordan skulle Franco komme dertil, og hvordan skulle han få mændenes tillid? Det lyder som en kliché, men historien rykkede meget af sig selv, og da jeg havde fundet mig nogenlunde tæt på hvordan specielt Franco, men også Hatless var som personer så virkede det som om at der kun var én vej historien kunne gå. Jeg nød virkelig at skrive historien og morede mig hver gang at Hatless kom på banen. Det føltes som om at jeg snød Franco fra at være glad, men det var planen langt henad vejen at han ikke måtte være glad. Så for at historien ikke skulle blive for trist, måtte Hatless komme mere på banen. Han er historiens lyspunkt om man vil.
Jeg håber at jeg en dag får mig taget sammen og får fortsat Francos historie efter han kommer tilbage til Estalia. Hvordan tackler han situationen når de ankommer til Magritta og får Hatless nogensinde sin gård? Jeg ved det ikke endnu, og jeg er ret spændt på at finde ud af det.

Morr's Eye blev skudt igang da jeg havde malet min kanon crewet dertil. Navnet var blevet pisket ud af fantasien da jeg forstillede mig hvordan det måtte føles at pege på nogen med en kanon og give ordre til skuddet. Derfor var det også oplagt at vi skulle følge formanden for crewet, Lucian. Jeg var dog også sikker på at kanonen skulle have mere historie end bare at det var en kanon, og da kanoner sjældent fortager sig noget vildt måtte der noget mere til. Straks begyndte jeg at tænke på hvordan en navngiven kanon måtte have en historie der strakte sig over flere perioder og derfor blev ravnen introduceret. Igennem den får vi fornemmelsen af at det er Morrs vilje at kanonen skal udrette noget stort. Det bliver i øvrigt aldrig sagt, men jeg håber at det er oplagt at det er en helgen dedikeret til Morr der er blevet støbt ind i kanonen.

Historien er ikke heeelt færdig endnu, og derfor venter jeg lige med at afslutte mine tanker om Morr's Eye.