News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

The American Civil War Project

Started by Pille, 06 August, 2013, 14:23:48

Previous topic - Next topic

0 Members and 2 Guests are viewing this topic.

Belial

Det ser mega imponerende og episk ud. Rigtig godt arbejde. :)

Spicker

Imponerende styrker du er kommet op på. Jeg synes du er kommet godt i mål i forhold til din målsætning, og kudos for at bringe endnu mere historisk gøgl.

Jeg kan simpelthen ikke finde det i tråden - hvilke basestørrelser endte du med?

Master Ciaphas

Hejsa!

Det ser knaldgodt ud! Jeg vil gerne tage et spil én dag - omend ikke andet så for at lære Blackpowder reglerne at kende (der jo også kan bruges til Napoleonic!)

@Spicker:
Quote from: Pille on 06 August, 2013, 14:29:44
Det er figurer fra Pendraken og består af 2 starter hære, lidt blandet casualties, flag, 30x20mm baser ...

Mvh
Master Ciaphas

Friis

Ja det ser fedt ud  8)

Er også meget glad for ACW, men vil helst spille det i 28.mm...

Pille kan du anbefale reglerne??

Pille

Tak for kommentarerne. De varmer i denne kolde tid  :)

Quote from: Spicker on 06 December, 2013, 11:23:55
Imponerende styrker du er kommet op på. Jeg synes du er kommet godt i mål i forhold til din målsætning, og kudos for at bringe endnu mere historisk gøgl.

Jeg kan simpelthen ikke finde det i tråden - hvilke basestørrelser endte du med?

Som Master Ciaphas også henviser til, så har jeg brugt 30x20mm baser. Jeg synes de passede bedst med de formationer, som man bruger i Black Powder. Artilleri baserne er dog lavet ud af GWs "hjemmelavede" baser og egentligt bare i en størrelse som jeg syntes passede, og commander baserne er 50 øre-mønter  :)

Quote from: Friis on 06 December, 2013, 12:40:20
Ja det ser fedt ud  8)

Er også meget glad for ACW, men vil helst spille det i 28.mm...

Pille kan du anbefale reglerne??

Jeg kan helt sikkert anbefale reglerne. De er meget lette at gå til. De er nok ret simple i forhold til historisk korrekthed, så hvis det er det, man søger, så skal man måske kigge andetsteds. Og regelbogen er rigtig flot og lækker læsning  :)

Jimmi Stender

Lever dette projekt stadig? Jeg netop hjemvendte fra Gettysburg, Pennsylvania, så jeg fik lige en stor lyst til at læse med på udviklingen i denne tråd ;)

Pille

Hej Jimmy

Ja, projektet lever såmænd stadig. Det ligger bare og hviler i øjeblikket, mens min økonomi kommer sig over julemåneden, hvorefter jeg vil indkøbe en ny omgang figurer.
Håber du havde en god tur til den berømte slagmark. Jeg kan forestille mig, der er massere af spændende ting, man kan se i det område  :)

Spicker

Det er da ellers lige nu der skal slås til hos Pendraken, mens de kører deres 4for3 kampagne.

Morsing

Quote from: Spicker on 13 January, 2014, 15:43:51
Det er da ellers lige nu der skal slås til hos Pendraken, mens de kører deres 4for3 kampagne.

Det lyder som noget der ikke er sundt at kende til :o

Pille

Quote from: Spicker on 13 January, 2014, 15:43:51
Det er da ellers lige nu der skal slås til hos Pendraken, mens de kører deres 4for3 kampagne.

Det er nu for sent alligevel, da de har udsolgt af ACW army packs, og tilbuddet gælder kun army packs. Havde jeg dog haft penge på kontoen, kunne jeg sagtens ha været fristet til at købe noget helt andet  ;D

Jimmi Stender

Quote from: Pille on 13 January, 2014, 13:32:39
Hej Jimmy

Ja, projektet lever såmænd stadig. Det ligger bare og hviler i øjeblikket, mens min økonomi kommer sig over julemåneden, hvorefter jeg vil indkøbe en ny omgang figurer.
Håber du havde en god tur til den berømte slagmark. Jeg kan forestille mig, der er massere af spændende ting, man kan se i det område  :)

Det var en fantastisk tur. Gettysburg er et utroligt flot område, begravet i gigantiske monumenter fordelt over 20km2. 99.9% af dem er dog dedikeret til unions tropper :/
Det er næsten en uhyggelig fornemmelse at stå på toppen af Little Round Top og se ud over landskabet, hvor 54,000 mennesker faldt på 3 dage. Meget inspirerende.
Byen kan helt klart anbefales at besøge, skønt sted med masser af historie.

Der ligger ovenikøbet en wargames shop i Gettysburg, som sælger Warhammer, Flames of War, amerikanske borgerkrig og Napoleons figurer. Det var lidt sjovt at se, og jeg var da stort fristet til at hive hele the Army of Northeren Virginia med hjem i tasken ;)

Det var totalt hyggeligt at opdage butikken, træde ind, og finde 2 ældre herrer gå amok i Napoleons krig:



Det gjorde mig totalt glad  ;D

Anyways, godt at høre du stadig er igang. Du har lavet stort fremskridt på kort tid, syntes jeg.

Jeg håber på at overvære et slag på et tidspunkt :)

madsk

Hej
Jeg kunne ikke få personlige medelelser til at virke, så nu skriver jeg "åbent".
Jeg er åben over for alle historiske spil. Jeg bor i Holbæk.
Har mega mange figurer inden for nap, 184850, 1864, 1870m GNW og WW1. Endvidere WW2 og moderne.
Så hvis du vil spille er jeg åben.
Skriv på madskofoed@yahoo.com hvis det har interesse.

Pille

IT'S ALIVE!!!

Efter en mindre pause (alt er relativt) vender jeg nu tilbage til dette projekt  :)

Jeg har løbende over de sidste par år kigget på disse hære, som har stået flot og fint ude i garagen, og tænkt, at nu måtte jeg snart i gang igen. Men hver gang har der været andre projekter, som også lige skulle gøre arbejdes på. Men så her i foråret udgav Warlord Games en bog, jeg har ventet længe på, Glory Halleluja. Black Powder supplementet til den Amerikanske Borgerkrig. Omkring samtidigt havde jeg i forbindelse med noget 10mm antik projekt fundet en ny 10mm figurforhandler, Newline Designs, som også havde ACW figurer. Jeg besluttede mig til at købe en armypack til hver hær for at have lidt variation i mine hære.

Jeg fik dog først læst Glory Halleluja i min nyligt overstået ferie. Til gengæld var den helt og aldeles fremragende. I vanlig Warlord Games stil er bogen vældig godt produceret med vanvittig smukke billeder. Det er en ret stor bog, muligvis det største supplement de har lavet indtil videre. Der er naturligvis en god introduktion til krigen, gode beskrivelser af hære, organisation, taktik, våben og udrustning. Der er specielregler til at gøre spillet mere perioderelevant. Der er lister til de forskellige krigsår og -teatre. Der er 10 historiske scenarier, som er nemme at sætte op. Alt i alt er bogen det bedste supplement, jeg har læst indtil videre.

Da jeg kom hjem fra sommerhus, hvor jeg havde læst bogen, tog det mig ikke længe at hive de nyindkøbte figurer frem og begynde at sortere og forberede dem. Jeg kom frem til jeg til hver hær kunne lave en 6-8 fodregimenter, 2 kavaleriregimenter og formentligt 3-4 artilleribatterier (alt efter hvordan jeg vælger at modellere et batteri). Det vil sige næsten en tredobling af mine nuværende hære. Så der er arbejde nok. Planen er lidt at gøre som sidst, hvor jeg maler 1-2 regimenter fra hver side op samtidigt og med nogenlunde samme standard. Jeg vil dog prøve at give nordstatstropperne lidt lysere bukser, men forvent ikke den store revolution. Jeg har også købt nogle nye flag fra Pendraken med lidt mere variation i.  :)

De to armypacks. De har ikke helt så mange varierende figurer, som Pendrakens armypacks, men jeg er sikker på de er fine nok til formålet.

De to hære fordelt som de skal bases. Jeg vil igen spraymale figurerne før jeg sætter dem på baser.

Et par billede eksempler fra Glory Halleluja. Lige til at få tårer i øjnene af  :)


Pille

De sidste par ugers tid har jeg malet nogle flere ACW regimenter, 2 styks til hver hær. Søndag havde jeg en spilledag sammen med Steffen, og jeg besluttede mig for at få dem færdige dertil, så vi kunne tage et lille ACW slag :)
Jeg får taget nogle billeder af de nymalede regimenter på et andet tidspunkt. Her vil jeg bare lave en lille battlereport over slaget.

Vi spillede Blackpowder med Glory Halleluja supplementet.
Hærene så således ud:
Union Army

1st Infantry Brigade
Commander: General George Hazard (Staff Rating 8 )
3rd Pennsylvania Inf. Regiment, Breach Loading, Sharpshooters
5th Pennsylvania Inf. Regiment, Rifled Muskets
8th Pennsylvania Inf. Regiment, Rifled Muskets
10th Pennsylvania Inf. Regiment, Rifled Muskets
25th Pennsylvania Artillery Battery, 6 –gun battery, 3" guns

2nd Volunteer Brigade:
Commander: Colonel Billy Hazard (Staff Rating 8 )
18th Pennsylvania Inf. Regiment, Smoothbore Muskets, Freshly Raised
19th Pennsylvania Inf. Regiment, Smoothbore Muskets, Freshly Raised
16th Pennsylvania Cavalry Regiment, Rifled Carbines, Multiple Weapons
3rd Pennsylvania Light Infantry, Rifled Muskets, (stamina 2)
26th Pennsylvania Artillery Battery, 4-gun battery, 3" guns

Confederate Army

1st Infantry Brigade
Commander: General Orry Main (Staff Rating 9)
4th. South Carolina Inf. Regiment, Rifled Muskets
5th South Carolina Inf. Regiment, Rifled Muskets
11th. South Carolina Inf. Regiment, Rifled Muskets
12th. South Carolina Inf. Regiment, Rifled Muskets
Mont Royal Artillery Battery, 3" rifle battery

2nd Brigade:
Commander: Colonel Charles Main (Staff Rating 8 )
16th. South Carolina Inf. Regiment, Smoothbore Muskets
17th. South Carolina Inf. Regiment, Smoothbore Muskets
6th. South Carolina Cavalry Regiment, Rifled Carbines
2nd South Carolina Light Infantry, Rifled Muskets
Main's Artillery Battery, 12 pdr. Smoothbore guns

Hærene er lavet ud fra 1862 listerne i Glory Halleluja med den tilføjelse at jeg spillede infantry regimenter med stamina 2 som skirmish enheder.
Jeg lavede et fiktivt slag, som foregik under Peninsular kampagne i 1862. Der var tre objektiver på midten af bordet. Hvis man erobrede et objektiv (ved at rykke en unit i kontakt), eller fik gjort en fjendtligt enhed shaken, whipped (en ACW specielregel) eller broken, eller dræbte en fjendtlig commander, så skulle modstanderen trække en morale seddel fra en kop, hvor der enten stod et nummer 1, 2 eller 3, eller rally på. Tallene lagde man sammen, og hvis man nåede 10 pts., så havde man tabt slaget. Trak man en rally seddel, så måtte man give en unit et tabt stamina point tilbage (dog ikke det første fjernet).

Her ses deployment. Sydstatstropperne mod syd, og nordstatstropperne mod nord





Unionstropperne rykkede først, og vi blev begge lidt overrasket over hvor hurtigt tropperne bevægede sig (i forhold til Pike & Shotte hvor infanteriet kun rykker halvt så hurtigt), så begge infanteribrigader stod hurtigt over for hinanden på bakken, og så en voldsom skudkamp udviklede sig. Unionstropperne nåede først frem og formåede hurtigt at tage objektivet og gøre et sydstatsregiment whipped (som betyder at det næsten er broken og ukampdygtigt). Den første moraleseddel jeg trak var en treer, så jeg var hurtigt bagud 5-0.



På den østlige flanke kæmpede begge hære med at komme ordentligt frem. Mens nordstatstropperne kom frem drypvis lykkedes det sydstatstropperne at rykke frem mere eller mindre i samlet flok, dog efter at stået helt stille i 2-3 ture.



Halvvejs gennem slaget var der lavet en fin frontlinje mellem de to hære. Nordstatstropperne havde fået overtaget omkring bakken, men sydstatstropperne var kommet i position på den anden side af jernbane, hvilket havde taget noget tid da 1. brigades commander, Orry Main, havde fejlet adskillige command tests.
På den modsatte flanke havde nordstatstropperne fået sat et godt kavaleri charge ind, men derefter havde 2. brigade fået lavet en stabil linje, som gjorde klar til modangreb.
Stillingen omtrent halvvejs i slaget var 3-7 i Unions favør. Sydstatshæren havde endda været heldig og trække en rally seddel, som holdtdem inde i kampen.



Her ses resterne af det eneste regiment der breakede helt i slaget. Sydstatstropperne tabte en close combat og forsvandt dermed helt


På trods af en tidlig føring for nordstatstropperne, så fik de aldrig deres artilleri frem i support (det ene batteri lavede 2 blunders i slaget, hvor de trak sig tilbage), og de fik heller aldrig lavet en stabil linje, så sydstatstropperne fik langsomt skudt nordstatshæren i stykker og endte med at vinde slaget 8-10. Endnu engang var sydstaterne heldige, da de trak endnu en rally seddel i løbet af slaget og dermed undgik nederlag.




Det var et rigtig spændende og sjovt slag. Morale systemet, som jeg havde lavet til slaget, fungerede rigtig fint og skabte et meget tæt og spændende slag, som kunne være faldet ud til begge sider. Jeg havde lavet systemet, fordi det var to ret små hære vi spillede med, så jeg syntes ikke de normale Victory regler helt ville fungere. Systemet er lånt lidt fra WWII spillet Battlegroup.
Det var rigtig fedt at se de to malede hære på bordet, og terrænet var også rigtig fint. Det er i høj grad med til at motivere mig til at male flere enheder til de to hære  :D

Pille

Som nævnt i det forrige opslag så har jeg malet et par regimenter op til hver hær, så dem vil jeg lige ligge lidt billeder op af.

Først de to Sydstats enheder




Jeg prøvede at lege lidt med forskellige washes for at se om det kunne give en lille variation i den grå farve, men det gav ikke rigtigt noget synligt resultat. Jeg prøver hele tiden at finde en fornuftig grænse mellem at få malet figurerne nemt og hurtigt og så alligevel få bare lidt variation ind. Jeg vil fremover stadig forsøge at finde på noget, men man skal dog aldrig forvente den helt store tekniske indsats af mig. Det har jeg ganske enkelt hverken tålmodigheden eller evnerne til  :)

Her er de to Nordstats enheder




Også her ville jeg forsøge mig med lidt variation og male bukserne i en lysere farve. Desværre havde jeg glemt at sikre mig, at jeg havde en lyseblå maling. Jeg forsøgte at blande lidt maling, men resultatet blev ikke specielt godt, og man kan praktisk talt ikke se det, og slet ikke på billederne. Nu har jeg fået indkøbt en lysere blå maling og vil forsøge mig igen på næste omgang tropper.
Jeg har i øvrigt ændret lidt på baserne i forhold til de tropper jeg malede sidste gang. Først og fremmest har baserne nu en lysere brun grundfarve og dernæst har jeg puttet lidt blandede sten på udover græsset. Der er min hensigt at ændre baserne på de ældre figurer, så hærene ser ens ud  :)

Udover at male figurer har jeg også kigget en hel del på regelsæt. Da jeg startede projektet, ville jeg bruge Blackpowder til at spille med. Det var da også Blackpowder supplementet til borgerkrigen, Glory Halleluja, som fik mig i gang med projektet igen. Supplementet er ganske fremragende og fantastisk læsning. Og jeg vil helt sikkert bruge det til flere spil fremover.

Jeg er dog lidt af en regelsæt narkoman, så jeg har også haft kig på andre regelsæt. Blandt andet fandt jeg Altar of Freedom, som jeg købte som pdf, da man ellers kun kan få bogen fra USA af, og det blev lidt for dyrt. AoF opererer på et lidt højere taktisk niveau en Blackpowder, hvilket gør det nemmere at lave historiske slag. Jeg er ret vild med regelsættet og er allerede i gang med at planlægge at sætte et historisk spil op, når jeg har malet tilstrækkeligt med figurer klar. AoF er primært lavet til 6mm, men det kan sagtens skaleres til 10mm, og måden jeg har baset mine figurer kan sagtens konverteres til AoF. Udover regelsættet har jeg også købt to scenarie bøger til henholdsvis det østlige og vestlige teater. Disse to supplementer er ganske enkelt enestående med kort og Order of Battles til over 30 slag. Meget anbefalelsesværdigt til alle med interesse for figurspil og den Amerikanske Borgerkrig  :D

Et tredje regelsæt jeg har anskaffet mig er Across a Deadly Field, som sælges gennem Osprey, hvor jeg handler ret tit. Osprey havde 30% tilbud på alle bøger her i august måned, og det var simpelthen for fristende at købe regelsættet. Jeg skulle dog kun læse nogle få sider af reglerne før jeg indså, at det var nok ikke et sæt for mig lige nu. Jeg tror egentligt, at reglerne er fine nok, og måske endda mere "realistiske" for perioden, men der er nogle grundtræk som bare ikke er lige mig, i hvert fald for nuværende. Jeg nåede faktisk at bestille en scenariebog hos Osprey inden jeg fik nærlæst reglerne, men det gør mig egentligt ikke så meget, selvom jeg ikke skal spille med reglerne, da jeg synes det er fedt nok at have lidt referencer, til når man skal lave historiske slag.


Et sidste emne for denne gang er terræn. Hos Pendraken fandt jeg lidt bygninger og mure, som passer fint til ACW. Udover malede figurer og et godt regelsæt er jeg også meget opsat på at få en flot slagmark. Jeg har bestilt en Cigarbox battlemat, som jeg venter på meget utålmodigt, og når den er ankommet, vil jeg begynde at planlægge og indkøbe til et historisk slag.
Det har fået mig til at tænke en del over, hvordan jeg egentligt gerne vil have slagmarken til at se ud. Siden jeg er begyndt på historisk 10mm spil, har jeg indkøbt diverse 10mm terræn stykker. Jeg har dog indset, at det måske ville have været bedre at indkøbe 6mm terræn. Det skyldes at 10mm formationer er jo en repræsentativ formation, hvor hver enkelt figur jo repræsenterer mange flere mænd. Så der er ingen grund til at bygninger for eksempel er samme skala som figurerne, da de jo også skal repræsentere større eller mindre bebyggelser. Men nu har jeg jo indkøbt en del 10mm, så vil nok fortsætte med det. Men jeg vil måske også begynde at købe lidt 6mm ind, i hvert fald så jeg kan se for mig selv, hvad der umiddelbart ser bedst ud  :)
Her er dog et billede af nogle 10mm bygninger (indkøbt færdig malede)


Til sidst en lille statusopdatering. Jeg er i gang med at endnu 2x2 formationer op, som forhåbentligt vil være færdige en gang i næste uge. Derefter vil jeg nok begynde på noget artilleri og command baser, samt finde ud af hvor langt jeg er fra at kunne lave et historisk slag med Altar of Fredom reglerne  :)

Pille

Så blev jeg færdig med endnu to regimenter til hver hær  :D

Først de to Union regimenter. Denne gang har jeg malet bukserne en lysere blå farve, og de blev ganske fine. Jeg er egentligt selv ret godt tilfreds med resultatet  :)




Dernæst de to Confederate regimenter. Her har jeg malet to par bukser forskelligt på hver base for variationens skyld, men det er desværre lidt svært at se på billederne. Næste omgang regimenter maler jeg nok lidt flere bukser, da det ser ganske fint ud.




Bemærk venligst at det er lidt tilfældigt hvilke flag jeg putter på, så det skal man ikke lægge for meget i.

Lige lidt ekstra billeder  :)



Jeg er allerede i gang med næste omgang figurer. Denne gang bliver der malet commanders og artilleri til begge hære.

Jeg har i øvrigt rettet overskriften på denne tråd til bare generelt at hedde "The Civil War Project", da jeg ikke længere holder mig til et bestemt regelsæt :)

Pille

I sidste uge fik jeg en længe ventet pakke ind af døren. Egentligt er den ikke specielt rettet til ACW, men det er god chance for at det bliver med ACW jeg først får brugt den rigtigt.



En Cigar Box Battlemat  :D
Købt gennem Northstar Miniatures (ikke en oplevelse jeg decideret vil anbefale, men desværre er de ikke så nemme at få fat på i Europa. Jeg ved ikke om det kan betale sig at bestille direkte hos Cigar Box en anden gang)

Jeg har set billeder og læst anbefalinger på diverse blogs i et stykke tid af måtterne og var derfor ret interesseret i en, så til sidst besluttede jeg mig for at bestille en. Der findes en del forskellige hos Cigar Box, mens udvalget var noget mindre hos Northstar. Jeg endte med at vælge en, som jeg syntes kunne være brugbar i flere forskellige historiske perioder.
Det næste stykke tid vil jeg forsøge om jeg kan lave et historisk scenarie med måtten til et af scenarierne fra Altar of Freedom reglerne. Udfordringen er at få terræn og måtte til at passe sammen.

I går ville jeg dog lige prøve at sætte lidt terræn og figurer op, bare for at se hvordan det ser ud. Resultatet kan ses her  :)












rubber

Hold nu op, hvor ser det fedt ud! Længe leve 10mm! Godt arbejde.

Mvh. Tim

Pille

Quote from: rubber on 10 October, 2016, 15:59:32
Hold nu op, hvor ser det fedt ud! Længe leve 10mm! Godt arbejde.

Mvh. Tim

Mange tak  :D

Målet er selvfølgelig at få bordet fyldt lidt mere ud, men det går da i den rigtige retning. Jeg overvejer i øvrigt at indkøbe noget 6mm terræn, da jeg tror at det måske ser bedre ud.

Jabba

Hej,

Et hurtigt spørgsmål:
Har jeg "læst" billederne rigtigt, således at dine stands har figurer i "action pose" i forreste række, og figurer i "marching pose" i anden række.
Og at du ikke har dissiderede marching stands til enheder i marchkolonne?

er selv ved at samle sammen til noget 10mm ACW. Har primært GHQ figurer, men synes det er noget dyrt i anskaffelse, så jeg overvejer Pendragon eller Magister Militum fremadrettet.

Har fået fat i Johnny Reb III reglerne, men har ikke prøvet at spille endnu. Har du erfaringer med disse?
Hvis ikke, hvilke vil du anbefale? Skal kunne håndterer division+

MVH
Peter
"The only thing necessary for the triumph of evil, is for good men to do nothing".

rubber

Yderligere spørgsmål, er alle dine figurer på 20x30 mm baser?

Mvh. Tim

Draccan


Pille

QuoteHar jeg "læst" billederne rigtigt, således at dine stands har figurer i "action pose" i forreste række, og figurer i "marching pose" i anden række.
Og at du ikke har dissiderede marching stands til enheder i marchkolonne?

Ja, det er mere eller mindre korrekt. Jeg har ikke brugt et håndfast princip på hvordan jeg arrangerede figurerne. Bare gået efter hvad jeg syntes så godt ud med de figurer jeg havde til rådighed.

Quoteer selv ved at samle sammen til noget 10mm ACW. Har primært GHQ figurer, men synes det er noget dyrt i anskaffelse, så jeg overvejer Pendragon eller Magister Militum fremadrettet.

Det er adskillige gode muligheder derude. Som nævnt så brugte jeg først Pendraken, og derefter Newline Design bare for at få lidt anden variation, og selvom der er en lille forskel i størrelse, så er det ikke så slemt overordnet set.

QuoteHar fået fat i Johnny Reb III reglerne, men har ikke prøvet at spille endnu. Har du erfaringer med disse?
Hvis ikke, hvilke vil du anbefale? Skal kunne håndterer division+

Jeg kender ikke Johnny Reb reglerne af andet end navn og lidt henvisning. Jeg tror måske de er lavet af samme forfatter som Across a Deadly Field, som jeg har læst, og dem brød jeg mig ikke særligt meget om, da jeg følte de var lidt var kompliceret til hvad jeg foretrækker.
Personligt hælder jeg selv til Blackpowder, især med deres ACW udvidelse Glory, Halleluja. Derudover synes jeg Altar of Freedom virker ret gode, men har desværre ikke prøvet dem endnu.

Men det lyder godt, hvis der er andre, der laver 10mm ACW derude. Kunne være fedt, hvis vi kunne lave et stort slag en dag  :)

QuoteYderligere spørgsmål, er alle dine figurer på 20x30 mm baser?

Mvh. Tim

Stort set alt infanteri og kavaleri er på 20x30 baser. Jeg har dog også lavet en enkelt skirmish formation til hver hær med 3 units på 20x20 baser. General/command stands er på runde baser, og artilleriet er vist på lidt større baser, men kan ikke huske størrelsen.

QuoteHvor er det sejt det hele...

Mange tak  :D

Draccan


Må indrømme jeg selv har været inspireret af den amerikanske borgerkrig og har kigget mange gange på Warlords startersæt med 145 figurer (pt. out of stock så jeg lige)... Det er dog 28mm figurer... Og har slet ikke tal på det antal gange jeg har set Gods and Generals og Gettysburg filmene... Har også set de 11 timers dokumentar af Ken Burns sidste år... men indtil videre har jeg holdt fingeren fra købsaftrækkeren ...

Pille

Quote from: Draccan on 22 June, 2017, 21:54:46

Må indrømme jeg selv har været inspireret af den amerikanske borgerkrig og har kigget mange gange på Warlords startersæt med 145 figurer (pt. out of stock så jeg lige)... Det er dog 28mm figurer... Og har slet ikke tal på det antal gange jeg har set Gods and Generals og Gettysburg filmene... Har også set de 11 timers dokumentar af Ken Burns sidste år... men indtil videre har jeg holdt fingeren fra købsaftrækkeren ...

Ja fristelser er der nok af  :)
Jeg valgte selv 10mm, da jeg meget nemmere kunne overskue det. 28mm ser fantastisk ud, men det kræver noget mere og bedre arbejde end jeg kan præstere.
Gettysburg er også af en af mine helt klart favoritter, og jeg har da stadig en lille drøm om at kunne lave slaget en dag på bordet  :D