News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

The American Civil War Project

Started by Pille, 06 August, 2013, 14:23:48

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Jimmi Stender


Pille

Så er der endelig en lille update. En lille ferie i det jyske og ny bærbar+Europa Universalis 4 har taget en del tid. Faktisk er det lidt af et mirakel, at jeg har fået malet, hvis man tager sidstnævnte i betragtning. Men det lykkedes mig både at gøre Bohemia til en europæisk stormagt på små 400 år og få malet to nye bataljoner færdige  :D

Her er lidt billeder. De er ikke så spændende, da de ligner de andre, jeg har postet indtil videre  :)










De to sidste infanteri bataljoner i denne omgang er blevet spraymalet og bliver forhåbentligt færdige i denne uge (alt afhængigt af hvor optaget jeg bliver af at gøre Danmark til den næste stormagt). Derudover går jeg stadig og planlægger lidt mere terræn og overvejer et eventuelt introscenarie til når jeg er færdige med at male den første omgang figurer.

Indtil næste gang...

Martin

Master Ciaphas

Ai! Det ser fornemt ud - godt at se, at du får lavet hurtigt fremskridt! Jeg synes, at det tager EVIGHEDER, at male mine egne småsoldater...

Glæder mig til at høre mere om det introscenarie.

Mvh
MC

Belial

Det ser virkelig lækkert ud. Rart at se endnu mere action hos de historiske spil. :)

Jimmi Stender

Det ser godt ud, Martin. Jeg syntes du gør hurtigt fremskridt. Har du planer om hvor mange brigader/regimenter du vil lave i alt?

Jeg tænker det måske ville se fedt ud, med lidt varierede flag blandt regimenterne, og en blanding af brun og grå på de konføderale uniformer. Blot en tanke :)

Fortsæt det gode arbejde! :)

Pille

Mange tak for kommentarerne. Det er meget motiverende, at der er nogle, der kan lide at følge ens arbejde, også selvom det ikke er kunstneriske mesterværker...

Quote from: Jimmi Stender on 16 September, 2013, 11:46:49
Det ser godt ud, Martin. Jeg syntes du gør hurtigt fremskridt. Har du planer om hvor mange brigader/regimenter du vil lave i alt?

Jeg tænker det måske ville se fedt ud, med lidt varierede flag blandt regimenterne, og en blanding af brun og grå på de konføderale uniformer. Blot en tanke :)

Fortsæt det gode arbejde! :)

Jeg har ingen planer om et bestemt antal, men der er jo et stykke vej til Gettysburg størrelse hære. I første omgang vil jeg bare lave et par generelle hære, der er til at spille med og så tage den derfra.
Mht. flag så vil jeg købe nogle andre flag næste gang, jeg bestiller modeller, da jeg er enig i at lidt variation ville gøre godt. Mht. farver så holder jeg det simpelt i øjeblikket, da kvantitet frem for kvalitet vil bedst holde min motivation kørende. Jeg er godt klar over, at det ikke er helt historisk korrekte farver jeg kører med på begge sider, unionstropperne havde været mere korrekte med mørkeblå jakker og lyseblå bukser, men det må være noget, jeg kigger nærmere på en gang i fremtiden  :)

Torben Kastbjerg

Jeg synes det er møghamrende fedt at se at der er flere og flere som giver sig i kast med historiske figurspil her i landet! :D

Og så er det her et ret godt projekt da det er en "lukket" konflikt, med to specifikke sider, nogle gode slag der bølger lidt frem og tilbage og så bunker af figurer der er lettilgængelige; hvad påtænker du at der skal til for at det er "færdigt"?
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Pille

Quote from: Torben Kastbjerg on 17 September, 2013, 14:03:06
Jeg synes det er møghamrende fedt at se at der er flere og flere som giver sig i kast med historiske figurspil her i landet! :D

Og så er det her et ret godt projekt da det er en "lukket" konflikt, med to specifikke sider, nogle gode slag der bølger lidt frem og tilbage og så bunker af figurer der er lettilgængelige; hvad påtænker du at der skal til for at det er "færdigt"?

Udover min ide om at lave første dag ved Slaget ved Gettysburg, som nævnt i indledningen, så har jeg ikke rigtig nogen ide om hvad "færdigt" består af. Det eneste, jeg ved, er, at jeg er et stykke fra færdig endnu  :D

Torben Kastbjerg

Hah, flot! Så kan jeg lære at læse indlæggene herinde ordentligt igennem! ;D

Det eneste jeg ved om ACW er hvad jeg har snust op på nettet, div. film og serier - og så et enkelt Wargames Illustrated hæfte der havde ACW som et mini-tema. Jeg har selv haft det i tankerne at prøve kræfter med det, ved lejlighed, men var lidt for fikseret på de der fantastiske 28mm Perry figurer til at jeg rigtig kunne komme igang med det. Nå, ja, og lidt som du nok også har oplevet er det ikke ligefrem historiske spil vi gør os mest i her i landet ;)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Pille

Så blev jeg færdig med de sidste infanteri bataljoner for denne omgang. Da de jo bare ligner de andre bataljoner, har jeg i stedet for billeder af de to nye malede bataljoner taget nogle fælles billeder  :)











Det næste på programmet er en bataljon kavaleri til hver hær. Derudover skal jeg have lavet et par artilleripjecer og generaler til hver hær. Jeg har også fået en deadline, der hedder 23-24. november, hvor jeg afholder spilleweekend med min københavnske spillegruppe. Her vil jeg gerne køre et introscenario med de figurer jeg har indkøbt indtil videre. Og selvfølgelig skal det hele været malet. Jeg har også lidt gang i min lille landsby, men der kommer nok først rigtig gang i den, når jeg fået malet de fleste figurer.

Torben Kastbjerg

Det ser, stadigvæk, drøngodt ud! 8)

Nu skal du så godt nok lige have hjemmeweekend i tiden op til, men det var da noget der kunne være lidt skægt at tage med til Horisont V kunne det ikke? ;)
Terninger & Tinsoldater, Pladder & Penselstrøg samt Blog for the Blog God - de hippeste nye blogs på Powerfist!

Spicker

Super lækkert ser det jo ud, det kommer man vist ikke udenom. Glæder mig til at høre, hvordan det ramler af, når i får taget et testspil eller to.

Master Ciaphas

Hejsa!

Det ser megalækkert ud. Jeg glæder mig til at se noget kavalleri og nogle artilleripjecer. Det skal nok blive lækkert. Iøvrigt tror jeg nok, at jeg ville ofre de 15-20 min det ville tage, at male bukserne på dine Unions tropper en lysere blå. Det vil jo også give lidt mere variation når man kigger på dem fra lang afstand - og med så små figurer, tror jeg at det vil øge den visuelle fornøjelse meget!

Iøvrigt - det forventes, at der kommer billeder og slagrapporter fra jeres første Black Powder slag! "DENMARK EXPECTS!!"

Mvh
Master Ciaphas

Pille

Tak for kommentarerne. Jeg vil gerne lige gentage, at de er meget motiverende for, at jeg får malet noget, da det normalt er noget  jeg har svært ved at holde kørende. Så mange tak  :D

Quote from: Torben Kastbjerg on 27 September, 2013, 09:31:08
Det ser, stadigvæk, drøngodt ud! 8)

Nu skal du så godt nok lige have hjemmeweekend i tiden op til, men det var da noget der kunne være lidt skægt at tage med til Horisont V kunne det ikke? ;)

Horisont ser godt nok spændende ud, men da jeg allerede gerne vil til DFF Con i den weekend, så må det blive en anden gang.

Quote from: Master Ciaphas on 27 September, 2013, 11:40:10
Hejsa!

Det ser megalækkert ud. Jeg glæder mig til at se noget kavalleri og nogle artilleripjecer. Det skal nok blive lækkert. Iøvrigt tror jeg nok, at jeg ville ofre de 15-20 min det ville tage, at male bukserne på dine Unions tropper en lysere blå. Det vil jo også give lidt mere variation når man kigger på dem fra lang afstand - og med så små figurer, tror jeg at det vil øge den visuelle fornøjelse meget!

Iøvrigt - det forventes, at der kommer billeder og slagrapporter fra jeres første Black Powder slag! "DENMARK EXPECTS!!"

Mvh
Master Ciaphas

Jeg tror desværre ikke, jeg får taget mig sammen til lave selv små ændringer ved figurerne på nuværende tidspunkt, men måske en gang ude i fremtiden. Og jeg skal nok lave nogle battlereports, når jeg engang får hærene på bordet  :)

Morsing

Quote from: Spicker on 27 September, 2013, 10:24:43
Super lækkert ser det jo ud, det kommer man vist ikke udenom. Glæder mig til at høre, hvordan det ramler af, når i får taget et testspil eller to.

Det går noget i stil med *argh fuck for noget lort, hvorfor fanden spiller jeg også spil med terninger!!!!*

Sådan plejer det at gå når han spiller mod os :D

Jeg glæder mig dog meget til at deltage i spillene... :)

Pille

Så blev næste del af projekt færdigt  :) 2 kavaleri bataljoner er nu klar til kamp. Det tog lidt længere tid denne gang, og de er ikke så kønne, som man kunne have håbet. Jeg er dog tilfreds med at lykkes mig at få malet på projektet, selvom jeg også lader mig distrahere af andre projekter løbende (Panzer Corps Grand Campaign og Flames of War er de skyldige denne gang).

Her er lidt billeder af de nyeste malede figurer:











Næste del af projektet bliver nogle artilleripjecer og nogle commands. Jeg har stadig en foreløbig deadline 23.-24. november, hvor jeg forhåbentligt skal lave nogle introspil  :)

thor trommstrong

Fedt du får malet så meget :)

Det ser ret godt ud!

TT

Pille

Så kom der lidt artilleri og nogle commands på bordet  :)





Det næste, og sidste i denne omgang, bliver en small unit i skirmish formation og nogle casualties figurer, som jeg vil bruge som markers. Det er nu også kun 14 dage til, jeg skal have hærene i aktion. Det glæder jeg mig meget til og håber, jeg også får noget terræn klart.

Master Ciaphas

Jeg glæder mig SÅ!!! meget til at læse om det slag...og hvis du er frisk på at prøve et spil Field of Glory Napoleonic, så kan jeg jo komme til Sorø én dag med mine soldater og så kan vi prøve begge?

Mvh
MC

Pille

Quote from: Master Ciaphas on 09 November, 2013, 15:02:06
Jeg glæder mig SÅ!!! meget til at læse om det slag...og hvis du er frisk på at prøve et spil Field of Glory Napoleonic, så kan jeg jo komme til Sorø én dag med mine soldater og så kan vi prøve begge?

Mvh
MC

Det tror jeg sagtens vi kan finde ud. Ville gladeligt prøve at spille Napoleonic  :)

Pille

En kort opdatering. Hver hær har lige fået en small unit infantry, som skal spilles som skirmishers. Bare for at have lidt afveksling.
Det næste, jeg kommer til at fokusere på, bliver at få malet nogle bygninger og få lavet et scenarie til næste weekend, hvor hærene endelig skal i kamp. Jeg har fået spraymalet nogle casualties figurer, men tvivler på at jeg når at få malet mere på dem, da jeg har en del jeg skal have nået til næste uges spilleweekend.

Anyways, her er lige et par billeder af de nye skirmish units.






Pille

#46
Så kom hærene endelig i kamp  :D

Her i weekenden havde jeg inviteret en håndfuld kammerater hjem til en seriøs omgang nørderi. Udover Warhammer, Flames of War, Saga, Game of Thrones brætspil og Munchkin blev der selvfølgelig også spille Black Powder med mine amerikanske borgerkrigshære  :)

Det er snart 4 måneder siden, jeg startede projektet, så det var fantastisk at se første del færdigt og klar til kamp. Jeg havde lavet et lille scenarie som udgangspunkt, som nedenstående billeder fremviser, men derudover blev der også spillet andre slag i løbet af weekenden.

Scenariet er her:
ACW Scenario – The Battle at Sorrow Creek

A fictional scenario from the Peninsular campaign in 1862. Two small scouting brigades run into each other at a small river crossing. They send for help, and each side receives an infantry brigade to secure the crossing.

Forces:

Union Troops

Scouting Brigade:
Commander: Billy Hazard (Staff Rating 8 )
1. Battalion Infantry, Steady
1. Battalion Cavalry
1. Battalion Light Infantry

1. Infantry Brigade
Commander: George Hazard (Staff Rating 8 )
1. Battalion Infantry
2. Battalion Infantry
3. Battalion Infantry
1. Artillery Battery


Confederate Troops

Scouting Brigade:
Commander: Charles Main (Staff Rating 8 )
1. Battalion Infantry
1. Battalion Cavalry
1. Battalion Light Infantry

1. Infantry Brigade
Commander: Orry Main (Staff Rating 8 )
1. Battalion Infantry, Stubborn
2. Battalion Infantry
3. Battalion Infantry
1. Artillery Battery

Som man kan se, har jeg givet 1. bataljon i hver infanteri brigade en speciel regel, bare for at have lidt variation med.
De to scouting brigades startede på bordet, mens de to infanteri brigader rykker ind i tur 1. Jeg havde egentligt ikke klarlagt nogle særlige victory conditions, men umiddelbart handlede det om at få kontrol over broen og ford'en. I det spil, som de efterfølgende billeder viser, har jeg fået kommandoen over nordstaterne, mens Thorbjørn kommanderede sydstaterne.

Oversigtsbillede over nordstaternes første tur


Nordstatstropperne sætter koncentreret ind mod ford'en


Så rykker sydstatstropperne frem


Johnny Reb light infantry indtager broen


De indledende skudvekslinger over floden går ikke så godt for nordstatskavaleriet (dobbelt 1 i break test i Black Powder er meget skidt)


Ved ford'en presser yankeerne virkelig på


Sydstatstropperne presser over floden mens de modstår nordstatsangrebet ved ford'en


Views from the other side



I baggrunden har sydstatstropperne smadret modstanden ved broen, så nu får nordstatstropperne travlt med at få presset sig over ford'en


Sydstatstropperne vælter over broen


Jeg har desværre ikke noget billede af slutstillingen, men billedet her af sydstatgeneralen siger vist det hele


Det var et rigtig sjovt slag, og det var svært ikke at føle en vis grad af stolthed over at se sine malede hære i aktion. Desværre så gik det som sædvanligt, når man sætter sine nymalede modeller på bordet, og jeg fik godt og grundig tæv  :)

Vi besluttede os for endnu et slag og rykkede lidt rundt på terrænet. Desværre har jeg kun vores deployment og indledende tur i billeder, men resultatet blev iøvrigt heller ikke bedre  :D



Senere på ugen vil jeg lige komme med en evaluering over projektets første del og hvad jeg planlægger fremover  :)

Flannov

#47
Hey Martin tak for en super weekend (ikke mindst for at ydmyge dig i voksen pokemon idet hjem)

Som man siger er først gang gratis. Det gælder med stoffer såvel som figur spil og jeg er bange for at endnu en afhængighed har forgiftet mig!!!!! JEG VIL SPILLE ACW NU!!!!  ::)

Glæder mig til at spille igen og ikke mindst til at få bestil mig egen lille (konstant udviklende hær) hær.  8)

Thorbjørn.

Ps det som om jeg kun er photogen når jeg vinder i dukkeleg  ;D

Pille

Evaluering

For næsten 4 måneder siden påbegyndte jeg mit ACW projekt, og nu har jeg fået malet første omgang af figurer og fået spillet et par introspil. Derfor vil jeg nu lave en kort evaluering af forløbet.

Maling:
En af de ting, der har glædet mig mest ved projektet, er, at det er lykkes mig at få malet en del figurer. Jeg er en ivrig spiller men knap så god til at få taget mig sammen til at male, hvad enten det er Warhammer, FoW, Epic eller noget helt andet. Men her har jeg altså fået malet to mindre hære i et ganske fornuftigt tempo. Hverdagen med familie og arbejde kan være hård for enhver hobbyist, men jeg kom ind i en god vane med bare at male 20-30 min. de fleste hverdagsaftener, og mere skal der nogle gange ikke til. Der er klart, at hvis jeg havde malet længere tid af gangen var jeg blevet hurtigere færdig, men muligvis også have mistet lysten og motivationen undervejs, og det var vigtigt for mig at prøve at holde projektet kørende.
Jeg har valgt en meget simpel metode, hovr jeg spraymaler enten blå eller grå, putter lidt farver på et par detaljer og til sidst en wash. Overordnet set har det givet et ok resultat. Det er blevet bemærket, at lidt variationer i henholdsvis de blå og grå/brune farver ville gøre hærene endnu flottere og mere realistiske. Det er jeg ikke i tvivl om, at det ville, men jeg må også indrømme, at jo lettere og simplere det er, jo større chance for, at jeg rent faktisk får gennemført projektet.

Mål:
"Projektet har to umiddelbare mål. Et generelt og simpelt mål om at starte to hære, så der bare kan spilles, og et mere specifikt mål, som er at skabe et specielt historisk scenarie." Dette var mine mål fra starten af. Det førstnævnte mål er opnået til fuld tilfredsstillelse. Jeg har to små hære, som er spilbare, og hvis jeg skal dømme ud fra mine spiloplevelser forrige weekend, så kunne man sagtens få hyggelige og sjove spil med dem. Jeg er meget glad for at jeg valgte formatet med at male to hære samtidigt. På den måde var jeg endnu mere sikret på at kunne få mulighed for at spille med figurerne. Det var en rigtig god motivation.
Det mere langsigtede mål er lige præcis det: langsigtet. Jeg har i hvert fald måttet indse, at der er et godt stykke vej til at kunne lave spil, der dækker slaget ved Gettysburgs første dag. Det er store styrker, der er involveret, så det vil tage noget tid. På sin vis er det okay med mig. Jeg tror, det er godt er at have et langsigtet mål, samtidigt med at man ikke forventer, at det skal være nået inden for kort tid. Jeg vil gengæld kigge på at indføre nogle mellemmål undervejs for at skubbe mig lidt på vej. Det kan være et andet mindre slag, et vist antal bataljoner eller noget helt tredje. Det kan naturligvis også bare være at få male de figurer, jeg får indkøbt, inden jeg køber nogle nye. Sandsynligvis ville jeg forsøge en kombination af det ovenstående.

Figurer:
Jeg har ikke så meget at sige om Pendrakens figurer, da jeg ikke har noget at sammenligne med. De har været ganske fornuftige at male, detaljerne har været ok. Nogle gange har jeg haft lidt svært ved at skelne visse detaljer, men det tror jeg faktisk mere skyldes enten mine manglende kompetencer eller lidt for tykt baselag.
Jeg kunne overveje at bestille nogle figurer fra et andet selskab på et tidspunkt for at variere det lidt, men jeg tror, at jeg i hvert fald i næste omgang holder mig til Pendraken. Det eneste, jeg skal have af nyt, er nogle nye og flere flag, da jeg tror, det vil gøre hærene endnu flottere.

Terræn:
Det er et af punkterne, som halter lidt. Jeg har fået malet en bro, nogle bygninger og mure/hække. Ideen var at bruge bygningerne og hækkene/murene til at lave en lille landsby, men det kom jeg ikke så lang t med, og nu overvejer at lave bygningerne som enkeltstående terræn, som man så kan sætte sammen efter behov. Det vigtigste var dog, at jeg havde noget malet terræn klart til de første introspil, og det gik fint. Det er sjældent at jeg spiller med fuldt malede hære og spillebord, så det var en fornøjelse.

Blog:
Det har været en stærk motiverende faktor at føre en blog over projektet. Kommentarerne har været meget velkomne, og de gør virkelig, at man får lyst til at fortsætte og vise tingene frem. Jeg har endda overvejet at udvide bloggen til at omfatte andre projekter i håb om, at det kunne hjælpe dem i gang og videre, eventuelt som en blog med forskellige undertråde, som andre også har her på PF. Jeg ved dog ikke om, der er nogle bestemte regler for oprettelse af sådanne blogge, og frygten er jo også, at man går helt i stå, fordi man kører flere projekter på en gang.

Næste skridt:
Projektet startede som nævnt med indkøbet af to figurarmypacks fra Pendraken samt lidt løst, og jeg har nu fået malet de fleste af disse figurer. Næste indkøb vil igen bestå af to armypacks, da det er det, jeg har mest brug for. Så burde jeg have figurer nok til at have to ok store, generelle hære, som man kan udbygge lidt mere specielt derfra. Indkøbet vil sandsynligvis nok først blive gjort i starten af det nye år. I mellemtiden vil jeg overveje at bruge bloggen til andre projekter eller udvide bloggen til de andre projekter.
Jeg vil formentligt inden længe lige tage nogle billeder af begge hære, som de ser ud nu, og lægge op på bloggen.

God jul til alle  :D

Pille

Jeg har fået anskaffet mig noget terræn over Ebay. Det er mest til 15mm FoW, men det kan også bruges til 10mm. Så jeg lavede lige en lille opstilling igår og hev kameraet frem  :)
Nogle af billederne ligner lidt hinanden, men det er fordi jeg bare knipsede løs  :D