Kingdom Death

[Anaxagorax]

Godt at høre. Så skal jeg da fortsætte med det og også ved lejlighed give en oversigt over hvordan det egentlig fungerer.

Måske jeg endda også får lidt maling på nogen figurer på et tidspunkt. De er jo så fine at de fortjener det.

[VonPanne]

Jeg er faktisk også lidt skuffet over at du spiller med umalede figurer

[Anaxagorax]

Ssh!

[Anaxagorax]

Indtil næste mandag kan man forresten købe alle expansions, bortset fra Spidicules og Lantern Festival, i netbutikken. Efter det vil de blive udgivet løbende over de næste mange måneder.

Lion Knight er forresten fuldstændig knallert og helt umulig at have med at gøre. Det er dog også en fantastisk underholdende kamp, aldrig har det været så stor en fornøjelse at få sine stakkels jægere skåret i strimler og løbe rundt i panik.

[Azrael]

Selve grundspillet er det der der hedder Kingdom Death: Monster ?

400$ holy shit..

[Anaxagorax]

Så var der noget med en gennemgang af hvordan spillet egentlig foregår.

Groft sagt er spillet opdelt i år med to forskellige faser, en bygge-samle-udviklingsfase og så den lidt sjovere afdeling hvor man slagter monstre for at få ressourcer (eller alternativt løber skrigende rundt mens antallet af ens lemmer og vigtige indvolde hastigt formindskes).

Hvert år starter med en eller flere større hændelser, nogle forudbestemte fra tidligere hændelser, andre nye. Man trækker et tilfældigt kort og det sker så i tillæg til alt det, som er efterdønninger fra tidligere, eller som er resultater af ens valg ved spillets definerede korsveje (som fx hvad man gør med sine døde, hvordan man vil opdrage børn og den slags).

I tillæg kan man så lave en eller flere Endeavors, som genereres ved fx at have hjemvendte jægere. Man kan bygge nye bygninger til at lave nye slags ting, opfinde samfundsnyttige ting som krigsmaling, trommer af sine dødes kranier eller striptease og få sine folk til at avle, så man ikke løber tør for folk at få lemlæstet.

Med sine ressourcer fra jagt kan man også her bygge nyt udstyr. Det er ret simpelt for grundlæggende ting, man skal bare have den rigtige bygning til at behandle byttets ressourcer og så kombinere dem på forskellige måder. Et par knogler og lidt skind, så har man en primitiv økse, mens løvetestikler er gode at lave love juice af, så man kan få sine avlsdyr til at hyppe noget hurtigere, og sådan er det hele vejen. Der er så selvfølgelig opskrifter der er møgsvære at finde alle materialerne til og som kræver mange forskellige bygninger og samfundsudvikling, men så får man også nogle fabeltastiske våben og rustninger.

Alt kan selvfølgelig ændres og påvirkes på mange forskellige måder, alt efter hvad der ellers sker i spillet.

Vi finder en gorms hule. Den tisser og brækker sig også overalt derhjemme tilsyneladende.

Men det sjoveste er selvfølgelig at slå på monstre, det er trods alt det spillet handler om.

Der er to forskellige slags monstre, bytte og nemesis. En nemesis dukker op af sig selv på en eller anden måde, enten på et forudbestemt år på tidslinien, når ens samfund når en bestemt størrelse eller opfylder visse kriterier eller på grund af en hændelse. Et bytte må man jagte.

En jagt foregår som en række hændelser ens jægere skal igennem på vejen til deres bytte. Det er så en blanding af generelle hændelser (100+ forskellige!) og hændelser som er specifikke for det bytte man jagter. Nogen gør så at ens bytte flytter længere væk, så man skal igennem flere hændelser for at nå det, men man kan også være heldig at finde det hurtigere (eller pludselig støde på et helt andet monster, som skete da vi jagtede en Screaming Antelope og fik en hændelse hvor den allerede var blevet dræbt af en lvl 2 løve).

Der kan sagtens dukke flere nemesis op på et enkelt år i tillæg til en jagt, så man kan ende med at skulle slås ret mange gange i træk hvis man er (u)heldig.

Den dumme antelope vil stadig ikke give os sine horn, så jeg kan få en fin antelopekraniehjelm.

Når man så har fundet sit bytte eller en frygtelig nemesis invaderer ens jordhytte, så er det frem med figurer og spillebræt.

Hvert monster har sin egen bunke med AI-kort og en bunke kort med hit locations. Det er ganske enkelt, hver runde trækker spilleren der kontrollerer monstret (hvilket går på omgang) et AI-kort og monstret gør så det der står. Hver gang man rammer monstret, så trækker man hit locations for at se hvor man rammer det og hvad der sker, hvilket kan være alt fra at det blot var en finte og monstret pludselig gør unævnelige ting ved ens jæger eller man hugger en appendage af det hvis man får en crit eller hvad monstret gør hvis man ikke sårer det efter at have ramt det eller tusinde andre ting.

Hvis man så får såret monstret, så fjerner man et tilsvarende antal AI-kort fra det. Det gør så at jo mere såret monstret er, jo mindre kan det gøre og når det til sidst ikke har flere AI-kort er det helt udmattet og døende og kan kun gøre sin basale handling, hvilket oftest er et simpelt ryk og angreb. Det dør så hvis man rammer det en enkelt gang mere.

Det geniale er så den specielle måde hvert monster opfører sig på. Det betyder helt vildt meget for ens strategi og hvordan kampen føles og hvis man ikke har snydt og kigget igennem kortene før man møder et nyt slags monster for første gang, så kan det lynhurtig blive en kaotisk og fatal affære. Til gengæld føles det rigtig lækkert når man har lært hvordan et monster opfører sig og ens erfaring hjælper med at få et ellers pissefarligt monster ned med nakken uden at man mister nogen jægere.

For eksempel er spillets mest grundlæggende monster, White Lion, mest opsat på at få fat på en jæger og slæbe ham væk fra de andre for at spise ham. Indtil det sker løber han rundt overalt på brættet og forsøger at splitte ens jægere op.  Butcher derimod går direkte i flæsket på ens jægere og hvis man prøver at holde sammen, så ender det blot med at alle ens jægere bliver sindssyge af hans skrigen og bløder ihjel på een gang. Den bedste kamp indtil videre har været Lion Knight, som har en masse specielle mekanismer, der gør kampen helt unik og meget underholdende.

Jo højere level monstret er, jo flere og jo vildere AI-kort får det. Det betyder så at ikke bare er det sværere at slå ihjel, det kan også gøre mange nye forskellige handlinger, som er farligere end før.

Jeg kan slet ikke komme med nok positive ting at sige om måden monstrene fungerer på, det er det mest velfungerende spiller vs. spil-system jeg har prøvet.

Og så er der selvfølgelig også en hel masse ting med udvikling og erfaring og sindssyge og disorders og fighting styles og whatnot for ens jægere i spillet. Dem der overlever med arme og ben og sanser i nogenlunde behold altså.



TL;DR Det er pissefedt og alle pengene værd.

[Azrael]

Arrrh det frister.

Hvad er kompleksitetsgraden og kan man spille det to pers? Lurer på om det var noget for mig og kæresten. Lyder til at man kan øve sig på noget morale, børneopdragelse og lign

[Raktus]

Alle de her udvidelser. Hvad indeholder de?

[rubber]

Det lyder virkeligt festligt. Hvor lang tid tager det at spille? Tager man en session og spiller videre med sine krigere og erfaring, eller starter man forfra hver gang?

Mvh. Tim

[VonPanne]

Det lyder super fedt. Tak for beskrivelsen.

[Sean]

ØV! Jeg skulle have pledget 

[Anaxagorax]

Hvad er kompleksitetsgraden og kan man spille det to pers? Lurer på om det var noget for mig og kæresten. Lyder til at man kan øve sig på noget morale, børneopdragelse og lign

Man kan sagtens spille det med to personer, det er lavet til 1-4 spillere. Det er i høj grad et brugbart redskab til børneopdragelse, i det man hurtigt lærer at hvis man opdrager nogle skvatmikler, så kan det godt være der er flere børn der overlever til voksenalderen, men til gengæld er de ikke særlig meget værd når de skal slås mod sultne løver.

Alle de her udvidelser. Hvad indeholder de?

Hver udvidelse indeholder et nyt monster, enten nemesis eller bytte, og dertilhørende nye bygninger, hændelser, dets kort og nyt udstyr, hvilket så også betyder nye spillerfigurer, så man kan lave jægere med de rigtige våben og rustning. I netbutikken kan man se billeder af helt præcis hvad hver udvidelse indeholder.

Dragon King og Sunstalker er lidt specielle, da de udover at indeholde nye (kæmpestore) monstre til kampagnen også indeholder nye måder at spille kampagne på, som henholdsvis People of the Stars og People of the Sun.

Det lyder virkeligt festligt. Hvor lang tid tager det at spille? Tager man en session og spiller videre med sine krigere og erfaring, eller starter man forfra hver gang?

Et år i kampagnen tager 1-3 timer at spille igennem, afhængigt af hvor mange hændelser og monstre man må tygge sig igennem (og hvor lang tid man er om at beslutte sig for hvad man skal gøre hver gang der skal foretages valg og bygges ting for den sags skyld), jo flere udvidelser, jo mere indhold. Det kan sikkert tage endnu længere tid hvis alting kommer væltende på samme år. Kampagnen varer omkring 20+ år, så der er masser af spilletid for pengene, og med de mange valg undervejs og alternative kampagner i udvidelserne forudser jeg masser af muligheder for at spille det igennem mange gange fremover.

[Nordmannen]

Godt å se at du omfavner din indre japaner med lidt anime-æstetik! Det krevet bare noget doombizarro så kørede du, jo.

[Anaxagorax]

Der er liv og røre i New New Sandnes, for det ser ud til at der snart kommer fint besøg. Kongen har taget notits af vores spirende samfund og sender en budbringer ud for at se hvad vi har fået til. Mon han bliver tilfreds med hvad han ser? Fire håbefulde yngre jægere bliver sendt ud for at møde kongens mand.

Han er vist ikke helt fornøjet. Den første jæger bukker hurtige under til et stød direkte gennem hjertet.

Den næste jæger får hugget hovedet af i et præcist og næsten skødesløst sving med hellebarden.

Tredje offer får knust bækkenet.

Den sidste jæger holder stand og nægter at give efter for overmagten, men da han først mister en arm og derefter får hugget benet af, så er der vist ikke så meget at gøre. Kongens mand er ikke sådan at bide skeer med. Måske vi skulle forsøge at sørge for a kongen er glad.

Men det er hurtigt glemt, det var jo trods alt ikke eliten der blev kastet i grams. New New Sandnes har efterhånden udviklet sig til et driftigt lille samfund, med masser af ting at byde på. Min jæger slår en rival ihjel og tro mod vores samfundsidealer bliver han udråbt til høvding af New New Sandnes.

En maskeret ridder besøger byen og giver min jæger et sværd, med løfte om at komme tilbage senere og teste om han er det værdigt. Det må han nok sørge for at få lidt øvelse med, selvom det umiddelbart er ret så besværligt at ramme noget som helst med. Mon ikke det bliver bedre med lidt øvelse?

Men nu har vi brug for nogle nye og mere interessante måder at beskytte os selv på og slagte sagesløse monstre med, så vi beslutter os for at undersøge en mystisk indhegnet skov vi har fundet. Det lykkes os at forcere porten med kun mindre skader og i skoven finder vi en Flower Knight.

Der er vist ikke nogen andre monstre, der på samme måde pointerer hvem det egentlig er spillets titel hentyder til, som den fredelige Flower Knight. Vi slagter det uden de helt store problemer, selvom han får sin hævn, da det viser sig at nogen af de materialer vi får med os hjem udløser en dødelig pest i vores befolkning. Men vigtigst af alt får vi lavet en fantastisk ny bue og giftige pile, som i det lange løb uden tvivl er et par krøblinges liv værd, så alt i alt en sejr.

Men så møder vi pludseligt Slenderman, hvilket udløser undertrykte minder hos et par stykker af vores ældre og let savlende jægere. Det bliver en af de mest frustrerende og besværlige kampe indtil videre, med et monster der forsvinder og dukker op andre steder hele tiden, indespærrer vores jægere i intetheden og ødelægger vores udstyr og spiser vores minder, så vi ikke kan huske kampen bagefter.

Til sidst lykkes det dog at lokke uhyrligheden til at komme inden for rækkevidde af nogle store økser og min jæger planter det afgørende hug i monstrets hovede. Ud falder en masse sorte frø, som jægeren af uforklarlige årsager spiser og mens de gør ham stærkere, så glemmer han også sit navn.

Vi får vist snart besøg af kongens herold, der skal få styr på tingene. Men først skal vi jagte vores første Phoenix.

[Anaxagorax]

Phoenix er et ganske underholdende bytte. Knap så underholdende er det nok for en af jagtens mandlige deltagere, som på mystisk vis får sine genitalier stjålet på vej til dens rede.

Vi finder hurtigt ud af det er bedst at stå på helt bestemte placeringer i forhold til tidsfuglen, for ikke at blive blæst væk, ældet og generelt blive ramt af ubehagelige ting. Men hvis man også vil have sin bonus for at stå i dens blind spot på samme tid, er der dog særegne farer tilknyttet.

I tillæg til at blive pøllet på er der også risiko for at blive hevet ind i måsen på kræet og blive gylpet op igen i den anden ende tyve år ældre. Nogen gange er man dog ganske heldig og bliver bare badet i sjælden regnbuepølle. Jeg er sikker på at min jæger værdsætter hvilken lykkens pamfilius han er.

Efter kampen står vi med næsten nok materialer til at lave en fuld rustning af, så vi tager ud og slagter en pipfugl mere for at få resten. Det lykkes dog desværre ikke helt at få fuld plade. Til gengæld overlever alle vores jægere og ingen af dem bliver gjort til oldinge, babyer eller helt slettet fra tiden sammen med hele deres stamtræ, så egentlig er vi ganske godt tilfredse.

Næste år vender Lion Knight tilbage. Det skal nok blive underholdende. Og blodigt uden tvivl.

[CigarFace]

Fedt! Udover at KD ser ud til at være fantastisk stemningsfuldt og pisse flot og sjovt, så har jeg ikke så meget at sige lige nu. Det skulle da lige være, at jeg nyder at læse dine battle reports 

[Nixon]

Det lyder virkeligt som noget helt andet. Spændende læsning.
Kan ikke lade være med at tænke på Bloodborne som jeg spiller på PS4 lige for tiden.
Kom bare med mere.

[Anaxagorax]

Der er ganske rigtigt en god dose af samme stemning som i Bloodborne og Dark Souls i Kingdom Death. Både i hele verdenen, såvel som den altid overhængende fare for den sags skyld.

Mere er på vej.

[Honsou]

Det virker som et ret fedt spil, jeg har læst hvert et ord!

Figurerne er også fede, men hvorfor er de stadig ikke malet, du er jo lynhurtig?!

Godt min omgangskreds er lutter fædre med for lidt tid, så jeg ikke bliver fristet til at købe stort ind igen.

[rubber]

Ja, spillet ser virkeligt sjovt og spændende ud. Og det er altid en fornøjelse at læse om indbyggerne i New Sandness og deres prøvelser.

Mvh. Tim

[Anaxagorax]

Rigtig meget er sket for folkene i New New Sandnes siden sidst og jeg har vist været lidt dårlig til at holde tråden her opdateret. Lynstorme, mystiske kæmpeansigter, skumle tandlæger og rustningsklædte kæmper, der talte med tordenstemme og gjorde folk døve, har alle været på visit i vores lille landsby. Selvfølgelig har der også været en masse monstre, både velkomne og uvelkomne.

Lion Knight vendte tilbage og flåede et par folk i stykker, men denne gang fik vi ham faktisk ned med nakken.

De efterfølgende par nemesis-monstre og et par større byttedyr går uden større problemer, faktisk mere nedslagtning end egentlig kamp. Vi føler os selvsikre og på god kurs. Vores jægere er efterhånden blevet ganske veltrænede, de har gode våben og solide rustninger. Vores navnløse konge er en dødsmaskine uden lige og venter blot på at the Watcher stikker næsen frem for at blive makuleret af hans overlegne evner med det mystiske sværd.

Men for lige at få de sidste ressourcer til at færdiggøre et komplet sæt med phoenix-udstyr og et par våben, beslutter de sig til at jage en sådan. Det burde ikke være noget problem, blot endnu een i rækken.

Så indtræffer katastrofen selvfølgelig. Spiral Age sletter i en kombination af frygtelige hændelser og fejltrin i planen to af vores mest erfarne jægere fra historien og de to andre bukker under for monstret.

Hjemme i New New Sandnes bliver kongen slået ihjel af en gal jæger.

Flower Knights forbandelse slår fire af vores alligevel nedkørte og nytteløse beboere ihjel og selvom det var forventet, bliver det endnu hårdere følt da en smitsom pest slår endnu fire folk ihjel.

Alt er faldet fra hinanden og fremtiden ser pludselig ikke så lys ud. Der er kun een ting at gøre, selvfølgelig at gå ud med et brag.

En flok halvgale og krøblede jægere, nu igennem ulykke hævet fra samfundets bund til dets sidste håb, sætter ud for at nedlægge det største bytte de kan finde, dragen.

Radioaktivitet rister dem, lava brænder dem og kløer på størrelse med granvoksne mænd gennemborer dem. De kæmper bravt, men der er ikke meget at stille op i sidste ende.

Da den mystiske ridder vender tilbage til New New Sandnes finder han kun en katatonisk olding, en krøbling og en skrigende galning i det aske og støv, der engang var en blomstrende civilisation. Her er der ikke meget håb for fremtiden, men måske andre mennesker vil vågne med tiden?

Hvis da ikke de finder trøst i tilbedelsen af uhyrlige monstrøsiteter før han kan lede dem på rette vej.

[Raktus]

The madness is astounding! Det er sq ikke småting de stakler bliver udsat for :-)

[Overhamsteren]

Brutalt

Hvor lang tid og hvor mange spilsessioner tog det at nå så langt?

[Anaxagorax]

Jeg tror vi har spillet 10-12 gange á 5-6-ish timer eller deromkring og nåede godt og vel to tredjedele gennem spillet. Det er så også med godt og vel alle udvidelser, hvilket nok også er lidt voldsomt. De fleste af dem nåede vi dårligt nok i gang med alligevel, så dem har vi stadig til gode at få alt ud af.

Med alle udvidelserne får man meget hurtigt XP fordi der sker meget mere hvert år end normalt, men man får faktisk sværere ved at arbejde sig hen mod specifikke mål og ressourcer, fordi der hele tiden kommer noget uplanlagt i vejen man skal håndtere og som kræver liv og koster de ressourcer man netop kæmper for at få fat på. Man skal nok udvælge et par stykker af gangen, så har man også nye og spændende ting til mange flere kampagner i det lange løb.

Undergangen var en god blanding af uheld og fejltagelser. Vi kunne godt se hvad det var vi havde gjort forkert, der gjorde at vi ikke kunne håndtere de forventede altid nærværende katastrofer, så det er egentlig helt i orden. Så har vi forhåbentligvis lært noget af det til næste gang.

Nu er vi så småt gået i gang med en People of the Stars-kampagne.

[Overhamsteren]

Det er sgu seriøst.

Prøvede det en enkelt aften med 3 spillere, dræbte 2-3 løver og en skrigende antilope, imponerende nok uden en eneste død survivor, men svært rigtigt at bedømme noget på så kort et forsøg.