News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

Eksisterende baggrund

Started by VonPanne, 20 April, 2016, 09:12:18

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

VonPanne

Der har været lidt snak om Lethian verdenen som et sted at udfolde sine historier, ikke mindst efter at GW har spist The Old World, mm. Man kan selvfølgelig vælge at ignorere The End Times og fortsætte som hidtil, men grunden til at jeg tager det op er at det har været nævnt som mulighed at andre også gerne ville placere nogle begivenheder i Lethian verdens fluff, f.eks. som variation af at man spiller med sine karakterer i andre sammenhænge også. Det skal naturligvis ikke opfattes som et forsøg på at overtage noget som helst, blot et tilbud.

Kort og godt, hvis man har lyst, er man meget velkommen til at brygge videre på vores verden, opdigte nye steder, lande, historier og andet. Vi beholder os naturligvis retten til at bestemme over alt der sker i kongeriget Lethian, men ellers er der nogenlunde frit spil. Lethian som verden er selvfølgelig meget inspireret af The Old World / klassisk fantasy, men vi vil gerne afkoble os så meget som muligt fra The Old World, så derfor er der også opfundet nye guder, mm. Vi bryder os ikke om idéen med portaler der kan forbinde med andre verdener / dimensioner, fordi det giver noget af den kobling vi søger at undgå.

Såfremt nogen ønsker at skrive noget, så er det nok en god idé at få det koordineret, så der ikke kommer sammenfald. Man kan enten spørge her på boardet, eller skriv til mig på PM, så vi skaber overblik over hvor og hvad der beskrives. Når noget er færdigt, tænker jeg at vi samler det på hjemmesiden, men det kan selvfølgelig også leve i en tråd her på bloggen.


Der var en del tekst og mange historier på den gamle hjemmeside, som jeg stadig ikke har fået lagt op på den nye hjemmeside, så jeg tænker at jeg lige opridser hvad der er beskrevet i korte træk. Lethian kongeriget ligger på et større kontinent, i den sydlige del af kejserpagten Uronas. Uronas er overordnet set relativt fredeligt, men mange hære er bundet i forsvar mod invasion højt mod nord. Syd for Lethian kongeriget ligger en stor ø ved navn Prier. Den minder meget om Lethian af type. Umiddelbart nord for Lethian kongeriget er et mere vildt, åbent område, store skove og sletter, primært beboet af orkstammer, bæstmænd og lignende, men jeg kan ikke huske om det nogensinde fik et navn. Der er dog et kort. Øst for Lethian kongeriget ligger Østhavet (sjovt nok), som er et stort, vildt ocean. På den anden side af det ligger et andet kontinent, men det er ikke beskrevet. Vest for Lethian kongeriget er andre mere civiliserede riger, som der handles med, men de er ikke beskrevet. Et ukendt sted syd-sydøst for Prier ligger sydhavsøen Baluka.

Og det var det. Hvis I ikke kommer i konflikt med ovenstående, er der frit spil til at digte videre. Spørg mig gerne hvis der er noget.

Olsen

Kommer de historier op, som kongerne af Lethian har skrevet gennem tiderne ?

okkel

Heh ideen om et forum opstod ret spontant saa vi skal lige have styr paa hvordan vi fordeler indhold mellem Lethian hjemmesiden, de enkelte aars Lethian og saa dette forum. For nu er dette det helt rigtige sted at poste alt fra flufftekster over tegninger til spoergsmaal om verdenen. Noget vil saa nok blive kondenseret over paa hjemmesiden mens andet kun vil vaere tilgaengeligt her. Saa maa vi se hvad vi ellers finder paa at bruge forumet til paa sigt.

VonPanne

Jeg har nu fået lagt den overordnede historiefortælling der lå på den gamle hjemmeside op på den nye. Den er dog meget ufuldstænding, og der mangler fra de sidste mange år endnu.

http://lethian.misfire.dk/verden/historien