News:

Husk at få skrevet turneringer ind i turneringskalenderen

Main Menu

Introduktion og velkomst

Started by Master Ciaphas, 08 August, 2008, 09:03:00

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Master Ciaphas

Hej,

Velkommen til denne blog, min første af slagsen, hvor jeg vil forsøge at gøre rede for tanker og overvejelser i forbindelse med min hobby.

Indledningsvis, lidt om mig. Jeg er Jørgen Bender, og har gennem de sidste mange år været involveret i den pengemaskine Games Workshop kalder for wargaming. Jeg spiller for tiden udelukket Warhammer 40k, men kom til hobbien gennem fantasy - vel nok som så mange andre.

Det hele startede tilbage i '92, i en latin time, hvor min sidemand, den nye dreng i klassen, Andreas, hev det her spændende kulørte blad frem, hvori der var små malede soldater, der til forveksling mindede om Orc'er. Drengene i klassen (alle 5 af os), spillede rollespil, og straks var jeg hooked. Her var noget der kunne hjælpe os til at visualisere slagnene og kampene bedre. Jeg startede egentligt med at male og samle modeller allerede i '80'er, hvor jeg sad og malede myresoldater og 1/72 modelfly og kampvogne med tandstikker (jeg kan klart anbefale pensler...). At begynde at male "fantasi" soldater istedet var derfor ikke noget stort leap of faith for mig.

Som I kan se her, så har fascinationen holdt lige siden, og jeg kan med en hvis retfærdighed tiltuske mig etiketten "nørd". Derudover er jeg jurist, så det bliver kun værre... ;-)

Nå, nok om det - hobbien gik efter gymnasiet i stampe, og lå stille et par år, hvor jeg ikke fik lavet andet end at male lidt. Modstandere var der ingen af i min omgangskreds, og spilleklubber kendte jeg ikke til. Derudover havde jeg ej heller Internet, så søgning der var heller ikke muligt. Indtil en dag i en familie- arverets manuduktionstime, hvor jeg lagde mærke til en studiekammerat der havde *shock* en d20 terning i sit penalhus....og ved nærmere forespørgsel en High Elf hær. Der var dømt kamp, og min Orc-hær blev hevet ud af deres otium og smidt i kamp...hvor de fik klø.

Efter at have spillet WFB et par år, besluttede vi os for at prøve noget andet - nemlig 40k, hvor endnu en kammerat tilsluttede sig. Min studiekammerat (her kendt som Farseer Rhiadan) valgte Eldar, min anden kammerat (Brother Panis) valgte Tau, og jeg stod med mine brave Dark Angels.

Sidenhen har vi alle fået endnu en hær, og jeg har således også en Tyranid "horde", Rhiadan nogle IG/Daemonhunters og Panis har fået Black Templars.

Denne blog har til formål at holde mig ved ilden - med arbejdet er der efterhånden mindre tid til at male og generelt "nørde den". Det er mit håb der her kan gøres bod med det. Der vil med tiden både komme fluff til mine Dark Angels 3rd Company samt til min Tyranid Splinter Fleet "Chimera"; der vil være noget om terræn - hhv. hvordan mit ser ud, samt de projekter jeg har gang i, samt billeder af figurerne som de efterhånden bevæger sig fra usamlet og umalet, til samlet og grimt malet. But - that is life! Endeligt vil der også være nogle sporadiske battle rapports af forskellig karakter - både normale som Apocalypse Lite.

Min fascination med W40k har altid været "cool"-faktoren. Få - om nogen - andre har magtet at fastholde min interesse gennem godt og vel 16 år. Det episke, historiemæssige beretning som der nu er i W40k synes jeg er fantastisk, og det er noget jeg gerne ser "repræsenteret" i kampene. Der skal være en grund til de forskellige hære "mødes" til en hyggelig omgang død og ødelæggelse. Samtidig synes jeg det er plat på den grumme måde, at en f.eks. 1000 pt hær dukker op med 2 HQ choices. Der skal være "fornuft" i en ufornuftig, irrationel fremtid... :-)

Jeg håber I alle vil nyde denne blog, ganske som jeg vil håbe den kan inspirere mig til at lave noget mere på mine forskellige hære - og hvis jeg opnår det, så vil jeg nyde det i fulde drag!

Mvh
Jørgen

Rhiadan

Jeg ser frem til at følge bloggen, og måske lægge hær til et par battle reports. Det er altid en fornøjelse at spille mod dine smukt malede Dark Angel (chaos) space marines.
The profile formerly known as "Farseer Rhiadan"

Brother Panis

Heps...

Det er vel på tide at jeg præsenterer mig selv, i det jeg er den anden og knap så aktive del af de to gamers i der er moderator på denne tråd.

Jeg hedder Niels og har spillet WH40K i nogle og seks år. Det var Jørgen som fik mig introduceret til 40K. Jeg har i mine unge dage spillet en del Fantasy, dog uden rigtigt at købe nogle figurer og da slet ikke male nogle!

Jeg startede med Tau, men blev træt af dem og startede så en Black Templar hær. Jeg er vild med både deres fluf og deres udtryk, ud over de selvfølgelig er space mariens og dem elsker vi jo alle!  :D

Jeg har malet på min BT hær i nu snart fire år, men da jeg er ikke den hurtigste maler er den langt fra færdig endnu... det er ligesom jeg bliver ved med at købe nye ting i stedet for at færdiggøre dem jeg har!

Da Jørgen forslog denne blog håbede jeg det kunne sætte lidt skub i mit male-tempo og det har det da også gjort (lidt! )

Jeg håber I vil nyde denne blog og vil kunne bruge den som inspiration til jeres egne projekter!

Mvh
Niels
No Pity, No Remorse; No Fear