Rubbers roderier.

Started by rubber, 06 December, 2014, 12:26:05

Previous topic - Next topic

0 Members and 3 Guests are viewing this topic.

rubber

#275
Infinity Yo Jing vs. Ariadna



Youll never find a more wreched hive of scum and valliany

Så blev det tid til mit tredje spil Infinity mod Rasmus 2x4 og mit første spil på klubbens super fede Mos Eisley terræn. Jeg har længe gerne villet spille på det, men der har ikke liiige været noget der passede til det. Jeg fik den tanke at man da burde kunne spille Infinity i det så jeg stillede det op da jeg kom ned i klubben og med en masse scatterterræn, passede det ret fint til formålet, men vigtigts af alt, det ser bare fedt ud!



Min bande, ledet af en Hsien, der er så dyr at jeg ikke tør bruge ham til noget som helst, fire Kuang Shi og en Celestial Guard til at fjernstyre dem, to motorcykler (den ene har en spitfire), Ninjasniperen og en ingenør, der er den eneste der kan løse missioner. Jeg havde prøvet at lave en hård liste og det synes jeg gik ret godt, der er fart over feltet, nogle seje ting, masser af orders og lang rækkevidde (Ninja).

Rasmus stillede en rimelig flink liste af Chasseurs med miner, kossacks, en pige med maskinpistoler, en spetsnaz og en brandmand. Der var masser af infiltration og masser af tricks.


Mit her-gemmer-Ninja-sniperen-sig billede

Vi valgte at spille en mission denne gang, den med antennen i midten og seks konsoller hvor man får points ved at have en engineer der tænder for dem... Vi havde også hemmelige missioner og jeg skulle springe et hus nede i Rasmus deployment zone i luften.



Og her kan man se at jeg ligger ret hårdt ud med at stille min Engineer ude i det åbne, men tæt på en konsol som han kan aktivere i sin tur. Man kan også se en rødhåret pige med maskinpistoler der mener at det skal han ikke. Så min eneste figur der kan løse nogetsomhelst af missioner er taget ud med Rasmus to første ordrer. Så kan jeg lære det.



Jeg lærer også ting om mine nye figurer, især Kuang Shi. Jeg havde lidt forestillet mig at de skulle stå nede bagved og passe på infiltrators og droptroops og bare være ordermonkeys, men de har en regel der siger at de skal rykke frem mod fjenden, et gratis move, men alligevel. Motorcykler har en regel der gør at de kan rykke frem hvis de vil, også gratis.



Den forreste selvmordsstraffefange har overlevet en urimelig mængde ild og sammen med motorcyklisten med spitfiren tager de den rødhårede ud. De er superhårde de Kuang Shi og jeg er ret begejstret for den måde de spiller på. De ligger en masse pres på mostanderen og man kan ikke ignorere dem med deres chainrifles. Og til fem points er man ikke ked af at de dør. Jeg har overvejet at spille med to gange otte, men så bliver det også rigtigt plat.



Da jeg satte terræn op håbede jeg lidt på en undskyldning for at køre en motorcykel op ad trapperne og Rasmus havde reveiled sin chasseur i foregående tur, så jeg drønede op af trapperne og tømte magasinet på min spitfire. Chasseuren reagerede ved at tænde for sin miniflammekaster og det måtte begge lade livet i et episk shootout. Meget cinematisk.



Rasmus Spesnaz ankommer med faldskærm og deler en masse øretæver ud. Jeg tror at han pillede to Kuang Shi og trak en hel masse ild til sig fra flere fronter. Ham skal man passe på!



Rasmus rykker en Kassack frem og jeg afslører min Ninja, der pløkker ham så let som... ret let.



Hun fortsætter med at skyde en chasseur og skyde på brandmanden og sidder faktisk og dækker for det meste af Rasmus mænd. Samtidig er hun ikke til at skyde væk når hun er i cover og er kamufleret. Ninjaen er virkelig god og ret dominerende i de to spil jeg har haft hende med. Måske for god og en lille smule plat? Det finder jeg ud af for nu tager jeg ikke hjemmefra uden. Bemærk desuden Hsien der står og er løjtnant og er så dyr at jeg ikke vil satse på noget med ham... Jeg skal have en billigere løsning næste gang, eller spille flere points.



Det sidste jeg gør i min tur to(!) er at køre min anden motorcykel hen og skyde på Spesnazen. Han går i gulvet, såret, men ikke død. Hård som kistesøm. Motorcyklen klarede returilden med et heldigt armourrul.

Her besluttede vi at stoppe. Der var ingen af os der kunne løse missionen da vi ikke havde nogle ingeneers tilbage og det gav ikke så meget mening at spille videre. Men det var et supersjovt spil, hvor jeg slog lidt bedre end man burde have lov til, men vist også bissede igennem med en rigtig hård liste mod Rasmus lidt flinkere. Spillet havde masser af spændende situationer og det flød ret godt. Det er ret fedt med reaction systemet der holder begge spillere med i spillet hele tiden. Jeg er ret bidt af spillet og glæder mig til at spille og købe noget mere.

Mvh. Tim

merlin

Det er rent guf, det der Tim... Ninja power ;)

Overhamsteren

Bortgives:
Mennesketusindben. Stort set ubrugeligt. Larmer. Savler. Kræver mad konstant.
http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=56662.0

rubber

Tak skal i have. Det så også ret godt ud at spille på bordet... og Ninja!

Mvh. Tim

Master Ciaphas

Fååårk. D'fedt! Dejligt, dejligt at se alle de gallere på baser! Jeg får bestilt baserne til mine romere i denne uge...og så kommer Rom efter dig, din skurk!

ROMA VICTRIX!

...derudover...så synes jeg at en Infinity NeoTerran Capitaline Army begynder at se rigtig, rigtig tillokkende ud...det er godt nok nogle lækre figurer!

rubber

Godt at du synes det, MC. Jeg syntes ligessom at der måtte ske bare lidt med de her gallere. De lå bare og gav mig dårlig samvittighed i skabet. Jeg glæder mig til at se hvordan dine romere ser ud når de er på baser... De imperialistiske bæsettere, GALLIEN ER FRIT!

Derudover synes jeg bare at du skal komme igang med sådan en NeoTerran hær. Som du siger, figurerne er superfede og spillet er også rigtigt godt.

Mvh. Tim

rubber

Frostgrave



Jeg fik luftet mine orcer i Frostgrave by mod troels cronomancers i RTs kampagne i mandags og her kommer en kort skriv om spillet.

Troels havde strikket en ret finurlig mission sammen hvor skattene ikke lå fremme på gaden til at starte med, men man skulle søge efter dem. Det foregikved at man trak perler fra en pose med 30 røde og seks hvide perler, de hvide er skatte og de røde er fusere. Meget random og også meget i Frostgraves ånd.



Min summoner rykker frem, uden at summone (Doh) men får kigget efter skatte. De skulle vise sig at være svære at finde.



Troels gør noget meget uventet og jumper sin ridder ret tæt på mine orcer, men i cover for skydning. Jeg tænker at det nok ikke er det smarteste man kan gøre. En lille ridder, helt alene mod en bande seje orcer... og så er hun en pige!!!



Når man søger kommer der monstre, og jeg søgte meget (de sorte perler viser hvor der er søgt). Hvis man slår en tyver efterfulgt af en tyver kommer der en Wyrm! Her repræsenteret af min meget gamle ral partha drage. Den er ret hård, men den fik ikke spist min onde tryller helt.



En bjørn dukker op på den anden side for at slåsse med mine andre orcer. Den ligner godt nok en stor gorilla, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Den får selskab af et skelet, men begge bliver sendt ud af bordet af de ret seje orcer.



Ridderen som blev sendt frem i et insane courage move tæver her min apprentice efter at have tævet min man at arms og et par orcer mere. Det var lige hende der Brienne af Tarth fra game of thrones, den havde jeg overset. Jeg endte med at bruge en masse energi på at slå på hende og hun endte med at stå tilbage med et enkelt HP efter spillet... Måske var det meget smart alligevel.

Her glemmer jeg at tage flere billeder, men det lykkes os at finde tre skatte, hvor Troels får to og jeg får en. Selv om jeg fik en ordentlig afklapsning på bordet (syv orcer røg ud) ser det ikke så slemt ud ellers. Der er en der misser en kamp og jeg har en masse guld til at opgradere mine mænner. Jeg steg ikke i level (øv) men det gør jeg nok næste gang.

Tak for et sjovt og meget random spil, Troels.

Mvh. Tim

Grobut

Nøjh hvor ser det festligt ud :)
Se mine mini's på: christianbech.dk

Quote from: Daniel aka FatherNurgle d. 28 august 2007
Jeg er simpelhen for ordinær

Kristian

Konge af Lethian!

rubber

Mange tak, begge to. Det var også ganske festligt, FG er et ret sjovt spil hvis man ikke har noget imod en masse randomness og den slags. Og så er kampagnesystemet faktisk ret fint, jeg synes ikke at det virker som om at en bande der er højere level bare autotæver dem der ikke er så høj level. Kom ned pr prøv det en dag.

Mvh. Tim

rubber

#285
AE-Bounty


AE-Bounty er AE-WWII´s scifi pendant, og fungerer meget på samme måde, regelmekanik og army composition mm. Det har jeg aldrig fået spillet, men nu skal det være. Jeg vil sætte et par crews (det hedder banderne i AE) sammen og skrive lidt om hvordan det fungerer i praksis. Der er nemlig ikke noget pointsystem, men en template som man sætter sit crew ind i i stedet. Det er lidt anderledes end hvad man nu er vant til, men det fungerer godt i praksis.


Fra højre til venstre: Kurt Russel, Guirilla, silverager og Dr. Red
Jeg vil spille med mine seje aber fra pulp city, som jeg har købt fordi at de er seje og aber, men ikke helt har noget at bruge dem til som sådan.

Det første man skal gøre er at vælge en crew size; her kan man vælge two-man crew, veteran crew, standart crew og large crew. Jo mindre crew, jo færre og sejere tropper har man og jo større crewet bliver, jo dårligere bliver de. Jeg vælger et veteran crew, for det er en lille bande seje aber der er tale om her. Det giver mig to veteran valg og to regulat valg, eller et valg pr. abe om man vil.

Derefter vælger man om det skal være Bounty hunters (nogle ret seje individer) mercenaries (jack of all trades) eller pirates (mange valg og nogle sjove regler). Jeg vælger Bounty hunters til mine aber, for det passer bedst til dem.

Så skal man jo vælge en profil der passer til sine figurer, og der er en ti forskellige til hvert crew, så der er god mulighed for at finde noget der passer.

Guerilla (aben med gatling kanonen) bliver til en duster, og jeg opgraderer ham til veteran (man kan vælge mellem green, regular, veteran og elite tropper og de har henholdsvis en, to, tre eller fire actions pr. tur.). Duster er en heavy weapon type, der kan vælge fra heavy type våben. Her vælger jeg en HRF Slugthrower, som passer ret godt til ham. Jeg kan vælge en pistol til ham, og han får en slugthrower pistol og et stykke gear må jeg vælge, så her vælger jeg et articulated weapons harness, som gør at han kan gå og skyde. Så langt, så sejt.

I veteran crew templaten må jeg vælge en hero og det bliver også Guerilla, der bliver en brute, så han får +1 i cc (close combat), +2s (strength), +2wounds og er unstoppable, en særregel (for dem er der også nogen af) der gør at han er svær at få ned med nakken.

Tilsidst vælger jeg en race til ham, og det bliver en Pollux, der giver -1 til ranged combat (altså en bedre) og skillsne night vision (han kan se om natten) og reluctant (han er svær at få til at rallye).

Hans profil ser så sådan her ud:



Guerilla, Veteran Duster:

M 3 RC 3+ CC 4 A 4 S 5 Dr 5 W 5

HRF slugthrower, artikulated weapons harness, slugthrower pistol.

Ret let ikke? Jeg skriver lige stats på de andre uden at gå ligeså meget i detaljer:



Silverager, Vetaran Head taker:

M 3 RC 5+ CC 5 A 3 S 5 Dr 5 W 3

*Melee master, solo, berserk, unstoppable

Shock gloves, cybernetic arms, redundant vital organs



Dr. RedRegular Duster

M 3 RC 3+ CC 3 A 4 S 3 Dr 5 W 2

*Solo, Night vision, reluctant

Rocket launcher, Slugthrower pistol, HE rockets



Kurt Russell, Regular Lurker

M 4 RC 4+ CC 3 A 3 S 2 Dr 5 W 2

*Hidden deployment, Solo, small stature

LRF slugthrower, fragmentation grenades, sword.

Nogle af gear tingene giver stat boosts, dem har jeg bare inkluderet i statlinen, for en nemheds skyld.

Sådan ser aberne ud, jeg skal bare lige vælge et dirty trick til dem, som er en lile ting som man lige kan gøre for at drille modstanderen, f.eks. at en unit løber tør for ammunition i en tur, at man kan aktivere to enheder i træk, rallye sine tropper eller sådan noget der kan være rart hvis man bruger det rigtigt.

Sådan laver man et crew, let nok ikke? Jeg strikker et crew mere sammen af mine gamle dark eldar som de kan slås mod, og så kommer der forhåbentligt en kamprapport om det i nær fremtid.

Mvh. Tim

Overhamsteren

Frække frække aber altså :P
Bortgives:
Mennesketusindben. Stort set ubrugeligt. Larmer. Savler. Kræver mad konstant.
http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=56662.0

rubber

Quote from: Overhamsteren on 05 November, 2015, 16:10:27
Frække frække aber altså :P

Det er lige den slags kommentarer der gør at aberne er vrede. De er trætte af at blive pryglet, nu er det jeres tur, siger de.

Mvh. Tim

Overhamsteren

https://www.youtube.com/watch?v=m0CcswBjn7Y

Kunne forresten nok godt lokkes til at spille en dag hvis det er. :)
Bortgives:
Mennesketusindben. Stort set ubrugeligt. Larmer. Savler. Kræver mad konstant.
http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=56662.0

rubber

Det lyder godt, Rasmus. Der skal nok komme rig lejlighed til at spille noget AE-Bounty, jeg skal bare lige være helt klar.

Mvh. Tim

merlin

Er vild med gorillaen med motorbøssen :)

rubber

AE-Bounty

Sonny og jeg havde et spil Bounty her for lidt siden og jeg havde lidt tænkt mig at lave en meget detaljeret og forklarende kamprapport, men jeg må efter spillet erkende at jeg lige skal have et par spil mere for at få helt styr på reglerne. Så her er der mere nogle billeder og lidt tekst.



Det gik ned i Mos Eisley spaceport og her er aberne stillet op mod Sonnys... Bande scifi mænd. Der blev placeret fem counters rundt om på bordet og dem havde vi så seks ture til at få fat i.



Vi rykker frem mod hinanden og skyder vildt omkring os.



Ovre på min højre side gik min nærkampsabe Silverager efter et objektiv, men Sonnys leder mentalist står lige rundt om hjørnet og skyder og kaster spells...



Guerilla dækker Kurt Russell der tager et objektiv med sin gatling, der virkelig kan sende noget bly ud i byen. Vi blev hurtigt ret klar over at det er en god ting at komme i dækning.



Sonnys krigerdude samler et objektiv op.



Squid gegen Affe. Silverager jagter psykeren.



Der er dømt mexican standoff mellem guelilla og sniper fyren. De er bedre til at skyde en masse end til at gøre nogen egentlig skade.



Gotcha! Gorillaen med robotarmene får fat i psykeren efter et heldigt initiativ rul og river ham i stumper og stykker.



Aberne er kommet til den konklusion at det ikke nytter noget at skyde om sig når man ikke kan ramme noget og får slået sniper fyren i gulvet. Det efterlader mig med nogle sårede aber og Sonny med ikke flere figurer på bordet. Et win til mig, der dels skyldes at mine aber var en smule bissede og dels at Sonny bare altid havde en etter på terningen når det virkeligt galdt. Men vi tog det meget som et spil til at opfriske reglerne og det fik vi da, samtidig med at det var ret sjovt.

AE-Bounty har virkelig meget at byde på, synes jeg, det kan være meget ubalanceret og man skal lige finde et niveau hvor man har nogle seje ting med, men ikke knækker bogen totalt. Det gælder vist mest om at holde lidt igen med sig selv tror jeg. Men systemet er godt til at spille små skirmishes og til at bruge nogle figurer som man måske ikke helt ved hvad man skal bruge til.

Jeg er i hvert fald klar på at spille det noget mere, og jeg har en piratbande klar som nok snart skal hærge ude i en fjern, fjern galakse.

Mvh. Tim

Silva

Det ser sjovt ud! Er det ikke også et spil man kan bruge mine nyindkøbte USAriadna grunts til, tænker jeg?  :D Jeg vil OGSÅ prøve at spille på et fuldt belagt Mos-Eisley-bord!!!

rubber

Hej Silva. Det er også rigtigt sjovt. Du kan sagtens bruge dine Infinity grunts til AE-Bounty, faktisk passer de fleste infinity ting perfekt til spillet. Det er dog også muliget at spille Infinity i Mos Eisley terrænet (der bare er så fedt at skubbe dukker i).
Det er i det hele taget ret let at få figurer passet ind i spillet, det er en af de ting der gør det så fint.

Mvh. Tim

rubber

Infinity Yo Jing



Så har jeg fået nogle forstærkninger til mine hærgende horde af kinamænd, her i form af en kanon monteret på et powersuit.



Ikke så gode billeder, men malejobbet er også ret rushed (det er det meste jeg laver, i know). Jeg tror kameraet var mere begejstret for Mos Eisley end for min dukke.



Og en afløser til ninjaen (man skal helst have en eller anden overraskelse med) en tigersoldat der hopper ned på kamppladsen og skyder og ser sej ud. Jeg tror ikke gennemsnitslevealderen er så høj for sådan en fyr, men sådan er det jo også tit i Infinity.



Jeg skal spille 300 points mod Rasmus i morgen og jeg vakler lidt mellem en liste med en masse figurer (15) og mange ordrer eller en lille bande på ca. 10 mand der så bare er lidt sejere. Nu må vi se...

Og så for at vise at der også sker noget på de andre  fronter, lidt maling på mine 15 mm gallere:



Der er ca fire timers arbejde i dem og der mangler nok ca seks før de er færdige, men nu er jeg begyndt på dem så er jeg ret optimistisk om at få dem klar til starten af december, hvor Master Ciaphas har udfordret til kamp med sine dovne latinotyper.

Mvh. Tim

TF Riley

Jeg smiler over det velplacerede "Undskyld Danmark"! :D

Den velopdragne og høflige verdenserobrer siger altid undskyld, før han plyndrer landet, brænder byerne ned og voldtager og myrder alt omkring sig.

rubber

Ja, selv om man er en uvasket barbar kan man jo godt have lidt manerer.????

Og det er lidt sjovt med teksten, jeg så det først da jeg lagde billedet op.

Mvh. Tim

Master Ciaphas

Det ser skam godt ud, Tim! Dejligt at se det store fremskridt på dine gallere...jeg er i gang med at få renset nogle slingers og archers, så de kan blive klar til at forsvare deres juleforrådskammer....

Mvh
Master Ciaphas

rubber

Uha, ja. Et Julescenarie er en rigtig god ide. Jeg glæder mig til at se hvordan dine romere bliver. Smid nogle billeder op, MC.

Mvh. Tim

rubber

#299
Infinity -  Yo Jing vs. Nomads

Så fik Rasmus og jeg spillet med 300 points, første gang for mig og første gang mod Rasmus Nomads. Endnu engang var Mos Eisley byen hvor der blev kæmpet om... ikke rigtigt noget, vi spillede bare slå hinanden ihjel, bare for at gøre det hele lidt lettere.



Karateklanen klar til kamp. Jeg har en mand i super-power-armour med hypermagnetisk kanon (invincibles Yan Ho) med og en Tiger soldat til at afløse ninjaen der er for vild og overpowered. Ellers er det gamle kendinge, motorcykler, selvmordsstraffefanger, en wu ming med boarding shotgun som jeg havde store forventninger til, en crane agent og en ingenør og nogle celestial guards. Jeg havde femten mand med i alt, en ordentlig stak orders gav det og en mase at holde styr på.



Mos Eisley set fra Rasmus bordende. Nomads har også masser af infiltrerende enheder og triks i ærmet. Jeg var meget spændt på hvordan det her skulle gå.



Fra min side, masser af mænd at holde styr på... Og få over bordet uden at blive helt smadrede af den skumle type der står med et HMG og har total reaction (skyder med fire terninger i min tur også).



Meget af Rasmus tur går med at ræse en hacker/minør ned på min baglinie. Han er svær at spotte og endnu sværere at ramme.



Min Crane agent bruger sin reaction på at spotte ham. Hun får hovedet blæst af som belønning for hendes besvær.



Efter det løber han ned og skyder min Engineer og ligger en mine lige ved siden af min store gruppe mænd... Av en hård fætter. I min tur får en celestian warrior skudt minen og mit super suit får hackeren ned med nakken, men hold da op jeg var godt presset.



Min Motorcykel med combiriffel kører frem for at tage en bandit med limpistol ud. Han bliver da også slået ud, men når tilgengæld at lime min motorcykel fast med sit crowd control våben. Så han genererer stadig en ordre, men må ellers ikke gøre noget... Det mest imponerende er at han ikke vælter på cyklen. En anden røver står klar til at gøre det af med ham.



Inde på midten går min heavy invincible ud for at dominere midten af bordet og for at tage kampen op mod HMG gutten... Det er en ret skidt plan der i første tur koster ham et wound fra en sniper (der er så meget sniper at man ikke kan se ham) og en Nomad hacker hacker hans suit så han står stille et ret dårligt sted. Han bliver taget ud runden efter, uden at have imponeret synderligt, men Rasmus har brugt en del energi på ham...



Jeg praler med at jeg sagtens kan klare alle saves på min bike, og det gør jeg... I første omgang, derefter er han ude. Lige nu har jeg ikke ret meget tilbage at gøre godt med, og de fleste af mine dukker står ret skidt... Jeg er ret presset nu og der skal et eller andet helt fjollet til for at jeg ikke bare bliver tværet af bordet.



Tadaaa. Ind kommer min tiger soldat, der lander perfekt og flot med en boarding shotgun (der rammer på 19 eller under når der ikke er nogen modifiers) og skyder en af de mindre farlige mænd i venstre hjørne af billede nr. 2 med Rsasmus deployment zone.



Samtidig kører min motorcykel med spitfire ud og hævner sin kammerat. Fire skud er bare rigtigt lækkert.



Min Tiger soldat fortsætter sin killing (get it?) spree og skyder hackerlægen på billedet, en sniper og en robot, eller ca 102 points samlet på en runde. Og det var ham jeg tog i stedet for min OP ninja... Nu lysner det hele lidt op for mig og jeg skal faktisk bare dræbe for ti points, så er Rasmus på under 75 points og har tabt pr. default.



Men jeg skal heller ikke miste for meget. Her er der endnu en hacker der springer frem fra sit skjul og skyder på min Kuang Shi selvmordsstraffefange. Han klarer dog sit save.



Min Wu Ming står lige bag ved ham og er klar til at tage hackeren ud hvis selvmordsbomberen ikke kan klare den, intet kan gå galt med den plan...



Lige indtil Wu Ming en bliver hacket som en reaction og går i stå midt i det hele, hans powerarmour er overtaget af tarvelige virusser. "upload af porn commensed" Jeg har nu en ordre tilbage og skal bare finde ti points... Her hjælper Rasmus mig og siger at min Spitfire motorcykel da kan prøve et potshot på hans HMG gut... Jeg skal bare have en treer for at kritte. Let nok?



Jada. Jeg får med et heldigt skud taget HMG fyren ned. Han var ellers en rigtig pine hele spillet, dominerede meget af bordet og var bare meget farlig.
Men jeg vinder spillet, måske ikke så meget på taktisk snilde, som på held, men sådan er det jo.

Det her spil var bare meget, meget tæt, super spændende og ret sjovt. Det er plads til langt mere isenkram i 300 points og der er en masse at holde styr på, men det er også ret sjovt at have en stor bande på bordet. Næste gang tror jeg at jeg vil prøve med lidt færre, men sejere figurer ad gangen, så må vi se hvordan det kommer til at gå.

Jeg ved ikke hvor meget mere jeg vil bygge videre på mine kinesere nu. Jeg tror at jeg skal have to - tre mere og så er det det for nu. Der er en escalition league der snart starter op i klubben og jeg tænker på om ikke det kunne være sjovt at starte nogle Aleph op, selv om de virker ret svære at spille med.Ellers har jeg jo kinesere nok til at være med der også.

Men tak for spillet, Rasmus, det må vi gøre igen.

Mvh. Tim