News:

Husk at læse reglerne for brug af forummet - Læs dem her

Main Menu

Mig og hobbyen

Started by Pille, 24 February, 2016, 15:21:12

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Pille

I denne tråd vil jeg lave et overblik over hvilke spil, jeg er interesseret i, og kommentere på nogle af de forskellige regelbøger jeg får købt og læst. Jeg vil løbende poste, hvilke spil og projekter jeg på nuværende tidspunkt er fokuseret på.

De senere par år er jeg virkelig blevet opmærksom på hvor mange interessante regelsæt, der findes derude i verden. Blogs, podcasts og youtube videoer har været medvirkende til dette, og jeg vil nok forsøge at anskaffe mig en stor samling løbende, også selvom jeg ikke altid vil få spillet dem, men fordi jeg er synes det er sjovt at læse regelsæt. I første omgang er det primært forskellige historiske spil, jeg vil læse, men vil sikkert også falde over fantasy og Sci-fi regler fra tid til anden.

EDIT: 09-07-2018 ændret lidt i hvordan jeg har lavet listen
Den følgende liste er regler/spil, som jeg har eller kunne være interesseret i at få. Listen er ikke nødvendigvis udførlig. Beløbene i parentes er cirka beløb i kr. den dag de er tilføjet listen. Listen er lavet for at give mig selv et overblik over hvad der er derude, og en nogenlunde priside fra diverse sider.

Man er meget velkommen til at spørge til de forskellige spil og regler og indlede diskussioner. Jeg vil meget gerne høre om andre folks meninger om spillene. Fortæl endelig også om spil du kender og beundrer. Det er altid rart med lidt inspiration.

Langt de fleste regelsæt i denne liste kæmper om min opmærksomhed. Jeg bliver let imponeret af gode regelsæt og får lyst til at starte hære og spille. Hvad jeg rent faktisk ender med at spille, afhænger som regel af min lille spillegruppe og hvad vi lige har lyst til.

Jeg vil prøve at rangere de forskellige regler i forhold til, hvor gode de er til solospil.
1. - Uegnet til solospil.
Kerne mekanikker fungerer ikke med solo spil
2. - Ikke optimalt til solospil.
Nogle mekanikker gør det svært at spille solo
3. - Fungerer til solospil.
Enkelte mekanikker kan måske ikke bruges, men spillet er overvejende egnet til solospil
4. - Godt til solospil.
Spillets mekanikker gør det godt til solospil, eller spillet indeholder ingen mekanikker der ikke kan bruges til solospil
5. - Særdeles velegnet til solospil.
Spillet er decideret udviklet med solospil in mente.

Ancient to Medieval
Hail Caesar - Har - solospil 4
Sword & Spear - Har - solospil 3
L' Art de la Guerre - Har - solospil 4
Swordpoint - Har
Field of Glory - Har (Ipad)
Ancient & Medieval (Neil Thomas) - Har - solospil 4
One-Hour Wargaming - Har - solospil 4
Polemos SPQR - Har (PDF)
Mortem et Gloriam - Har
Soldiers of God (Artorus Games) - set hos North Star(213), Frontline(224), Firestorm(192), Sally(213)
Deus Vult (Firestorm Games) - set hos North Star(255), Frontline(202), Firestorm(230), Wayland(230), Sally(217)
Clash of Empires (Great Escape Games) - set hos North Star(213), Frontline(233), Firestorm(192), Sally(213)
Impetus - set hos North Star(213), Frontline(239), Firestorm(192)
Kings of War Historical - set hos North Star(170), Frontline(185), Firestorm(153), Wayland(136)
Warmaster Ancients - ebay
In Death Ground (Ruga-Ruga) - set hos North Star(85), Frontline(126)
Centuria (Torriani Games) - set hos North Star(196), Frontline(202)
War & Conquest - set hos Frontline(306)
De Bellis Antiquitatis - set hos On Military Matters, Ebay(?), Caliver(209)
To the Strongest - set hos Caliver(170)
Piquet - set hos Caliver(128) (Bemærk dette regelsæt kræver supplementer for at kunne spilles)

Renæssance/Pike & Shot
Pike & Shot (Warlord) - Har solospil 4
Liber Militum: Tercio - Har
By Fire & Sword - Har
The Kingdom is Ours - Har
Baroque (Impetus) - set hos North Star(213), Frontline(239), Firestorm(192)
Impetus - set hos North Star(213), Frontline(239), Firestorm(192)
Principles of War - set hos North Star(85), Frontline(80), Sally(68)

Black Powder/Napoleon
Black Powder (Warlord) - Har solospil 4
Honours of War - Har
Land of the Free - Har
Rebels and Patriots - Har
Black Seas - Har
Principles of War - set hos North Star(85), Frontline(80), Sally(68)
Tremble Ye Tyrants (Ruga-Ruga) - set hos North Star(85), Frontline(90)
Blücher - set hos North Star(281), Frontline(285), Sally(278)
Maurice - set hos North Star(226)
Grand Battles Napoleon (Siege Works Studios) - set hos North Star(170), Frontline(179), Firestorm(153)
Republic to Empire (The League of Augsburg) - set hos North Star(213), Frontline(240)
The War of Three Kings (The League of Augsburg) - set hos North Star(255), Firestorm(230)
General d'Armee - Har
Rank and File - set hos Frontline(145)
March Attack - set hos Frontline(193)
Napoleon at War - set hos Frontline(202)
Et Sans Resultat - set hos Caliver(251)
Over the Hills

American Civil War
Glory, Hallelujah (Warlord) - Har solospil 4
Altar of Freedom - Har (PDF) - solospil 1
Polemos ACW - Har (PDF)
Longstreet - set hos North Star(213), Frontline(216)
Pickett's Charge - Har
Fire and Fury - set hos Frontline(270)

WWI
1914 (Great Escape Games) - set hos North Star(128), Firestorm(115), Sally(128)
Through the Mud and Blood (Too Fat Lardies) - set hos North Star(136), Frontline(138), Firestorm(77), Sally(136

WWII
Flames of War - Har - solospil 3
Bolt Action - Har - solospil 3
Battlegroup - Har - solospil 2
Blitzkrieg Commander - Har
Iron Cross - Har - solospil 2
Rules of Engagement (Great Escape Games) - set hos North Star(85), Firestorm(192), Arcane(213), Sally(85) - Lidt tvivl om ikke det er forskellige udgaver
Rommel - Har - solospil 2
Chain of Command - Har - solospil 3
What a Tanker! - Har
I Ain't Been Shot, Mom - Har

Skirmish
SAGA - Har solospil 3
Lion Rampant - Har - solospil 4
Open Combat (Second Thunder) - set hos North Star(255), Firestorm(230), Sally(255)

Fantasy
Warhammer - Har
Mordheim - Har
Warmaster - Har
Middle-Earth - Har - solospil 2
War of the Ring - Har - solospil 2
Age of Sigmar
Kings of War - Har (PDF, ældre version)
Dragon Rampant - Har - solospil 4
Sword & Spear Fantasy - Har - solospil 3
Frostgrave
Oathmark - Har
Warcry - Har

Sci-fi
40K - Har - solospil 3
Epic Armageddon - Har - solospil 3
Beyond the Gates of Antares - Har
Horizon Wars - Har
Star Wars: X-Wing - Har
Star Wars: Armada - Har
Kill Team - Har
Adeptus Titanicus - Har

Supplementer
Hail Caesar
•Army Lists: Biblical & Classical - Har
•Army Lists: Late Antiquity to Early Medieval - Har
•Rome' Dacian Wars - Har
•Germania - Har
•Age of Caesar - Har
•Shield Wall - Har
•Britannia
Swordpoint
•Classical Armies - Har
•Medieval Army Lists
•Dark Age Armies
•Chariot Army Period Lists
•Charlemagne
Field of Glory
•Rise of Rome - Har (Ipad)
•Storm of Arrows
•Immortal Fire
•Swords & Scimitars
•Legions Triumphant
•Eternal Empire
•Decline and Fall
•Wolves from the Sea
•Swifter than Eagles
•Oath of Fealty
•Empires of the Dragon
•Blood and Gold
•Lost Scrolls
Pike & Shot (Warlord)
•The Devil's Playground - Har
•To Kill a King - Har
Black Powder (Warlord)
•The Last Argument of Kings - Har
•Albion Triumphant vol. 1: The Peninsular Campaign - Har
•Albion Triumphant vol. 2: The Hundred Days Campaign - Har
•Glory, Hallelujah - Har
•Rebellion - Har
•Zulu
•Blood on the Nile
•A Clash of Eagles
Across a Deadly Field - Har
•The War in the East - Har
•The War in the West
Battlegroup
•Kursk
•Barbarossa
•Tobruk
•Torch
•Overlord
•Market Garden
•Blitzkrieg - Har
•Fall of the Reich
Flames of War (version 4)
•Afrika Korps - Har
•Desert Rats - Har
•Fighting First - Har
•Armoured Fist - Har
•Avanti - Har
•Iron Cross - Har
•Enemy at the Gates - Har
•Ghost Panzers - Har
•Red Banners - Har
•Bagration: Soviet - Har
•D-Day: American - Har
D-Day: German - Har
SAGA
•Age of Vikings - Har
•Age of Hannibal - Har
•Age of Invasions - Har
•Age of Magic - Har
•Age of Crusades
Oathmark
Battlesworn - Har
Oathbreakers - Har
Bane of Kings - Har

Pille

#1
Regelsæt og Osprey hylderne  :)


Pille

Som en ny ting vil jeg løbende poste, hvilke spil og projekter jeg har gang i på nuværende tidspunkt.

Et hurtigt overblik over 2016:
Jeg startede året med at have gang i Flames of War. Steffen og jeg snakkede meget om at lave et kæmpespil, som involverede 4 kompagnier på begge sider. Det blev dog aldrig til mere end at fik lavet nogle lister og et scenarie (og købt nogle flere modeller).
Jeg deltog i Tankfactory turneringen i februar måned. Baggrunden var at jeg tænkte at det var en god måde at få spillet nogle spil og blive motiveret til at male nogle figurer. Det var en super hyggelig turnering, selvom mit spil ikke var prangende. Jeg håber at kunne deltage i flere turneringer fremover, men det vil altid være afhængigt af om FoW lige er i fokus for mig. (Tankfactory 5 bliver ikke til noget, da jeg pt. er mere fokuseret på andre projekter).

Et andet stort projekt i starten af året begyndte, da Steffen, Thorbjørn og jeg besluttede os for at stille et Pike & Shotte spil op til DFFCON16 i marts måned. Vi havde kun et par måneder til at forberede os, så vi besluttede os for at lave et standard spil hvor en svensk hær skulle møde en kejserlig tysk hær. Det lykkedes os samlet at få male de to hære op, og jeg fik malet lidt terræn også. Desværre var der kun 2 spillere, der deltog i spillet, men ikke desto mindre var det vældig fornøjeligt. Vi vil helt sikkert gerne stille endnu et slag op til næste års DFFCON, måske endda med list større ambitioner  :)

Resten af foråret brugte jeg på antik krigsførelse. Jeg havde allerede tidligere begyndt at læse om forskellige nye regelsæt, jeg ikke havde hørt om før. Og til DFFCON fik prøvet et af dem, nemlig Sword and Spear, og var vældig imponeret. Jeg fik indkøbt både Sword and Spear og L'Art de la Guerre regelsættene og en masse figurer til både antikke romerske og spanske hære, egyptiske og sumeriske hære, samt middelalder engelsk hær. Jeg fik prøvet et par enkelte spil, men kom desværre ikke længere end det.

Fokus skiftede i stedet for til Epic Armageddon. Her fik Steffen og jeg lokket Thorbjørn med, og vi deltog alle i en lille intro turnering i Rogue Trader i slutningen af maj. Her fik jeg malet en lille Tau hær færdig og turneringen var rigtig fin. Kort efter startede vi en Epic kampagne op, som kører henover sommeren.

Så nu er vi i august og fokus er i øjeblikket på primært to spil/projekter. Jeg har stadig gang i Epic. Der er blevet købt Giant Fanatic billet til Epic turneringen i dag, og jeg skal have malet en Eldar hær op. Jeg har netop brugt Eldarerne i vores kampagne, og har fået malet lidt figurer. Så de næste par måneder kører kampagnen bare sammen med turneringsforberedelse, da både Steffen og Thorbjørn også skal med. Der skal males hær og spiltestes liste.

Jeg er dog samtidigt startet op på et andet projekt. Eller rettere genstartet. Tilbage i august 2013 begyndte jeg et soloprojekt hvor jeg malede to små amerikansk borgerkrigshære op i løbet af efteråret. Jeg havde store planer om at lave to store hære og lave et scenarie fra slaget ved Gettysburg. Som sædvanlig døde projektet lidt ud, men jeg fik dog malet de to hære færdige og tænkte, at jeg nok skulle vende tilbage igen en dag. Her i foråret 2016 udgav Warlord Games så deres amerikansk borgerkrigs supplement til Black Powder, og det købte jeg naturligvis. Kort efter købte jeg så nye figurer og er nu begyndt at kigge nærmere på dem. Så jeg håber at få udvidet mine malede ACW hære her i løbet af efteråret.

Pille

Nå, mange af de planer og forestillinger jeg havde, da jeg skrev sidste post engang i august 2016, gik absolut ikke helt som planlagt. I slutningen af året mistede jeg lidt motivationen af forskellige årsager og endte med en pause på over 3 måneder fra al spil og hobby relaterede ting.

Men nu er jeg tilbage ;D

Jeg skruer lige tiden tilbage til efteråret 2016. Som nævnt nedenunder så skulle jeg deltage i Epic turneringen til Giant Fanatic, hvilket gik ganske fint da jeg vandt turneringen. Vi var dog kun 4 mand, så konkurrencen var sparsom, men sjovt var det da.
I det andet projekt jeg arbejdede på, nemlig Den Amerikanske Borgerkrig, fik jeg udvidet hærene med lidt flere regimenter, men det gik så i stå igen, da jeg mistede motivationen til al hobby.

Så spoler vi frem til slutningen af februar måned, hvor jeg fik en PM fra Torben her på Powerfist (som jeg faktisk stadig besøgte dagligt selvom jeg ikke spillede eller lavede noget andet med hobbyen). Torben ville høre om jeg var interesseret i at mødes og spille et historisk spil, da han havde en romersk hær, men ikke så mange potentielle spilmodstandere i Kalundborg, hvor han boede.
Muligheden for at spille noget historisk hjemme hos mig selv var lige præcis det jeg havde brug for til at komme i gang igen  :)
Vi aftalte at mødes en søndag i marts hvor vi spillede to spil Sword & Spear, hans romere mod mine spaniere. Nogle rigtig hyggelige spil, og det sjove er at hans figurer var 6mm og mine 10mm, men det fungerede egentligt fint, i det vi begge bare var opsat på at få spillet lidt med vores figurer. Torbens figurer var så rigtig flot malet, mens min desværre kun var spraymalet, men forhåbentligt kan jeg få ændret på det en dag. Men stort tak til Torben for at få mig i gang, og jeg håber vi kan mødes igen en anden gang til noget historisk spil.

Det har dog ikke været historiske spil, som jeg har kastet mig ud i her i foråret, men derimod Epic Armageddon endnu engang. Dette fantastiske spil bliver ved med at lokke, og det er da også det spil jeg har klart flest figurer og hære til, og endda flere af dem malede. For at motivere mig selv til at få spillet og malet har jeg meldt mig til kvalifikationen til det danske hold til EEC (Epic ETC), som afholdes i København til sommer. Om end jeg ikke er den helt store turneringsspiller, så er det nu meget sjovt og se om man kan være med.

Traditionen tro for mig er hovedet straks blevet fyldt op med en masse planer, projekter og andre tåbelige ideer. I første omgang vil jeg dog fokusere på Epic. Jeg håber at jeg har fået tanket en masse motivation op igen, så jeg kan få lidt liv i bloggen igen  :D

God spillelyst derude

Martin

Master Ciaphas

Fedt at læse, at du har fået gejsten igen! Det sker nogle gange, og så er det jo rart, at der er folk der villige til at trække end med frem igen!

Derudover er det en rigtig interessant samling regler du har læst dig igennem. Har du overvejet kigge på Chosen Men, som er noget Napoleonic skirmish eller Sharp Practice der er samme?

Pille

Quote from: Master Ciaphas on 03 April, 2017, 21:23:10
Fedt at læse, at du har fået gejsten igen! Det sker nogle gange, og så er det jo rart, at der er folk der villige til at trække end med frem igen!

Derudover er det en rigtig interessant samling regler du har læst dig igennem. Har du overvejet kigge på Chosen Men, som er noget Napoleonic skirmish eller Sharp Practice der er samme?

Jeg har faktisk lige læst om Chosen Men igår i Wagames Illustratred, men selvom jeg gerne vil prøve spillene, så tror jeg ikke det er noget jeg umiddelbart ville begynde at samle på. Hvis jeg skulle begynde at male 28mm, så ville jeg nok hellere bruge energien på SAGA eller Bolt Action  :)

Pille

En lille opdatering efter sommerferien.

Det meste af foråret og starten på sommeren har jeg været fokuseret på Epic Armageddon. Det er lykkedes mig at få malet lidt forskelligt på flere, hvilket har været ret dejligt. Faktisk fik det mig til at tage en beslutning om kun at spille med malede figurer i Epic, da jeg nu har variation nok i hære og units til at stille lidt forskelligt.

Jeg har også fået spillet en del Epic spil, inkl. en spilledag hjemme hos mig selv, hvor vi startede 6 mand. Det var sjovt og hyggeligt, og det var en god følelse for mig at kunne stille 3 spilleborde op med ganske anstændigt terræn  :)

Derudover har jeg meldt mig til European Epic Competition (Epic ETC) her til september, hvilket nok skal blive ganske sjovt. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hær. Valget står mellem Eldar og Space Marines. Begge er dog malet færdige (bortset fra nogle SM objektiver) så det skal bare afgøres inden deadline.

Ikke overraskende holdt fokuset på Epic dog ikke evigt, og i starten af sommeren begyndte jeg at få lyst til andre spil. Det startede faktisk med at jeg blev i 40K universet, da jeg blev nysgerrig på 8. ed. af Warhammer 40K. Jeg har altid været vild med figurerne og universet, men ikke så meget med reglerne. Efterhånden som jeg læste lidt om den nye edition blev jeg lidt hooked og endte med at købe nogle brugte figurer (først lidt ved et tilfælde og derefter lidt mere bevidst), samt den nye regelbog og indexbøgerne. Planen var at jeg ville spille det mere skirmish agtigt fremfor de helt store slag, men det gik lidt i stå igen.

Jeg begyndte nemlig at læse nogle Wargames Illustrated på vej hjem fra arbejde (jeg har abonnement men havde ikke læst dem i et halvt års tid), så inden længe faldt interessen over på historiske spil. Sommerferien er en farlig tid, hvor jeg får ekstra tid til at tænke på diverse projekter og regler, og denne sommerferie var ingen undtagelse. I løbet af mine 3 ugers ferie nåede jeg igennem projektovervejelser i antikken, byzantinske hære, 7 årskrigen, Flames of War og flere andre perioder/krige. Og et par af dem er nu blevet reelle projekter.

Det hele startede med at jeg en dag tænkte på, at selv om jeg havde mistet lysten/interessen i at male Epic hære, så kunne det måske være en ide at male andre 6mm hære. Det var gået ret fint med at male Epic, så måske ville det også gå hurtigere, hvis jeg malede historiske 6mm hære i stedet for de 10mm hære jeg havde gang i. Der var jo kun en måde at finde ud af det på, så straks i gang med at overveje hvilken periode/hære det skulle være.

Jeg havde flere overvejelser. Jeg tænkte længe på at starte et projekt som mit ACW projekt i 10mm. Det vil sige lave to hære på samme tid. I sidste ende blev det dog til 2 separate projekter. Det første er en antik romer hær, som udgangspunkt baseret på Pompeius' hære i borgerkrigen. Baggrunden for det er at med sådan en hær så kunne jeg spille mod Torben, som også har en 6mm antik hær, og potentielle modstandere er jo altid et godt kriterie for at starte et projekt.

Det andet projekt kom af at da jeg nævnte mine overvejelser overfor mine sædvanlige spillekammerater, Steffen og Thorbjørn, så var de ikke sene til at hoppe med (så man kan ret beset sige at det er deres skyld at jeg har endnu et projekt). Vi snakkede frem og tilbage om hvilken periode/krig vi skulle kaste os ud i. Vi endte med 7 årskrigen, som vi også havde snakket om at gøre i 10mm, men aldrig kommet
videre med. Så inden længe vil der stå 6mm historiske figurer på malebordet og jeg er spændt på hvordan det vil forløbe.

Jeg nåede også i sommerferien at få købt nye regelbøger og supplementer. Udover diverse 40K bøger fik jeg købt de nye bøger til Flames of War 4. edition og den nye Bolt Action 2. edition. Jeg fik også købt Swordpoint regler plus bogen til antikke lister, Sword & Spear fantasy versionen, samt To Kill a King, English Civil War supplement til Pike & Shot. Man skal jo nødigt slippe op for læsemateriale  :D





Til sidst vil jeg lige nævne nogle kommende planer for bloggen. Som man kan læse andetsteds så blev jeg ramt af Photobuckets ændringer af vilkår, så størstedelen af bloggen er nu uden billeder. Da det vil kræve et for stort arbejde at få billederne tilbage (og jeg vil ikke betale for photobuckets nye abonnement), så vil jeg reorganisere bloggen så snart jeg får mulighed for det af en moderator.

Til aller sidst vil jeg lige dele et par billeder fra en spilledag jeg havde med 3 kammerater i sidste uge. Der blev spillet Bolt Action, Flames of War og Black Powder American Civil War. Det var vældig hyggeligt og meget nørdet  ;D






Pille

Projekter og maling
Som mange andre i hobbyen, så har jeg en tendens til at akkumulere større mængder af figurer og starte projekter, som jeg aldrig helt kommer i gang med og på ingen måde får afsluttet. I forbindelse med min "genstart" af hobbyen har jeg tænkt en del på projekter og hvordan jeg får malet min samling.

Her i weekenden fangede jeg mig selv i at tænke på at starte en masse nye projekter, vel vidende at jeg aldrig vil få det malet. Jeg forsøger ihærdigt at stoppe mig selv, eller i det mindste prøve at gå lidt mere struktureret til værks. Som sædvanlig bliver jeg hurtigt inspireret når jeg læser Wargames Illustrated, diverse regelbøger, diverse historiebøger, ser et eller andet i fjernsynet eller andre steder, ja nogle når jeg bare sidder og kigger ud på græsplænen. Kort sagt skal der ikke meget til før jeg får lyst til at starte nye projekter. Heldigvis koster sådan noget typisk en del penge, så jeg holder mig lidt tilbage til tider, men ikke altid.

I mine tidligere Warhammer dage startede min hobbygruppe og jeg tit og ofte malekampagneprojekter op, da vi alle var forholdsvis dårlige til at få malet vores figurer. Planen var som regel at vi startede med små hære, som så skulle vokse langsomt, mens man fik det malet samtidigt, og man kun måtte spille med de units/figurer man havde malet. Oftest skete en af to ting (eller begge dele). Enten fusede det hele ud og vi blev optaget af andre spil eller projekter (som heller ikke blev malet), eller også fik vi anskaffet os alt for store hære, som vi ikke kunne overskue at få malet (og derefter gik videre til andre projekter). Faktisk fik jeg aldrig malet en hær færdig via nogle af disse malekampagner.

Jeg kan nu ellers godt lide ideen og tanken med sådanne malekampagner, eller bare maleprojekter generelt hvor man langsomt men sikkert får udvidet og malet sin hær. Jeg har nogle gange forsøgt mig med samme koncept efter vi rykkede videre fra Warhammer. Udfaldet har dog været det samme. Det største problem for mig er som regel, at størrelsen på hæren bliver for stor og uoverskuelig at male, da jeg alt for hurtigt får købt nye figurer til samlingen. Denne tendens er ikke blevet nemmere efter jeg er overgået til primært 6 og 10mm figursamlinger, da man her oftest lige så godt kan købe en hel hær med det samme.

De (få) hære jeg rent faktisk har fået malet færdige er oftest sket i forbindelse med deltagelse i diverse turneringer, Warhammer Tomb Kings og Epic Tyranid og Eldar hære, og i visse tilfælde har jeg købt malede figurer og så selv færdiggjort hæren, Warhammer Empire og FoW tysker hær. Det nærmeste og bedste jeg kommer på en hær, hvor jeg har forsøgt at male roligt og løbende, har været mine ACW hære. Her købte jeg to armypacks, Union og Confederate, og spillede ikke før jeg havde fået malet det hele. Derefter købte jeg 2 nye armypacks, som jeg (stadig) er i gang med at male op. Sidste år begyndte jeg på en 6mm antik spansk hær, som jeg faktisk er ved at få afsluttet nu, men i stort set alle tilfælde hvor jeg begynder at male nye hære, så mister jeg motivationen inden jeg bliver færdig.

Ideelt set kunne jeg godt tænke mig et forløb, hvor jeg køber og maler en unit af gangen. Muligvis to units hvis jeg maler for begge sider på samme tid, hvilket nok vil være tilfældet i øjeblikket. Men med 6/10mm hære er det bare urealistisk, da det aldrig kan betale sig at købe så få figurer af gangen. Det ville nok kun være realiserbart, hvis jeg boede lige ved siden af Pendraken eller Baccus (hvilket nok ikke ville være helt sundt alligevel). Det kunne selvfølgelig lade sig gøre, hvis jeg lavede 28mm projekter i stedet for. Jeg vil meget gerne lave en SAGA, Dragon/Lion Rampant, Bolt Action (vi ignorerer lige nu den bunke tyskere jeg har liggende) eller anden skirmish hær, men jeg ved at jeg hurtigt ville gå død i at male 28mm, da jeg bare ikke har evnerne og tålmodigheden til det.

Det mest oplagte projekt jeg burde gå i gang med er selvfølgelig at få malet alt det jeg har liggende i forvejen, 10mm ACW og ancient Sumer/Egypt, 6mm ancient Romans og 18th century English, adskillige 15mm WW2 og 6mm Epic figurer, plus en del andet. Men der er nu noget sjovt ved at starte nye projekter, planlægge hære og slag, farver og baser. At udføre det er til gengæld en helt anden sag.

Så der er ikke noget simpelt og godt svar på hvordan jeg får styr på alle mine eksisterende og ønskede projekter. Jeg prøver at gøre det lidt pragmatisk, og bare blive glad hvis jeg rent faktisk får afsluttet noget, plus at jeg stadig kigger lidt på gode måder at købe malede figurer på.

Men hvad med jer andre? Er der nogle af jer, der har et bestemt malesystem for jeres projekter, eller er I så disciplinerede at I får alt malet, inden I går videre til næste projekt? Hvad motiverer jer til at få malet? Og hvordan har I det i det hele taget med om figurerne/hærene skal være malet eller ej? Og hvad skal mit nye projekt være og hvordan kan jeg male det en unit af gangen?

Frede

Det som har virket helt vildt godt for mig. Er at jeg har sat mig det mål at jeg bruger mindst 30 minutter om dagen på at male/hobbyprojekter. Det er 99,9% af tiden muligt at finde 30 minutter. Jeg tager dem fra tid jeg ellers ville have siddet og stenet foran fjernsynet eller computeren. Som regel er det lige når jeg kommer hjem fra arbejde og inden der skal laves aftensmad og puttes børn. Det er også en god måde at "slukke" for arbejdet. Nogle dage bliver det kun lige til en halv time andre dage bliver den halve time til flere. Men det betyder faktisk enormt meget for motivationen at man rykker en lille smule hele tiden.

Jeg har ikke nogen plan for hvad jeg skal nå eller hvilke figurer jeg skal male. Jeg har lidt af hvert så jeg ligesom kan tage det som lysten byder. Men en halv times maling om dagen løber faktisk ret hurtigt op. Jeg har også før oplevet at blive overvældet af bjerget af umalede ting. Men det har hjulpet helt gevaldigt at fokusere på at bruge noget tid på det, i stedet for at fokusere på alt det man gerne ville nå.

Hvis det giver mening?

- F -

rosenaa

Jeg har selv det problem at have for mange ting stående umalet - og at købe mere ind til flere projekter...

Jeg gør det samme ind i mellem stadigvæk... men jeg har lavet et system  :)

Jeg har i biblioteket en række skuffer og skabe som indeholder de ting, som jeg endnu ikke har fået lavet færdig
Disse kan indeholde en hvis mængde, så er der mere eller kommer der mere til, så det ikke kan være i skabene, smider/giver/sælger jeg det som ikke kan være der først..

Jeg har mine færdige hære i andre skuffer (og har en begrænset del af dem) - så vil jeg lave en anden hær, så skal den kunne passe ind i det eksisterende system, er der ikke plads, må noget ud, før der kan blive plads (ofte ryger den ind i "ikke færdige projekter" skabet - dog se oppe)

De hære som jeg på den måde har genereret fylder jo så en skuffe - og de ting som hæren indeholder ligger i skuffen
På den måde kan jeg tage en skuffe ud af gange og male det som er i den
Og jeg bliver ikke presset til at male alt sammen på en gang - kun det som er i den specielle skuffe som jeg tager ud

Jeg har flere skuffer, hor hæren er delvis malet - men efterhånden som tiden går, bliver der flere og flere færdige hære og færre dele og figurer som flyder...

Naturligvis tager jeg en hær frem og laver om ind i mellem - men den samme regel gælder her  :)
Whiskey ! Single Malt naturligvis...
Tidligere Smith Legetøj og Hobby - H. Wittrock - Dansk Hobby - Rødovre Hobby - Holmberg Hobby
______________________________________
http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=37262.0

Pille

Quote from: Frede on 06 June, 2018, 15:01:34
Det som har virket helt vildt godt for mig. Er at jeg har sat mig det mål at jeg bruger mindst 30 minutter om dagen på at male/hobbyprojekter. Det er 99,9% af tiden muligt at finde 30 minutter. Jeg tager dem fra tid jeg ellers ville have siddet og stenet foran fjernsynet eller computeren. Som regel er det lige når jeg kommer hjem fra arbejde og inden der skal laves aftensmad og puttes børn. Det er også en god måde at "slukke" for arbejdet. Nogle dage bliver det kun lige til en halv time andre dage bliver den halve time til flere. Men det betyder faktisk enormt meget for motivationen at man rykker en lille smule hele tiden.

Jeg har ikke nogen plan for hvad jeg skal nå eller hvilke figurer jeg skal male. Jeg har lidt af hvert så jeg ligesom kan tage det som lysten byder. Men en halv times maling om dagen løber faktisk ret hurtigt op. Jeg har også før oplevet at blive overvældet af bjerget af umalede ting. Men det har hjulpet helt gevaldigt at fokusere på at bruge noget tid på det, i stedet for at fokusere på alt det man gerne ville nå.

Hvis det giver mening?

- F -

Det giver rigtig god mening  :D

Jeg har selv brugt lidt samme koncept, da jeg startede med at male mine 10mm ACW hære. Jeg prøvede lidt sidste år at have noget forskelligt stående klart på malebakken, hvor tanken så var at male bare lidt på det der nu fangede min lyst den dag. Desværre var det omtrent lige på samme tid, hvor jeg mistede motivationen helt, så kom ikke så langt med det, men måske skal jeg prøve igen.

Pille

Quote from: rosenaa on 06 June, 2018, 15:56:15
Jeg har selv det problem at have for mange ting stående umalet - og at købe mere ind til flere projekter...

Jeg gør det samme ind i mellem stadigvæk... men jeg har lavet et system  :)

Jeg har i biblioteket en række skuffer og skabe som indeholder de ting, som jeg endnu ikke har fået lavet færdig
Disse kan indeholde en hvis mængde, så er der mere eller kommer der mere til, så det ikke kan være i skabene, smider/giver/sælger jeg det som ikke kan være der først..

Jeg har mine færdige hære i andre skuffer (og har en begrænset del af dem) - så vil jeg lave en anden hær, så skal den kunne passe ind i det eksisterende system, er der ikke plads, må noget ud, før der kan blive plads (ofte ryger den ind i "ikke færdige projekter" skabet - dog se oppe)

De hære som jeg på den måde har genereret fylder jo så en skuffe - og de ting som hæren indeholder ligger i skuffen
På den måde kan jeg tage en skuffe ud af gange og male det som er i den
Og jeg bliver ikke presset til at male alt sammen på en gang - kun det som er i den specielle skuffe som jeg tager ud

Jeg har flere skuffer, hor hæren er delvis malet - men efterhånden som tiden går, bliver der flere og flere færdige hære og færre dele og figurer som flyder...

Naturligvis tager jeg en hær frem og laver om ind i mellem - men den samme regel gælder her  :)

Interessant system. Jeg har min figursamling stående på reoler i garagen, og jeg har gået og overvejet om jeg skulle prøve en ny måde at organisere samlingen på, som måske kunne motivere til lidt maling og færdiggørelse af projekter. Jeg vil have dit system i tankerne  :)

rosenaa

De bliver hellere ikke støvede  ;)
Whiskey ! Single Malt naturligvis...
Tidligere Smith Legetøj og Hobby - H. Wittrock - Dansk Hobby - Rødovre Hobby - Holmberg Hobby
______________________________________
http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=37262.0

Pille

I sidste uge fik jeg endnu en bunke bøger ind af døren. Jeg har en stor svaghed for at købe bøger, og denne svaghed er ekstra sårbar, når det drejer sig om bøger der handler om både figurspil og historie  :D

Efter jeg opdagede nogle af de bøger jeg har nævnt i tråden om solospil, varede det ikke længe før jeg var inde på bogreolen.dk og fylde kurven op igen. Denne gang blev det til følgende bøger:


Ancient & Medieval Wargaming af Neil Thomas er en udvidelse af hans Wargaming an Introduction, som jeg havde købt tidligere. Bogen indeholder regler for perioden, som han deler op i Biblical, Classic, Dark Age og Medieval, samt interessante overvejelser over hvordan krigsførelse ændrede sig i løbet af perioden.
Jeg er i gang med at læse bogen, og selvom reglerne ikke er noget særligt, så synes jeg det er meget spændende at læse om de forskelle i hære og taktik som han fremlægger. I hans hær lister prøver han også at redegøre for hvilke enheder, man kan (gen)bruge i andre lister, hvilket er en fin lille detalje. Jeg vil ihvertfald anbefale bogen, som en god indføring i Ancient og Medieval wargaming.

A Wargamer's guide to the Early Roman Empire er endnu fin lille bog, som jeg fik læst hurtigt efter jeg fik den. Forfatteren Daniel Mersey har en god og underholdende skrivestil og han har blandt andet skrevet spillene Lion/Dragon Rampant, som er nogle af mine yndlingsregler.
Bogen indeholder gode beskrivelser af de forskellige enheder, både taktisk og udrustningsmæssigt, i perioden, samt en fin oversigt over de forskellige større slag, der blev udkæmpet. Derudover er der et kapitel, hvor han beskriver forskellige regelsæt som kan bruges, og indblik i hvilke forskelle der er på regelsættene. Eneste man ærgrer sig lidt over er hvis han ikke nævner nogle af ens egne personlige favoritter  :P
Der er også en god oversigt over hvilke større figurfabrikanter der findes for de sædvanlige figurskalaer, hvilket selvfølgelig er øjebliksbillede fra bogen oprindelsestidspunkt (hvilket naturligvis også gælder for regelbogsoversigten), men ikke desto mindre en fin detalje.
Alt i alt en fin hurtig læst bog som jeg også vil anbefale, både til nybegyndere i perioden, men faktisk også til kendere som bare godt kan lidt at læse om perioden.

Tabletop Wargames - A designer's & writer's handbook har jeg købt, da jeg altid synes det er sjovt at læse om metaet i hobbyen. Jeg har som sådan ingen ambitioner om at lave mine egne regler, omend jeg ofte har tænkt på at lave nogle solospils regler, som inkorporerer mange af de spilmekanikker, som jeg er vild med fra diverse regelsæt. Så måske kan bogen inspirere i den retning.

The Wargaming Compendium har jeg set nævnt og anbefalet flere steder i diverse blogs. Det er en kraftig sag på over 500 sider, og jeg glæder mig meget til at få den læst, hvilket nok bliver i løbet af sommerferien. Igen er vi ude i noget meta- og baggrundslitteratur, som jeg altid har stor fornøjelse af at læse. Jeg vil kommentere yderlige på de to sidstnævnte bøger, når jeg engang har fået tygget mig igennem dem  :D

Pille

Projekter, projekter, projekter
For at give alle mine figurindkøb en form for dybere mening så hjælper det ofte at kalde det "projekter". Det lyder i hvert fald bedre end figurafhængighed eller noget lignende.

Jeg tænker at mine projekter kan deles ind i 3 kategorier. Bemærk at disse projekter gælder generelt indkøb af figurer og ikke kun om hvad der skal males, om end der oftest vil være et sammenfald, især da jeg er mere opmærksom på at få malet min samling end før.

Den første kategori er "jeg vil bare have så meget som muligt". Der er ingen begrænsninger eller mål som sådan, bortset fra måske muligheden for at kunne stille med alt, der er muligt i den pågældende hær. Det var sådan de fleste af mine Warhammer hære blev samlet. Nuværende er det mest mine generelle Flames of War og Epic Armageddon samlinger, der kører efter dette princip.
Der er en del ulemper ved denne måde at samle hære på. Jeg får oftest købt alt for meget, alt for hurtigt. Jeg har alt for meget umalet liggende. Jeg er nemmere tilbøjelig til at hoppe på diverse figurudsalg både i butikker og privat salg. Fordelen er at man har muligheden for at spille meget store slag og kan vælge og vrage mellem enheder, når man laver hære.
En måde hvor jeg forsøger at sikre at jeg ikke køber uanede mængder af figurer er ved at lave det som maleprojekter, hvor jeg for eksempel kun køber en armypack af gangen. Det har indtil videre fungeret bedst med 6mm historiske hære, da jeg ikke vil sætte disse figurer på base før jeg har malet dem. Derfor giver det sjældent mening at købe mere.

Den anden kategori er, hvor man laver en hær til et vist point antal ud fra diverse hærlister. Ideen er her at man fastlægger mere eller mindre præcist hvordan hæren skal se ud. Det kan være til en turnering med et vist point antal eller bare størrelsen på en standardhær. Min Epic Tau hær er nok det bedste (og muligvis eneste) eksempel på dette. Senere hen kan man altid udvide hæren, som jeg også har haft tanker med omkring Tau hæren. Det er også en god måde at lave maleprojekter på, hvor man bygger hæren langsomt op, mens man maler den.
Jeg kan umiddelbart godt lide ideen bag disse projekter, da de som udgangspunkt jo er afgrænset. Og de fungerer også rigtig fint som maleprojekter. En ulempe er at man kan finde ud af, at hæren ikke er optimal, og derfor ønsker at ændre den, så inden længe vil hæren vokse sig større end først planlagt. Et andet problem er at det er ofte kan være svært at holde sig inden for det planlagte. Hvis nu der er tilbud på figurer til hæren et sted, hvis man ser et godt ebay opslag, eller bare får lyst til at spille et større slag med hæren.

Den tredje kategori ligner lidt nummer to, bare lidt mere specifik, nemlig hvor jeg prøver at genskabe et historisk slag med de korrekte hære. Egentligt har jeg kun tilnærmelsesvis begyndt på sådan et projekt med mine ACW hære, uden at det aldrig rigtig kom i gang på den måde. Men det er projekter som jeg ofte har tænkt at jeg gerne ville lave, især efter jeg er begyndt på historisk figurspil og endt lidt alene i Sorø. I 6mm skala kan de dog være lidt svære at udføre uden at anskaffe sig for mange figurer, da man jo oftest køber dem i større mængder. Disse projekter kan også indeholde terrænindkøb for at lave den historiske slagmark så korrekt som muligt.

Selvom jeg deler det op i 3 kategorier, så vil projekterne ofte rykke lidt rundt i kategorierne, men jeg vil gerne prøve at være lidt mere struktureret i min tilgang til hobbyen. Om end jeg ved at det er umådeligt svært for at mig at overholde, da jeg nemt bliver fristet. Indtil videre prøver jeg at holde mine impulsindkøb til bøger (hvilket også tager en del budgettet som så også er med til at holde uplanlagte figurindkøb nede).

Lige pt. går jeg med følgende ideer til projekter i hovedet:
-   Historisk slag, gerne et mindre et der er nemmere at overskue og udføre. Der er mange muligheder i forhold til periode (praktisk talt hele verdenshistorien er interessant for mig), men jeg kigger især på perioder hvor der er figurer til (primært Baccus), og gerne hvor der er god litteratur til, eksempelvis Osprey bøger, regel- eller kampagnebøger, Wargames Illustrated artikler osv. Det store spørgsmål er om jeg skal gøre det ud fra eksisterende samling, (hvilket kunne være American War of Independence, American Civil War, Ancients) eller starte en ny periode/hær (Dark Age, 100-årskrigen, War of the Roses, English Civil War, måske endda Napolenskrigene).
-   Jeg har længe gerne ville lave noget fantasy, men ved ikke helt hvordan og i hvilken skala. Jeg overvejer både 6/10mm hvor jeg kan lave store slag, men også 28mm hvor jeg vil lave hære til Dragon Rampant reglerne. Jeg er lidt i tvivl om lidt af det fantasy-agtige ryger, hvis man laver det i mindre skala hvor det kan være svært at se den store forskel på figurerne. Kan man se forskel på et menneske og en elver i 6mm? Derudover virker udvalget ikke helt så godt som med historiske hære, om end det kan skyldes at jeg ikke har kigget så grundigt.
-   Apropos Rampant så vil jeg også gerne lave en hær til Lion Rampant. Det kunne netop være en præcis 24 points hær, så jeg på den måde begrænsede mig. Alternativt ville en SAGA hær også være interessant. Som nævnt andetsteds så er jeg dog bekymret for om jeg ville få det malet.
-   Derudover prøver jeg at få mig til at koncentrere mig om eksisterende projekter frem for at indkøbe nye ting. 10mm ACW og 30-årskrig og 6mm Ancients, som jeg allerede er i gang med, og 10mm Biblical (Egypt og Sumer) og Medieval english som jeg har liggende usamlet. Og så er der selvfølgelig mine Flames of War og Bolt Action samlinger, som trænger til lidt opmærksomhed.

Så endnu en lang smøre omkring mine projekter. Jeg skriver disse ting, blandt andet for min egen skyld, da det er en fin måde at få lidt overblik over alle de tanker og ideer jeg har, og måske strukturere det lidt. Men jeg skriver det også for at høre, hvordan I andre arbejder med projekter og måske hvilke ideer og drømme I har om fremtidige projekter.

rosenaa

Jeg gør primært som du i dit Andet Projekt...

Og finder jeg så udaf, at en hær ikke er optimal - så spiller jeg med den igen og igen og igen til jeg har lært den at kende.
For mig bliver den så optimal, da jeg bliver nød til at lære dens stærke side og dens svage og spille med begge i vente

Mine ynglingshære i FOW er Italien - som jeg faktisk har lært så godt at de er begyndt at vinde  ;D
(Og inden jeg solgte dem WH Dværge, som næsten altid vandt)

Det gør så også, for jeg har mange hære, at jeg så laver en helt ny hær, mere end at "skille" den hær jeg kender ad...  :)

Og det forhindre mig dog ikke at fortsætte med at samle sammen til 101 Ariete (mener jeg regnede ud at den er på 25000point i FOW tal)
Whiskey ! Single Malt naturligvis...
Tidligere Smith Legetøj og Hobby - H. Wittrock - Dansk Hobby - Rødovre Hobby - Holmberg Hobby
______________________________________
http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=37262.0

Frede

En anden ting som har hjulpet mig med at kæmpe imod de værste impuls/over køb. Er at jeg har sat mig et fast hobby budget pr. måned, som jeg ikke må overskride. Hvis jeg vil have noget som koster mere, så må jeg spare op fra mit budget. Man kan nemlig godt blive fanget ind i at det er sjovere at planlægge en hær og købe ind til den end egentlig at bygge og male den. De eneste tidspunkter, hvor jeg tillader mig selv at gå over budget er hvis jeg har malet alt det jeg allerede har købt i den måned. Så har man en lille belønning i det.

- F -

Pille

Quote from: rosenaa on 14 June, 2018, 16:10:10
Jeg gør primært som du i dit Andet Projekt...

Og finder jeg så udaf, at en hær ikke er optimal - så spiller jeg med den igen og igen og igen til jeg har lært den at kende.
For mig bliver den så optimal, da jeg bliver nød til at lære dens stærke side og dens svage og spille med begge i vente


Ja, jeg tænkte faktisk godt på det, da jeg skrev mit indlæg, men glemte at få det med. Nemlig at det også er en god ting, at man ikke altid spiller med optimerede hære, hvilket den fremgangsmåde kan fremme.

Quote from: rosenaa on 14 June, 2018, 16:10:10
Og det forhindre mig dog ikke at fortsætte med at samle sammen til 101 Ariete (mener jeg regnede ud at den er på 25000point i FOW tal)

Wow, det lyder som et imponerende projekt. Det er da også sådanne drømme jeg til tider har. Der er bare lidt lang udsigt til at jeg får det gjort  :)

Pille

Quote from: Frede on 15 June, 2018, 08:36:06
En anden ting som har hjulpet mig med at kæmpe imod de værste impuls/over køb. Er at jeg har sat mig et fast hobby budget pr. måned, som jeg ikke må overskride. Hvis jeg vil have noget som koster mere, så må jeg spare op fra mit budget. Man kan nemlig godt blive fanget ind i at det er sjovere at planlægge en hær og købe ind til den end egentlig at bygge og male den. De eneste tidspunkter, hvor jeg tillader mig selv at gå over budget er hvis jeg har malet alt det jeg allerede har købt i den måned. Så har man en lille belønning i det.

- F -

Jep, den metode har jeg også tit overvejet. Jeg har bare haft svært ved sætte den begrænsning på mig selv, uanset hvor fornuftig den måtte være  :P

Pille

Så fik jeg læst "Ancient & Medieval Wargaming" af Neil Thomas færdig. Det var ganske fornøjelig læsning og en god generel introduktion til wargaming i de fire perioder, som forfatteren har delt bogen op i, nemlig Biblical, Classical, Dark og Medieval.

En ting som jeg gerne vil fremhæve ved reglerne og bogen er måden, som hærene bliver lavet på. Hver hær er på 8 units, og hver hær har en liste over mulige units de kan vælge. Her er et eksempel på den indiske hær i den klassiske periode. Alle listerne indeholder de ting man kan se her.


Der er ikke nogle særlige scenarier. Et slag er som et pitched battle, som ender når en side har mistet 75% af hæren, altså 6 units. Det betyder faktisk, at listerne ikke er 100% balanceret op imod hinanden, da særregler og generel komposition af units i en hær, kan være afgørende for hvor god hæren er. Det er måske ikke særlig "spille" venligt, men det er egentligt lidt mere realistisk, da historiske hære jo sjældent var balanceret op imod hinanden.
Efter hvert periode afsnit er der et battlereport kapitel, hvor forfatteren gengiver et historisk slag spillet med reglerne. Igen er hver hær på 8 units, og lavet ud fra de lister han har lavet. Det er faktisk et ret god eksempel på hvordan man kan lave historiske slag med nemme midler og uden det nødvendigvis behøver at være 100% korrekt. Det handler om at få følelsen af at man spiller det historiske slag.



Så hvis man er interesseret i en god indførelse til wargaming i perioden, og måske få inspiration til nye hære man vil starte, så er bogen anbefalelsesværdig. Det er måske tvivlsomt om reglerne og listerne er gode nok i forhold til nogle af de andre jeg kender (Hail Caesar, L'Art de la Guerre, Sword & Spear), men de er godt sted at starte.

Som en lille sidenote så fik jeg lige et par nye bøger ind af døren forleden dag. Jeg tilmeldte nyhedsmailen fra Warlord Games og som velkomstgave gav de 15% rabat på køb på deres side. Da de samtidigt havde fri fragt for køb over 10£, så var det en svær fristelse at modstå. Så jeg bestilte lige nedenstående supplementer til henholdsvis Hail Caesar og Black Powder. Og ja, jeg overvejer naturligvis hvilke hære, der skal startes op på den baggrund  :D


Pille

Så kom der lige lidt nye bøger ind af døren. Som sædvanligt at det ikke fordi jeg har behov for flere regelsæt inden for de perioder, men jeg er altid nysgerrig efter at læse nye regelsæt.


Chain of Command er dog et spil, som jeg længe gerne har villet kigge nærmere på, siden jeg prøvede det til DFF CON for et par år siden. Da spillet er på platoon niveau er det også et godt spil at bruge til at få malet nogle figurer, da det jo ikke kræver helt så meget. Min spillekammerat Steffen og jeg er da også begyndt at samle vores hære, så forhåbentligt får vi prøvet det inden længe (og malet vores hære).

De tre andre regelsæt har jeg læst om enten i Wargames Illustrated eller på diverse blogs, så dem er jeg bare lidt nysgerrige på. Kan være jeg prøver nogle solo spil slag med dem en dag, hvis de egner sig til det  :)

Pille

En lille update efter ferien  :)

Som man kan se diverse steder i bloggen, så er der sket lidt af hvert.

I min første uge fik jeg spillet både L'Art de la Guerre med mine nymalede 6mm ancient hære og Altar of Freedom med min American Civil War samling. Det var virkelig fede spil, og det er en stor personlig fornøjelse at få spillet historiske spil med malede hære. Endda malet af mig selv  :D

Jeg fik dog ikke malet i min 3 ugers ferie. Jeg tænkte på det flere gange, men fik aldrig taget mig sammen. Det gik op for mig at det skyldtes at jeg faktisk havde mere tid til rådighed end jeg normalt har. Da jeg som sådan ikke er specielt vild med at male, så det passer det mig fint til hverdag at bruge et par timer der til at male. Men i min ferie havde jeg mere til at lave andre ting, så det gjorde jeg. Det er vigtigt for mig at malingen ikke skal være pligt, men mere noget jeg gør af lyst, ellers mister jeg hurtigt lysten.

Så snart ferien var slut begyndte jeg da også at male igen. Jeg er i gang med at male russiske WW2 15 tropper til Chain of Command. Det går også ret godt, og indtil videre er det lykkedes mig at male en squad per aften-malesession. Jeg har stadig nogle support choices jeg skal have malet, og jeg håber også få malet lidt andet ekstra WW2 mens jeg er igang.

Udover de spil jeg spillede i starten af ferien, så har jeg primært beskæftiget mig med WW2. Der er blevet indkøbt flere bøger til perioden, både FoW army books og forskellige regelsæt. Og så har jeg spillet Panzer Corps (Soviet Corps udvidelsen), hvilket altid er en fornøjelse  ;D

Som altid har jeg adskillige planer og projekter, både i hovedet men også sat fysisk i gang. Jeg håber naturligvis at de bliver til noget, men foreløbigt nyder jeg at beskæftige mig med diverse figurprojekter, og jeg har stadig god motivation til at få malet, så det skal selvfølgelig udnyttes.

Jeg håber I andre har haft en god sommer og har god vind med jeres projekter  :)



Pille

Så kom der lige lidt nyt ind til 2. Verdenskrig  :)



Da både regelsæts- og Osprey samlingen er vokset en del har jeg måtte udvide pladsen til 3 hylder, som det kan ses i anden post i denne tråd  :P

Pille

En lille update på mit nørdeliv. Det har ligget meget stille, meget længe. Det har simpelthen været for svært at få det til at fungere for mig desværre. Ikke at jeg ikke har haft lysten, men jeg ved, at jeg ikke formår at holde motivationen til figurspil i gang ret længe af gangen, så jeg er (meget langsomt) begyndt at pakke ting lidt væk. Skulle der dog komme nogen lokalt i Sorø, som mangler nogen at spille med, kan jeg nok sagtens lokkes i gang igen.

Jeg har dog startet en anden form for nørderi, da det er for en stor del af mig til bare helt af opgive. Jeg er begyndt at kigge på og spille brætspil, mest soloversioner. Jeg har startet en tråd her i bloggen, hvor jeg skriver lidt mere om det.

Så der er altså stadig liv i mit nørdeliv  :)

Pille

Så er jeg tilbage  :)
I starten af december blev jeg sygemeldt med stress på grund af en meget dårlig leder. Efterhånden som jeg fik tænkt lidt over tingene, indså jeg at det var noget, der faktisk havde påvirket mig gennem længere tid. Jeg kunne se, at situationen på jobbet også påvirkede mit hobbyliv. Hvilket betød at jeg havde svært ved at overskue hobbyen, uanset hvor meget jeg end gerne ville beskæftige mig med den. Jeg har nu fået en fornuftig opsigelsesaftale med øjeblikkelig fritstilling, så jeg kan finde et nyt job og komme videre.
En af de første ting min læge sagde til mig var, at jeg skulle lave noget som gjorde mig glad. Det fik naturligvis mine tanker hen på figurspil, og langsomt men sikkert er det blevet en del af min hverdag igen.
Indtil videre har jeg primært læst lidt Wargames, Soldiers and Strategy og snakket med en gammel spillekammerat om diverse ting. Og jeg er begyndt at overveje lidt projekter, enten gamle eller nye. Figursamlingen står stadig ude i garagen, som dog er blevet fyldt op med en masse skrammel, så der skal jeg i gang med at rydde op, så jeg kan komme frem til figurerne.
Jeg skal stadig finde ud af, hvordan jeg skal få spillet. Jeg regner med at fortsætte med solokarrieren, men overvejer naturligvis også hvilke muligheder jeg har for at komme ud og spille med andre.
Lysten til projekter i alle retninger er uformindsket, men jeg skal selvfølgelig passe på ikke at blive for ambitiøs, så jeg bare bliver skuffet igen. Udfordringerne for mig ved hobbyen har jeg beskrevet andetsteds i bloggen, og de har som sådan ikke ændret sig. Forhåbentligt er jeg dog mere mentalt klar til disse udfordringer. Om ikke andet så har jeg en del ekstra tid til at lege de kommende måneder  :)