News:

Har du noget spændende der kan stå her? Læs mere her

Main Menu

40K Ork på en time

Started by Dexo, 13 July, 2009, 22:03:25

Previous topic - Next topic

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Dexo

Hej allesammen

På opfordring har jeg lavet denne guide til at "Speedpainte" 40K Orks

Det tager en time + tørings tid at male den så det er forholdsvis hurtig.

1. Grund figuren sort.




2. Basecoat



Der er brugt følgende faver til basecoat

Hud:       Knarlog Green
Tænder:      Khemri Brown
Vest/Sko:   Calthan Brown
Bukser:      Dheneb Stone
Ledderremme:   Vermin Brown
Snor:      Khemri Brown
Rustning:   Macharius Solar Orange
Metal:      Boltgun Metal
Metal Detalier:   Dwarf Bronze   

Base:  Tausept Ochre (Sten: Khemri Brown)

3. Wash



Hele figuren Washes med  Devlan Mud (Vent til Wash er helt tør inden der forsættes til punkt 4.)

4. Highligt 1



Highligt med følgende farver.

Hud:       Knarlog Green
Tænder:      Khemri Brown
Ledderremme:   Vermin Brown
Snor:      Khemri Brown
Rustning:   Let drybrush: Methril Silver
Alt Metal:   Drybrush: Methril Silver

5. Highlight 2

Hud:       Drybrush: Rotting Flesh
Tænder:      Bleached Bone
Ledderremme:   60/40 Vermin Brown/Vomit Brown efterfulgt af et kant-Highlight af ren Vomit Brown

6. Mal Basen

Basen males med følgende farver

Base

High Light 1 : Drybrush: Vomit Brown
High Light 2 : Drybrush: Bleached Bone
High Light 3 : Drybrush: Skull White

Base (Sten)

High Light 1 : Drybrush: Khemri Brown
High Light 2 : Drybrush: Codex Grey
High Light 3 : Drybrush: Fortress Grey
High Light 4 : Drybrush: Skull White

7. Afsluttende finish



Hele figuren drybrushed med Rotting Flesh (Dette hjælper med at "binde figuren sammen")

Basekante males sort



Disse 7 punkter skulle kunne gennemføres på ca. 1 time :)

Håber der er nogle der kan bruge dette til noget.


Stunke

Jeg er altid helt tosset med folk der gider lave tutorials, men det ligner voldsomt meget arbejde i forhold til at det skal være speedpaint.

Jeg har tævet næsten 6000 point vampire counts hær på samlet set 7 dage, og har malet en 2500 point demon hær på 4 dage, og der er alt for mange forskellige malinger og for mange trin i speedpaintprocessen.

Desto færre bøtter maling man skal have fat i, og desto mere effekt du får ud af din grunder samt dine washes desto hurtigere vil du have en malet hær.

Når man bruger Devlan Mud til at tone med, som alle rettænkende speedpaintere efterhånden gør, så er det en fremragende ide at have en tom bøtte maling, som man blander hudfarve i, og som er tonet en lille smule lysere end grundfarven. Den skal ikke være så lys at den kunne bruges som gedigen highlight på den normale hudtone, den skal blot være lidt lysere.
På den måde kan man male hudfarve, washe med devlan mud og highlighte med den blandede farve. Så har man alle tre toner man skal bruge på huden.

Desuden kan det ikke rigtigt betale sig at drybrushe hele figuren for at binde den sammen, det kan faktisk bedre betale sig at bruge færre farver til at male hele dukken med. Tre, fire forskellige farver er rigeligt.
Hvis man vil drybrushe noget, skal man nøjes med at gøre det i ansigtet og på hænderne.
Yes, SRSLY!
Hænder og ansigter bidrager sjovt nok utroligt meget til en figurs endelige udseende, så hvis man blot koncentrerer sig om de to ting, så får man meget ud af den tid man bruger på at male.

Når man alligevel washer hele figuren, så er det heller ikke en dum idé at grunde i en farve som en stor del af figuren skal males i alligevel. Det vil sige at man enten kan grunde orken brun, som dens tøj, eller grøn som dens hud, i stedet for at bruge sort grunder.

Fanatic Army Painter brune grundspray ser godt ud med devlan mud på, og også med Badab Black, hvis man skulle lyste sig til at smadre farven helt. (det giver en god kontrast, og dermed også bedre tabletop appearance).

Med Devlan Mud som wash vil jeg anbeale at bruge farver som mechrite/skorne red, Iyanden Darksun, eller Beast Hide(der dækker sindssygt godt, og som ser røvgodt ud med Devlan Mud.
Så har man rød, gul, brun og grøn på sin ork.

Så mit forslag til ændringer er:
Lav en bøtte med highlightfarve til huden. Det bliver du rigtigt glad for. Det er 5 minutters arbejde der i sidste ende sparer timer.

1) Grund figuren grøn eller brun.

2) Mal rød, brun, metal og gul på udvalgte dele.

3) Wash med devlan. Når den sidste dukke er washet kan man sikkert washe den første igen på udvalgte steder, eller washe med Badab Black dér hvor man gerne vil have det helt mørkt. Én wash er dog som regel rigeligt

4) Highlight på kanterne af ting, så highlights bliver så skarpe som muligt, i stedet for at flyde ud i større områder som man normalt ville gøre det. Hvis man gør det rigtigt så sparer man nemlig highlight nummer to, der essentielt er overflødig når man snakker speedpaint.

eventuelt 5) Highlight/drybrush eventuelt ansiget en ekstra gang. det er dog helt afhængigt af hvor skarpt du har lagt den første highlight.
"...og så var jeg bare sådan hvaaad mand, fejlcitater er bare totalt for noller altså."
- Adolf Hitler

Penisjokes, wäshmaleri, øl og dreadball --> mäleblög.

ZombieDK

Rigtig mange farver til en " speed painted " Men det er da helt klart et flot resultat

merlin

Hatten af for resultatet, og så på den korte tid...........

Andreas 2.0

#4
Fed ork på en fornuftig tid, men speedpaint er det nu ik helt... 1 time pr figur har jeg aldrig hørt om i en speedpaint konkurrence :D (skal så lige notes at resultatet også er en del pænere end en 20 minutters figur)

Jeg har selv lige malet assault on black reach orkerne på 15 min pr figur (basen ikke inkluderet)

Processen var scorpid green på hud - snakebite leather på tøj - chainmail på våben - chaos black på sko - washe hele skidtet med en af de nye brune washes (når jeg siger washe menere jeg mere dyppe den i wash, en bøtte gik til 30 figurer :D) da det hele var tørt malede jeg enkelte detaljer gul og sortstribet for at være lidt retro :p Det blev skide godt, og samlet set ser hæren bedre ud end mange af de hære jeg har set til turneringer på det sidste.

Jeg skal nok lige finde kameraet frem til dokumentation :)

Ps: der er dog ingen tvivl om at dine orker bliver af MEGET høj standard for en times arbejde, og jeg er vildt fan af rotting flesh som bindende farve! bruger selv rotting flesh til at lysne farver op til highlights.
Læs mere på min blog Bitter Old Painters

Tyrech

For Dexo er det jo speedpainting, han maler jo normalt ikke sine modeller på én time, han bruger en del længere tid ;)