News:

Har du noget spændende der kan stå her? Læs mere her

Main Menu

Den lidt mere avancerede guide til dukkefoto

Started by chrjensen, 06 February, 2013, 22:07:33

Previous topic - Next topic

0 Members and 2 Guests are viewing this topic.

chrjensen

En guide til hvordan du med et spejlreflekskamera og lidt dimser til forholdsvist få penge kan tage billeder af dine dukker i professionel kvalitet. Hvis du bare leder efter en simpel guide til hvordan man kan tage billeder med et kompaktkamera, kan jeg kun anbefale denne guide skrevet af Knightofni.

Lys

Jeg starter med lys, da dette er af langt større vigtighed end hvilket kamera og optik man bruger. Det man gerne vil opnå, er en jævn belysning fra alle sider af emnet. Det opnår man ved at lade lyset reflekteres fra store hvide flader placeret rundt om emnet (det er derfor skolefotografer brugte 'paraplyer' når man skulle fotograferes i skolen).

Hvis man ikke vil investere en formue i lystelte, fotobord, reflektore og andet semiprofessionelt grej (og tro mig, hvis du troede dukkeskubning var en dyr hobby, så blegner den fuldstændig i forhold til en foto hobby), så kan man investere 200 kr i et DIY setup, der endda kan klappes sammen når det skal gemmes væk. Her en lille liste over de dimser jeg har brugt:

En fold-ud-stof-kasse fra ikea (3 for 100kr)
To halogen projektøre fra harald skrald samt lidt ledning og nogle stik (ialt 100kr).

Her er et par billeder af det færdige setup:







Stativ

Den anden ting der er af stor betydning, er at man ikke tager billederne med kameraet i hånden – med de indstillinger vi anvender, vil lukketiden ofte blive ret lang, og billederne vil derfor blive rystet. Har man ikke et decideret kamerastativ, kan man evt. bygge en lille 'opstilling' op af bøger eller andet, så kameraet kan stå uden at skulle holdes (et bordstativ kan i øvrigt erhverves for forholdsvist små penge).



Kamera

I denne vejledning antager jeg, at der bruges et spejlrefleks kamera, eller i hvert fald et kamera hvor der har de mere avancerede indstillinger beskrevet herunder. Jeg tager udgangspunkt i mit eget canon kamera, men tilsvarende funktioner kan findes på alle spejlrefleks kamera. Kameraet er nok det mindst vigtige. Er lyset og stativet på plads, er man nok kommet 70-80% af vejen selvom man anvender et kompaktkamera.

Formålet med kameraindstillingerne, er at få et skarpt, støjfrit billede med så naturlige farver som muligt. Mange af indstillingerne som jeg beskriver herunder kan kun justeres under de avancerede 'programmer' på kameraet (P, Tv, Av og M)

Kamera 'program'
Start med at indstille kameraet til 'Av' – det gør at er muligt manuelt at indstille blænden på linsen, og at man får adgang til de mere avancerede funktioner.



Billedkvalitet
Billedkvaliteten skal altid være 'fin' (fatter ikke hvorfor 'grov' er muligt at vælge – jeg ville personligt aldrig bruge det!). Billedstørrelsen vælges efter hvad billedet skal bruges til. Skal billedet på nettet, er der f.eks. ikke nogen grund til at vælge 'L' (large), da det alligevel skal skaleres ned. Hvis du er i tvivl, så vælg så stort som muligt, evt. RAW, det er altid muligt at skalere ned, men umuligt at gå op senere.



ISO
ISO er et mål for chippens følsomhed. Jo højere ISO, jo mere lysfølsom – men jo mere støj vil billedet også indeholde. Indstil ISO værdien så lavt som muligt (typisk 100).


Lysmåling
Kameraet indstiller selv lukketiden, så billedet bliver korrekt eksponeret. Vi er dog kun interesseret i, at selve figuren bliver korrekt eksponeret, og er derfor ligeglade med baggrunden. Indstil lysmålemetoden til 'spotmåling' – og husk at figuren skal placeres midt i billedet.



Hvidbalance
Hvidbalance styrer hvordan de røde, grønne og blå farver i billedet kalibreres i forhold til hinanden, sådan at hvide (og grå) toner i billedet fremtræder farveneutrale. For at få en så præcis hvidbalance som muligt, indstilles 'Brugerdefineret WB' eller 'Custom White Balance' på følgende måde:

1: Find et stykke helt hvidt A4 papir, og sæt det samme sted som figuren skal stå, og belys det på samme måde som figuren skal belyses.



2: Zoom ind, og gå så tæt på, at det hvide papir fylder billedet HELT ud og tag et billeder af det

3: Gå ind i kameraets menu, og konfigurer 'Brugerdefineret WB'. Herefter skal man vælge et eksisterende billede, der bruges til at kalibrere hvidbalancen. Vælg det billede du netop har taget af det hvide papir.







4: Indstil hvidbalancen 'Bruger def.' Under hvidbalancemenuen.



Man kan checke om indstillingen er korrekt, ved at tage et billede af det hvide papir (med den samme belysning) igen. Det skulle gerne fremstå helt gråt.

Brændvidde (zoom)
Hvilken brændvidde man anvender er ikke voldsomt vigtigt, så længe figuren fylder søgeren rimeligt ud. De fleste spejlrefleks kamera kommer med en 18-55 mm linse, her er 55 mm fint i en afstand på 40-50 cm.

Fokus
Slå linsen over på MF (manuel fokus), og slå billedstabilisering fra. Brug derefter 'live view' funktionen i kameraet til at fokusere med. Forstør ansigtet på figuren op så meget som muligt, og brug det til at stille skarpt på – vær så nøjagtig som mulig!





Blænde
Blænden siger noget om hvor meget lys objektivet lader slippe igennem linsen. Jo lavere blænde, jo mere lys – men samtidig bliver dybdeskarpheden lavere. Vi vil gerne have at alle dele af figuren er i fokus, så derfor vil vi gerne bruge et forholdsvist højt blændetal – gerne 16 eller derover.



Selvudløser
For at undgå rystede billeder, anvender vi selvudløseren. Det gør, at de rystelser fra at man trykker udløserknappen ned har lagt sig inden billedet tages. Vælg en 2 sek. selvudløser og tag billedet.



Done!


Selvom man er diagnosticeret paranoid skitzofren, kan man stadig godt være forfulgt!

Min blog


Medusa

Fed guide og godt fundet på med de kasser ;)

Vil du ikke prøve at tag et billede med en sort baggrund, så jeg kan se om vi kan få noget af det samme resultat og hvis der er nogle indstillinger på kameraet man kan ændre på, for jeg synes mine bliver lidt uskarpe.

Det normale er for amatørerne

Marc's Maleblog

Corran_dk

Skaven Achievements List
GF17 Net Epic Armageddon Tournament Organizer - 2015
Epic ETC landsholdet - 2016/2017
GF18 Net Epic Armageddon Tournament Co-Organizer - 2016

salun

Ja, tak for en rigtig flot guide, som ser ud til at være lige til at gå til, selv for en som normalt ikke er specielt gode venner med et kamera (hverken på den ene eller anden side...) :)

Dybdal


King_Cuttuk

Måske den kunne tilføjes til den sticky der allerede er om at tage billeder af sine figurer?

kimo-san

Super god guide. Især den del med kamera indstillingerne, var slet ikke klar over at EOS'en kunne så megetlækkert.

Kim
Jeg spiller star wars: Legion, X-wing, Twilight imperium 4th edition og alt muligt andet, det skal bare lugte af pap 😁

chrjensen

Quote from: Medusa on 06 February, 2013, 22:42:41
Vil du ikke prøve at tag et billede med en sort baggrund, så jeg kan se om vi kan få noget af det samme resultat og hvis der er nogle indstillinger på kameraet man kan ændre på, for jeg synes mine bliver lidt uskarpe.



Grunden til at dele af billedet er uskarp, er at der er brugt et for lavt blændetal. Læs lidt om dybdeskarphed og blændetal her.

Sæt blændetallet til 16+, det skulle gøre billederne skarpere. Men det bliver nok svært at tage billeder håndholde, da lukketiden nok bliver en del længere.
Selvom man er diagnosticeret paranoid skitzofren, kan man stadig godt være forfulgt!

Min blog

Paaschburg

Mathias Paaschburg, Odense - Silver SurferMit Galleri - Cadia's Red Eagles  maleblog


Hesse

Quote from: Hammerfrog on 07 February, 2013, 08:58:27
Quote from: Paaschburg on 07 February, 2013, 08:39:57
God guide, mange tak  :)

What he said  8)

Er også med her. Jeg havde de fleste af ovenstående indstillinger på plads i forvejen, men der var lige et par småting jeg lærte - konge!

Og ja, sticky!

StevenPoulsen

Tak for den fine guide.
Et spørgsmål: Din lamper er sat op skråt foran din kasse. Andre lyskassesetup jeg har set, har lamperne lyst igennem siderne på kassen. Er der en speciel grund til opsætningen/placeringen/vinklingen af lamperne?

chrjensen

Quote from: StevenPoulsen on 07 February, 2013, 09:15:28
Tak for den fine guide.
Et spørgsmål: Din lamper er sat op skråt foran din kasse. Andre lyskassesetup jeg har set, har lamperne lyst igennem siderne på kassen. Er der en speciel grund til opsætningen/placeringen/vinklingen af lamperne?

Njaa, jeg fandt ud af, at ved at belyse kassen skråt forfra, kaster projektørene noget af lyset på den 'modsatte' væg og op på 'loftet' af kassen. Det giver lidt mere lys, og det gør at figuren bliver belyst lidt bedre fra toppen. Så længe figuren placeres så langt tilbage, at den ikke får direkte lys fra projektørene.
Selvom man er diagnosticeret paranoid skitzofren, kan man stadig godt være forfulgt!

Min blog

Erikjust

Siden guiden nu omtaler et spejlreflekskamera er der et lille spørgsmål hvilke spejlreflekskamera (og der jo en del derude) er bedst til figurer.
Det er jo sådan at der er en masse forskellige mærker derude og de har alle forskellige prisklasser fra en 2000 til en 15.000 kr (ja chrjensen løj ikke da han sagde at vores lille hobby var MEGET billig i forhold til fotohobbyen) og selv om det kamera til 15.000 sikkert kan levere knivskarpe billeder, er der jo ingen grund til og gå ud og spendere den slags penge hvis et kamera til en 3 4000 kr er mere end nok til det vi skal bruge det til.

Så hvilke spejlreflekskamera er bedst til og ta billeder af vores skubbe dukker?
"While the difficult takes time, the impossible just takes a little longer."  -  Art Berg

chrjensen

#15
Quote from: Erikjust on 07 February, 2013, 10:55:56
Siden guiden nu omtaler et spejlreflekskamera er der et lille spørgsmål hvilke spejlreflekskamera (og der jo en del derude) er bedst til figurer.
Det er jo sådan at der er en masse forskellige mærker derude og de har alle forskellige prisklasser fra en 2000 til en 15.000 kr (ja chrjensen løj ikke da han sagde at vores lille hobby var MEGET billig i forhold til fotohobbyen) og selv om det kamera til 15.000 sikkert kan levere knivskarpe billeder, er der jo ingen grund til og gå ud og spendere den slags penge hvis et kamera til en 3 4000 kr er mere end nok til det vi skal bruge det til.

Så hvilke spejlreflekskamera er bedst til og ta billeder af vores skubbe dukker?

Det der betyder noget for billedkvaliteten (ud over personen bag kameraet og lyssætningen, som er det vigtigste), er først og fremmest objektivet. Der er forholdsvis lille forskel i billedkvaliteten på de kamera der er til at få fat i for almindelige menneskepenge, så med mindre man vil op i et full-frame kamera vil jeg købe det billigeste kamera. Hvis man VIL bruge flere penge, så køb en et 85 eller 100 mm objektiv med fast brændvide.

Hvis man er til Canon, kunne denne kombination være fornuftig:

Canon EOD 1100D til ca. 2500 kr
Canon EF 85mm til ca. 2800 kr - det er iøvrigt også et aldeles fremragende protrætobjektiv, så man kan argumentere overfor konen/kæresten at det også kan bruges til at tage billeder af hende/ham/børnene/hunden/svigermor etc.

Alternativt deres tilsvarende 100 mm objektiv eller 100 mm makro (dog en del dyre)

Jeg kender mest til Canon, men Nikon har kamera og objektiver der svarer stort set 1-til-1 med Canons. Derudover er der mange andre mærker der laver tilsvarende kamera og objektiver (Sony, Olympus, Pentax, eller Sigma og Tamron der dog kun laver objektiver)
Selvom man er diagnosticeret paranoid skitzofren, kan man stadig godt være forfulgt!

Min blog

Erikjust

Et lille tillægs spørgsmål nogen der ved om der nogle gode Apps til fotografering af figurer til kameraet i en Ipad?
"While the difficult takes time, the impossible just takes a little longer."  -  Art Berg

Erikjust

Et spørgsmål kan man brugen denne guide hvis man vil ta billeder af større enheder ala Fantasy eller er den bedst til individuelle figur ala 40k?
"While the difficult takes time, the impossible just takes a little longer."  -  Art Berg

Paaschburg

Jeg har taget billeder af mine IG kampvogne med dette setup, så det vil jeg mene :-)
Mathias Paaschburg, Odense - Silver SurferMit Galleri - Cadia's Red Eagles  maleblog

Erikjust

Okay er måske blevet misforstået (eller også har jeg misforstået det hele) hvad jeg mente hvad jeg mente med enheder var 20 Dwarfs Thunders eller ligne samlet i på en movement tray,
Sidste gang jeg forsøgte og ta billeder af det måtte jeg kassere flere billeder på grund af at nogle af figurende i baggrunden eller selve banneret blev sløret.

Så hvad jeg spørger om er kan denne her guide bruges til og ta billeder af større grupper og stadigvæk ha hele gruppen (inklusivt alle detaljerne) stå skarpt frem? 
"While the difficult takes time, the impossible just takes a little longer."  -  Art Berg

Paaschburg

Ja det jeg med på. Grunden til jeg nævnte kampvognen er, at den vil jeg vurdere til, at være ca samme størrelse som et movementtray. Og hele kampvognen var i fokus  :)

Men som han også skriver i guiden
QuoteBlænde
Blænden siger noget om hvor meget lys objektivet lader slippe igennem linsen. Jo lavere blænde, jo mere lys – men samtidig bliver dybdeskarpheden lavere. Vi vil gerne have at alle dele af figuren er i fokus, så derfor vil vi gerne bruge et forholdsvist højt blændetal – gerne 16 eller derover.
Mathias Paaschburg, Odense - Silver SurferMit Galleri - Cadia's Red Eagles  maleblog

chrjensen

Jep, helt korrekt. Brug så højt et blændetal som muligt, så vil alle figure være i fokus (eller så mange som muligt i hvert fald). Mange linser kan gå op til 32. Brug det, men regn med, at et stativ vil være nødvendigt, da lukketiden kan blive flere sekunder lang.
Selvom man er diagnosticeret paranoid skitzofren, kan man stadig godt være forfulgt!

Min blog

Protonic

Superguide til os amatører der har alt for dyrt kameraudstyr! Well done
40K Aarhus
Plus gange plus giver MEGET MERE PLUS!

okkel

Glimrende tråd, men siden der var en der spurgte til valg af kamera, hijacker jeg lige tråden samt kommer med lidt ekstra betragtninger omkring indstillingerne på kameraet. (I afsnittet om objektiver).

Kamera
At spørge hvad der er det bedste kamera til en bestemt pris er som at spørge hvad der er den bedste computer til en bestemt pris eller hvad der er den tåbeligste FAQ fra GW: Der kommer konstant nye, der overgår de gamle. Men heldigvis er der hjemmesider der holder styr på den slags. Den grundigste og mest objektive jeg har fundet er:
http://www.dpreview.com/reviews/canoneos550d/29, hvor jeg har linket til en 32 sider lang anmeldelse af mit kamera. Det er naturligvigs ikke til at læse kæmpe lange anmeldelser om alle mulige kameraer så jeg er sprunget frem til konklusionen hvor de har inkluderet et snedigt værktøj.

Gå ned lige over der hvor de giver kameraet individuelle karakter og vælg "compare to..." ON.
Vælg nu "Include all categories" og gå ind i dropdown menuen og vælge et kamera at sammenligne med og tryk "add" og du får adgang til alle dette kameras stats. Listen af kameraer er naturligvis rigtig lang men vælg den kategori der passer dig bedst og vælg så at sammenligne med nogle af dem der har fået en høj owerall score. De forskellige kategorier svarer MEGET ca til:
Entry Level:
<5.000 kr
Mid Level
5000-10.000 kr
Semi profesional:
10.000-20.000 kr
og Profesional:
20.000+ kr

Skal kameraet kun bruges til at fotografere figurer så behøves du stort set kun kigge på image quality (Raw hvis du gider bruge tid på at efterhandle på en computer og har en god skærm ellers jpg).
Vil man også gerne kunne tage billeder til turneringer uden stativ eller (Sigmar forbyde det) de mennesker, der spiller med figurerne så bliver "Low light / high ISO performance" også vigtig.

Og når man nu er ude og betale en masse penge for et godt kamera så er der jo nok også en chance for at det skal bruges til andet. Tro mig man bliver helt deprimeret af at kigge på ferieminder fra før man købte et hvis man først er begyndt at bruge et i en fornuftig kvalitet. Det kan derfor være en fordel at kigge på scoren i andre kategorier også men heldigvis er dem vi skal bruge til figurer generelt nogle af de vigtigste til langt det meste fotografering.

Objektiv
Følger man chrjensens anvisninger samt køber et kamera fra 5000 kr og op så er det normalt ikke længere kameraet men objektivets kvalitet der afgør hvor gode billeder du kan tage af dine figurer. Her er et 18-55 mm objektiv glimrende men hvis man kun skal fotografere figurer i en lyskasse ville et fastblænde objektiv (et hvor man ikke kan zoome ind og ud) faktisk give endnu bedre resultater. Det giver dog udfordringer ved anden fotografering så selvom det faktisk er super til en hel serie specialformål så ville jeg ikke anbefale det som ens første objektiv. Mange vælger et 18-200 mm objektiv som deres første. De kan zoome rigtig meget ind hvilket er fantastisk til ferien men det går desværre en anelse ud over skarpheden så hvis kameraet primært er til figurfotogratering vil jeg nok ikke anbefale det (det giver dog naturligvis stadig langt bedre billeder end et kompaktkamera nogensinde kan).

Desværre er der mange objektiver som ikke har fået en særlig grundig gennemgang på dpreview og må man finde dem andre steder på det store internet.
Men lad os se på mit objektiv, som faktisk er grundigt anmeldt:
http://www.dpreview.com/lensreviews/canon_18-55_3p5-5p6_is_c16/3
Igen springer jeg ind midt i en anmeldelse da det mest interessante her er deres interaktive fact skema. Her har de fotograferet nogle velkendte mål ved en masse indstillinger og ud fra det lavet en oversigt over hvor godt objektivet performer ved forskellige indstillinger, for der kan være meget stor forskel på hvor seje de er forskellige steder.
Tryk på skemaet og brug så piletasterne til at justere zoom og f-værdi. Nu kan du til venstre se hvor skarpt forskellige del af billedet bliver mens du øverst til højre kan se det samme men som en graf, der kun afhænger af afstanden til centrum og nederst til højre kan du se hvor udtværede farverne bliver (Blåt og rødt lys brydes en anelse forskelligt i glasprismer og derfor vil man godt kunne opleve at farverne bliver tværet lidt ud mens et billede i fx forskellige blåtoner bliver helt skarpt.)
Generelt performer zoomobjektiver (dvs alle man kan zoome ind og ud med) ikke lige så godt i deres maksimum/minimum indstillinger som midt i deres interval. Derfor ville jeg normalt ikke vælge 55 mm på et 18 -55 mm objektiv eller f=36 som er maks for mit objektiv, medmindre jeg har brug for det. På figurene nedenfor se hhv hvordan mit objektiv performer ved middel 35 mm brændvide og f=11 og ved 55 mm brændvide og f=36. Den øvre højre del af figurene viser at objektivet gengiver ca dobbelt så mange detaljer på hver led (altså 4 gange så mange detaljer) ved middel indstillingerne som ved de ekstreme. Det skal dog siges at langt de fleste af de detaljer er for fine til at kunne ses på et billede i den størrelse de vises i her på forumet anyway.

Som regel vil f=11 være fint til at fotografere en enkelt figur mens fokuslængden naturligvis vil afhænge af præcis hvor tæt man kan komme på motivet. Skulle jeg nu fotografere en dyb enhed eller en hel slagmark ville jeg gå op i f (og dermed ofre en anelse skarphed) for til gengæld både at få forgrund og baggrund skarp. Vær også opmærksom på at skemaet både viser hvor skarpt billedet bliver i midten og ude i randen. Her er det naturligvis mindre vigtigt helt ude ved randen når man fotografere figurer.

chrjensen

QuoteFølger man chrjensens anvisninger samt køber et kamera fra 5000 kr og op så er det normalt ikke længere kameraet men objektivets kvalitet der afgør hvor gode billeder du kan tage af dine figurer.

Hvis vi ser på generel performance af kameraet (dvs. ikke kun til dukkefoto), er min erfaring, at skillelinjen ligger meget før. Hvis jeg havde flere penge end det billigste entrylevel DSLR kamera kostede, ville jeg købe det, og så smide de sparede penge penge i bedre optik.
Selvom man er diagnosticeret paranoid skitzofren, kan man stadig godt være forfulgt!

Min blog